Kønsforsker: Prins Henriks kamp for ligestilling er »helt latterlig«

Prins Henrik kritiserer af mange, efter han har meddelt, at han ikke ønsker at blive begravet sammen med dronning Margrethe. Her ses dronningen og prinsen i Stockholm i 2010. Billede: Wikimedia Commons, fotograf: Holger Motzkau.

Juridisk har prins Henrik ikke krav på ligestilling, og det bør han acceptere, mener kønsforsker Karen Sjørup.

Prins Henrik, som igen har gjort set bemærket med udmeldingen om, at han ikke vil begraves sammen med dronning Margrethe, har i årevis kæmpet for at blive ligestillet med sin kone.

Et ædelt mål i et ligestillingsland som Danmark, kunne man mene, men sådan ser kønsforsker og lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet ikke på sagen.

Over for Politiken kalder hun prinsens ligestillingskamp »helt latterlig« og tilføjer, at prins Henrik intet har at komme efter juridisk.

– Kongehuset er ikke baseret på ligestilling, men på arveret. Vores ligestillingslov gælder ikke for kongehuset, siger hun.

Noget forvrøvlet sludder

Adspurgt, om Prins Henriks kamp for ligestilling ikke netop er værdig, fordi prinsen juridisk står på bar bund, svarer Karen Sjørup afvisende.

– Det synes jeg ikke. Han er franskmand og republikaner og tænker på en helt anden måde om det at være gemal til dronningen, siger hun til Politiken.

Over for BT har kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby, bekræftet, at prins Henriks begravelsesbeslutning udspringer af prinsens kamp for ligestilling.

– For prinsen er beslutningen om ikke at lade sig begrave ved siden af dronningen den naturlige konsekvens af, at han ikke er blevet ligeværdigt behandlet i forhold til sin ægtefælle – ved ikke at få den titel og funktion, som han har ønsket, siger hun.

Men den køber Karen Sjørup ikke.

– Jeg synes, hans beslutning er udtryk for noget forvrøvlet sludder. Og at det er skamløst at angribe hende på hendes gravmæle, afslutter den mangeårige kønsforsker over for Politiken.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C’et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *