Kommune hyrer Sanne Søndergaard til at tale om sundhed

Sanne Søndergaard skal i to foredrag blandt andet forklare borgerne i Egedal Kommune, hvad der sker i hovedet og i kroppen på teenagere.

“Hvad sker der egentlig i hovedet på din teenager? Og i kroppen?”. Det er nogle af de spørgsmål, standupkomiker Sanne Søndergaard skal besvare ved to foredrag i Egedal Kommune 20. og 21. maj.

Søndergaard er uddannet journalist, selvlært komiker og blev i 2014 kåret til “årets feminist”, men har ingen sundhedsfaglig uddannelse på CV’et. Hun er kendt for sine skarpe holdninger til køn og har blandt andet lavet showet Mandehader?.

Overlevelsesguide til teenagehormoner og Fuck normal

På sin hjemmeside sannesondergaard.dk tilbyder Søndergaard i alt fire foredrag:

  • Overlevelsesguide til teenagehormoner
  • Voksenmobning for let øvede
  • Sæt scenen for en god eksamen
  • Fuck normal

Det er foredragene ‘Overlevelsesguide til teenagehormoner’ og ‘Fuck normal’, som borgerne i Egedal og andre interesserede kan glæde sig til.

Sund kropsopfattelse og mental sundhed

Ifølge Egedal Kommunes hjemmeside sætter Sanne Søndergaard i de to foredrag fokus på sund kropsopfattelse og mental sundhed. Søndergaard kaldes af kommunen “en komiker med indholdet i orden”.

Tid og sted

‘Overlevelsesguide til teenagehormoner’, der henvender sig til teenagere, kan opleves onsdag den 20. maj kl. 17.00, mens ‘Fuck normal’, der retter sig mod forældre til teenagere og voksne, der arbejder med unge, afholdes torsdag den 21. maj kl. 19.30. Begge foredrag er gratis og afholdes på Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200.

Er alle lige kvalificerede til at tale om sundhed?

Reelligestilling.dk har på baggrund af arrangementet sendt en række spørgsmål til Egedal Kommune. Fx er det interessant at få at vide, hvorfor kommunen vælger at hyre en standupkomiker uden sundhedsfaglig uddannelse til at forklare, hvad der sker i hovedet og kroppen på teenagere. Kommunens svar vil blive bragt i en ny artikel.

Opdateret 18/5: Egedal Kommune har nu svaret på mine spørgsmål. Svarene og mine bevæggrunde for at henvende mig til kommenen kan læses her.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

2 kommentarer til “Kommune hyrer Sanne Søndergaard til at tale om sundhed

  • 17. maj 2015 at 14:19
    Permalink

    Hvad er det nu lige Frk Søndergaards foredragsvirskomhed om teenageproblemer har at gøre med ligestilling, så det er interessant for denne blog og hvorfor skulle Egedal kommune være forpligtede til at besvare spørgsmål om deres dispositioner vedrørende arrangementer for unge ?

    Svar
    • Tobias Petersen
      17. maj 2015 at 15:10
      Permalink

      Det er et fair spørgsmål. Sanne Søndergaard er en markant debattør i ligestillingsdebatten og har nogle – i mine øjne – ekstreme holdninger til køn og ligestilling. Når en kommune bruger hende til at forklare om mental sundhed, synes jeg, at det er værd at skrive om. Da dette er en nyhedsartikel, spekulerer jeg ikke i, hvorfor Egedal Kommune har truffet beslutningen. Jeg fortæller det bare.

      De færreste er forpligtede til at svare på spørgsmål. Jeg håber, at Egedal Kommune gør det, da det – igen i mine øjne – er bemærkelsesværdigt, at kommunen bruger en person uden sundhedsfaglig uddannelse til at formidle sundhedsfaglige indsigter.

      På det helt overordnede plan er historien desuden relevant i forhold til en diskussion om arbejdsmarked og politiske holdninger.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *