Kvindelig blogger bryder sig ikke om skilt i Legoland: Parken lover omgående at lave det om

Legoland, Billund. Billede: Wikipedia, fotograf: Hans Christian Fog.

I 20 år har Troldmanden i Legoland arbejdet på en »magisk drik til alle kvinder i borgen, som drømmer om at blive yngre, smukkere og slankere«. Det er slut nu.

Da Maj My Midtgaard Humaidan i lørdags var i Legoland, opdagede hun et skilt, hun ikke brød sig om.

Skiltet hang i ‘Troldmandens værksted’, og på det var en »magisk drik« beskrevet, som den 42-årige mor og blogger på ingen måde havde lyst til at drikke.

– Troldmandens værksted er fuld af mysterier og hemmeligheder. Lige nu prøver han på at lave en magisk drik til alle kvinder i borgen, som drømmer om at blive yngre, smukkere og slankere. Han vil blive meget populær, hvis han kan gøre det!, stod der på skiltet.

Det drømmer jeg ikke om, Legoland

Vred over teksten greb Maj My Midtgaard Humaidan resolut sin telefon og tog et billede, som hun senere lørdag uploadede til Facebook sammen med en kritisk kommentar.

– Tidligere i dag stod jeg i køen til en forlystelse i Legoland og læste højt fra de forskellige skilte undervejs for mine tre ældste børn (to drenge og en pige), indleder hun opslaget.

– Men én af teksterne fik jeg galt i halsen og måtte hurtigt digte en ny slutning på: »Troldmandens værksted er fuld af mysterier og hemmeligheder. Lige nu prøver han på at lave en magisk drik til alle kvinder i borgen, som drømmer om at blive yngre, smukkere og slankere«, fortsætter Maj My Midtgaard Humaidan.

– Det drømmer jeg ikke om, Legoland. Og det gør min datter forhåbentlig heller ikke. Og jeg gider overhovedet ikke skulle forholde mig til, at I tror/eller ønsker/eller mener, at vi bør drømme om det. Faktisk har jeg slet ikke lyst til, at hverken mine døtre eller sønner skal påklistres den slags kvindeidealer, når vi befinder os i en forlystelsespark, hvor min forventning er, at min datter ligesåvel kan være både magiker og ridder, som mine sønner kan det, uddyber hun.

– Så det skilt synes jeg, I skal pille ned i en pokkers fart, tak, afslutter bloggeren sit lørdagsopslag.

Legoland lægger sig fladt ned

Hos Legoland er reaktionen, at My Maj Midtgaard Humaidans kritik er berettiget. Det fastslår Legolands pressechef, Julie Sloth Blumensaat, over for TV 2.

– Vi har taget kritikken til efterretning og synes, det er helt fint at finde på en ny trylledrik. Vi ønsker selvfølgelig ikke, at skiltet skal virke stødende, siger hun.

– Vi har rigtig mange skilte og rigtig mange Legomodeller. Hvis vores gæster gør opmærksomme på noget i parken, så tager vi det til efterretning, tilføjer Julie Sloth Blumensaat.

På Facebook bekræfter Maj My Midtgaard Humaidan, at skiltet nu vil blive fjernet.

– Seneste nyt fra Legoland: Skiltet er på vej ned. Hurra!, skriver bloggeren.

Skiltet i ‘Troldmandens værksted’ blev sat op i 1997, hvor det ifølge pressechef Julie Sloth Blumensaat blev skrevet med »et glimt i øjet«.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C’et under mit billede for at lægge vejen forbi.

2 kommentarer til “Kvindelig blogger bryder sig ikke om skilt i Legoland: Parken lover omgående at lave det om

  • 25. september 2017 klokken 12:12
    Permalink

    Helt ærlig. En eller anden (blogger)mor føler sig krænket (bare fordi) over et skilt i Legoland, og nu har Legoland valgt at fjerne skiltet for ikke at pisse nogen af. Jeg får simpelthen ondt i maven. Jeg er så træt af, at folk føler sig krænket over alt muligt. Vi skal virkelig stoppe med at være så fintfølende. Det skilt har været i Legoland i 20 år – hvorfor er det først nu, at nogen bliver krænket. Jesus Christ.

    Besvar
    • 26. september 2017 klokken 10:02
      Permalink

      Eliten kræver magt og respkt,
      og når en kvinde er ansat på TV2,
      Citat”Pludselig var jeg blevet til en rasende mor til fire på tv2.dk,”
      Så har alle at rette sig efter hende.
      Så vi bøjer os alle i støvet for kvinder der er ansat på statsen mediestøtte.

      Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *