Kvindelig underviser om mandlige studerende: Hvad skulle de her?

Kvindelig_underviser_om_mandlige_studerende_ hvad_skulle_de_her
Jordemoder er fortsat et kvindefag. Samtlige studerende, der blev optaget på landets tre jordemoderuddannelser i 2015, var kvinder. Måske er holdningen til mandlige studerende på jordeuddannelserne en del af forklaringen.

Kvindelig underviser ved jordemoderstudiet på Professionshøjskolen University College Nordjylland i Aalborg skeptisk over for mandlige studerende.

Der er meget langt mellem de mandlige studerende på de danske jordemoderuddannelser.

I 2015 blev i alt 189 studerende optaget på de tre professionshøjskoler i København, Esbjerg og Aalborg, der udbyder uddannelsen, og alle 189 var kvinder.

En enkelt mand havde søgt om optagelse, men kom ikke ind. Det viser en gennemgang af Uddannelses- og Undervisningsministeriets tal.

Hvad skyldes det?

Kønsskævheden på jordemoderuddannelsen fik for nylig kandidatstuderende på uddannelsen Læring og Forandringsprocesser ved Aalborg Universitet Line-Maria Bast Jensen til at se nærmere på, hvordan jordemoderuddannelsen og jordemoderfaget bliver italesat på Professionshøjskolen University College Nordjylland i Aalborg.

Hendes opgave, Er man(d) velkommen på jordemoderuddannelsen? – en undersøgelse af kønsidentitet og kulturmarkører, baserer sig på observationer og rummer foruden Bast Jensens egne iagttagelser en udveksling mellem en kvindelig underviser og to elever.

»Skulle jeg gå hen på teknisk skole eller hvad?«

Udvekslingen sker på 1. modul, hvor de nye studerende har mulighed for at stille spørgsmål til kursets kvindelige underviser. I udvekslingen, som er anonymiseret i opgaven, fortæller den kvindelige underviser blandt andet, at hun intet gør for at få flere mænd til et læse til jordemoder.

– Jeg bliver nogen gange spurgt, jamen hvad gør du egentlig for at få flere mænd til at vælge jordemoderstudiet til i dag? Og jeg svarer, jamen jeg gør faktisk ingenting, siger hun.

Underviseren sætter samtidig spørgsmålstegn ved, hvad mænd overhovedet skal på uddannelsen.

– De er velkomne, men hvad skulle de her? Hvor skulle jeg også finde dem henne? Skulle jeg gå hen på teknisk skole eller hvad?, siger hun.

Udvekslingen mellem den kvindelige underviser og de nye studerende kan læses i sin helhed nedenfor.

Et problem?

Da underviseren er anonymiseret i opgaven har jeg ikke mulighed for at kontakte hende og bede om en uddybende kommentar til udtalelserne.

I stedet vil jeg først i næste uge kontakte Professionshøjskolen University College Nordjylland og spørge, hvordan skolen ser på udtalelserne, og om underviserens udsagn repræsenterer skolens generelle holdning til mandlige studerende på skolens jordemoderuddannelse.

Opdateret 2/6-2016: Jeg har nu talt med studieleder på jordemoderuddannelsen på UCN, Githa Cajus, om underviserens udtalelser og holdningen til mandlige studerende på jordemoderuddannelsen på UCN. Læs, hvad studielederen mener her.

Hele udvekslingen mellem den kvindelige underviser og de nye studerende

Elev 1: »Nu spørger jeg lige dumt ikk«.

Underviser: »Nej det er helt okay, spørg du bare«.

Elev 1: »Ja, altså okay. Nu er det bare fordi, det er noget, jeg også selv er blevet spurgt en del om, altså både af min familie og af mine venner, og jeg tænker bare. Hvor er de mandlige jordemødre?«

Underviser: »Vi havde engang en ansøger, for ikke så længe siden. 1 ansøger ! Og han blev afvist, fordi han ikke var dygtig nok«.

Elev 2: »Jeg har hørt, der er 2-3 mænd, der praktiserer, og den ene har nu et vikarbureau og den anden har læst videre til læge. Så det er ikke mange mænd, der bliver i faget, er det rigtigt?«

Underviser: »Selvfølgelig kan du blive optaget som mand, men ikke mange vil. Der findes jo også mandlige gynækologer, og det tænker man jo ikke så meget over, hvorfor de gerne vil det, så selvfølgelig kan du være en mandlig jordemoder«.

Der går et øjeblik og efter en tænke pause;

Underviser: »Du skal dog også være med kvinden under hele forløbet, også når det er træls. (…) Jeg bliver nogen gange spurgt, jamen hvad gør du egentlig for at få flere mænd til at vælge jordemoderstudiet til i dag? Og jeg svarer, jamen jeg gør faktisk ingenting. De er velkomne, men hvad skulle de her? Hvor skulle jeg også finde dem henne? Skulle jeg gå hen på teknisk skole eller hvad?«

Line-Maria Bast Jensens opgave, Er man(d) velkommen på jordemoderuddannelsen? – en undersøgelse af kønsidentitet og kulturmarkører, er en eksamensopgave på 8. semester af uddannelsen Læring og Forandringsprocesser ved Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet. Opgaven bliver muligvis publiceret på et senere tidspunkt. Line-Maria Bast Jensen har givet mig lov til at læse opgaven samt citere fra den.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

3 kommentarer til “Kvindelig underviser om mandlige studerende: Hvad skulle de her?

  • 14. marts 2016 at 16:10
    Permalink

    Hej Tobias,
    Dette er ikke en kommentar til ovenstående artikel, men falder ind i kategorien om ligestilling.
    Jeg læste en artikel i dag med to unge kvinder, der havde været på ferie i Argentina. De mødte på deres vej to argentinske mænd, som tilbød dem et sted at sove, som kvinderne takkede ja tak til. Efterfølgende blev de så fundet døde. Den historie er i sig selv tragisk nok, men efterfølgende begyndte bebrejdelserne at komme omkring de to afdøde kvinders ageren og historien kom til at handle om, hvordan de havde løbet en stor risiko og i virkeligheden havde puttet sig selv i denne her farlige situation ved at stole på mændene. Udtalelserne kom både fra mænd og kvinder og sågar en psykolog. I forhold til de tidligere artikler du har skrevet om hvordan sider om everydaysexisme, efter din optik, kan være med til dæmonisere mænd, slog det mig, at denne form for dæmonisering i høj grad sker hver gang man bebrejder kvinder for at stole på mænd og tilskriver den tillid, de har vidst til mænd, som et ansvarsgrundlag for den forbrydelse, der er sket dem. Hver gang en kvinde bliver ”victim-blamet” for at blive voldtaget, fordi hun stolede på en mand, opretholdes idéen med at mænd er farlige væsner, som kvinden ikke skal stole på og såfremt hun gør, pålægges hun ansvar for, at hun blev offer for en forbrydelse. Denne tilstand gavner hverken ofrene eller os mænd.

    Linket til artiklen er her: http://www.upworthy.com/2-women-were-blamed-for-their-own-deaths-so-a-stranger-spoke-up-for-them?c=pop

    Svar
    • Tobias Petersen
      14. marts 2016 at 16:38
      Permalink

      Hvis jeg forstår dig rigtigt, er jeg helt enig, Jørgen.

      Der er to problemer på én gang. Dels er det ikke på nogen måde rimeligt, at kvinder tilskrives ansvar for noget, andre har udsat dem for. Punktum. Dels er det ikke rimeligt, at mænd indirekte dæmoniseres gennem samme tilskrivning af ansvar til kvinden. Siger man om en kvinde, at “hun skulle have vidst bedre end at tage med manden hjem”, godtager man samtidig fordommen om, at mænd er farlige. For hvorfor skulle hun ellers have “vidst bedre”?

      Det er så det generelle. Selvfølgelig kan der være specifikke mænd (og kvinder), som udgør en forhøjet risiko i forhold til diverse risici.

      Jeg vil samtidig gerne understrege, at når jeg har kritiseret The Everyday Sexism Projekt Danmark, så har det først og fremmest være for måden, projektet er skruet sammen på. Jeg støtter projektets formål, men mener, at den nuværende konstruktion modarbejder det. ESPD kunne bruge sin platform til at facilitere en dialog på tværs af køn. Det ville blandt andet bidrage til at fjerne nogle af de problemer, der handler om misforståelser og forkerte forventninger. Hvis ESPD blev et sted, hvor piger og drenge (og kvinder og mænd) blev klogere på hinanden på tværs af køn, ville ESPD efter min opfattelse kunne komme meget længere i forhold til sit formål, end ESPD kan med sin nuværende konstruktion, hvor siden ensidigt fokuserer på negative oplevelser med drenge og mænd og ikke lægger op til, at nogen skal blive klogere.

      Svar
  • 15. marts 2016 at 14:29
    Permalink

    Du har forstået mig helt korrekt.
    Jeg har ikke sat mig nok ind i ESPD til at kunne udtale mig om det.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *