19. marts, 2024

»Kvinder mellem 32 og 38, der ikke har fået børn, er sindssyge!«

Motiv fra ‘Whammy Bar’ på Amager. Privatfoto.

Det siges, at mænd kun taler om følelser, når de har drukket. Det passer ikke. Men det er rigtigt, at vi også gør det, når promillen er over nul.

Som den for eksempel var det den aften. Vi havde været ude at spise og sad nu tre mand høj på et værtshus i det indre København. Musikken gjorde det vanskeligt at tale sammen, men det mest nødvendige kunne vi halvråbe til hinanden.

Samtalen handlede om kvinder, dating og parforhold. Ikke noget usædvanligt emne blandt mænd i almindelighed, og slet ikke for tre venner på 36-37, der af forskellige årsager alle er single. Det er ikke for meget at sige, at emnet hører hjemme helt oppe i toppen sammen med landsholdsfodbold og langt foran emner som flygtningekrisen, klimaudfordringerne og international politik. Hvilket er forståeligt nok. Man må jo prioritere sin tid.

Personligt har jeg ikke gjort nogen stor indsats på datingmarkedet de sidste par år. Men det betyder ikke, at jeg ikke nysgerrigt følger med i mine venners eskapader. Dels ønsker jeg dem det bedste, dels er det tilladt at lære af andres erfaringer. Det betyder heller ikke, at jeg ikke giver mit besyv med, når jeg mener, jeg har noget at bidrage med. Som jeg for eksempel mente, da diskussionen drejede over på, hvad man mest savner, når man ikke har en kæreste.

– Det er ikke det seksuelle, jeg savner mest. Jeg savner mere at have en at holde om, sagde jeg.

Den ene af mine venner sagde, at han havde det på samme måde, mens den anden var en smule skeptisk. Efter lidt snak om diverse film, hvor mænd betaler prostituerede for at få lov til at holde om dem, blev vi dog enige om, at det ikke er helt utænkeligt, at man kan have det sådan. Den ene påpegede, at han på et tidspunkt havde været sammen med en kvinde, der havde det på samme måde, og at de havde brugt hinanden til at dække dette ikke-seksuelle behov. Interessant, tænkte jeg. Det må være en slags antitese til det udbredte og grimme udtryk bollevenner: holdevenner.

Nye øl kom på bordet, og det samme gjorde nye vinkler på samtalen. Før eller siden måtte vi jo frem til den grød, vi nissede rundt om: Hvordan finder man en kæreste, når man har passeret 35, og hvad skal man i den forbindelse være opmærksom på?

Her hører det med til historien, at begge mine venner har en vis erfaring med den digitale verdens udbud af datingsider og -apps og har forsøgt sig med flere veje ind på det forjættede datingmarked. Foreløbig uden at vinde den store kærestejackpot, men så sandelig ikke uden at have dannet sig et indtryk af, hvordan tingene fungerer.

– I er nødt til at forstå det, sagde den ene pludselig.

– Kvinder mellem 32 og 38, der ikke har fået børn, er sindssyge. Sindssyge! De er fuldstændig ligeglade med, hvem du er, og om I passer sammen. De tænker kun på de praktiske ting, intet andet, fortsatte han.

Han så på os med oprevet og insisterende blik.

– Enten skal man finde en, der er yngre, eller også skal man finde en, der har fået børn. Kvinder mellem 32 og 38, der ikke har fået børn, er et no-go, understregede han.

Ingen af os sagde ham imod. Det lød plausibelt, og diverse historier om andre venner og bekendtes erfaringer bakkede hurtigt påstanden op. Vi blev samtidig enige om, at det er forståeligt nok, at kvinderne i den alder har forbandet travlt, og at vi er heldige ikke at være lige så pressede, hvis vi drømmer om at få børn. Herefter tabte samtalen langsomt, men sikkert til øl, musik og raflebægere, indtil klokken pludselig var alt for mange, og det var tid til at tage hjem.

Her efterfølgende kan jeg ikke lade være med at tænke på, at der måske ligger noget rigtigt i det, min ven sagde om barnløse kvinder mellem 32 og 38. Også selv om »sindssyge« naturligvis er en overdrivelse.

De gange, jeg selv har kigget på datingprofiler i den aldersgruppe, har det slået mig, at ikke så få af kvindernes profiler minder mere om jobannoncer end en søgen efter kærlighed. Manden får beskrevet, hvad han kan forvente i »stillingen« som kæreste, og hvad »arbejdsgiveren« tilsvarende forventer af ham. Opgaverne beskrives nogle gange på detailniveau, og det gøres klart, at de skal løses som anvist.

Undskyld, men hvem gider overhovedet overveje at kaste sig ind i et forhold på de præmisser?

Mænd leder (også) efter kærlighed, og ligesom kvinder ønsker de at føle sig specielle. Det gør de ikke, når de reduceres til ansatte i kvinders Projekt Parforhold. Hvis det er vigtigere for en kvinde, om en mand har en »stabil indkomst«, end hvem han er som menneske, står en del mænd af. Også mænd, der har en stabil indkomst.

De færreste mænd har lyst til at starte et forhold med en kvinde, bare fordi de passer godt ind i hendes planer. De leder efter en at tage på eventyr med. Ikke en, der på forhånd har besluttet, hvor turen går hen, og hvordan den skal foregå.

Jeg skrev oprindeligt dette indlæg som en note på Facebook i marts 2016. Det bringes her som kommentar til dette indlæg af Geeti Amiri og som generel kommentar til den igangværende debat om mænd og kvinder i den ‘datingmodne’ alder.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview