KVINFO tager afstand fra kønsopdelt svømmetræning

Kønsopdelt svømmetræning skader ligestillingen, mener direktør i KVINFO, Nina Groes.
Kønsopdelt svømmetræning skader ligestillingen, mener direktør i KVINFO, Nina Groes.

Kønsopdelt svømmetræning er »den helt forkerte vej at gå«, fastslår direktør i KVINFO, Nina Groes.

Kønsopdelt svømmetræning er skadeligt for ligestillingen, uanset hvad årsagerne til kønsadskillelsen er. Det fastslår direktør i KVINFO, Nina Groes.

– Vi må som samfund aldrig gå ind og blåstemple social kontrol, for det er den helt forkerte vej at gå. Ligestilling er en stærk og bærende værdi i vores samfund, og jeg synes, at det er et stort tilbageskridt, hvis drenge og piger ikke længere kan svømme sammen, siger hun til Berlingske.

Udmeldingen kommer på en dag, hvor det helt store debatemne har været nyheden om kønsopdelt svømmetræning i Hovedstadens Svømmeklub, der tilbyder piger i alderen fem til tolv år at gå til svømning uden drenge i svømmehallen og med gardiner for vinduerne.

Intentionerne er gode, men metoden helt forkert

Formålet med tiltaget har været at få flere piger fra især muslimske hjem til at gå til svømning. Groes anerkender de gode intentioner, men mener ikke, at de overtrumfer de negative konsekvenser.

– For mig er det klart, at intentionerne bag initiativet har været gode, for vi ved fra international forskning, at sport kan være en rigtig stærk vej til integration, der kan åbne døre til uddannelse og arbejdsmarked. Men metoden er helt forkert, siger hun.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *