Lav reglerne om, og lad Diana tage sine børn ud af børnehaven

En mor til tre siger i et interview på Radio24syv, at hun vil tage sine børn ud af børnehaven, hvis de mandlige pædagoger får lov til at gå på toilettet med børnene. Billede: Radio24syv/Facebook.
En mor til tre siger i et interview på Radio24syv, at hun vil tage sine børn ud af børnehaven, hvis de mandlige pædagoger får lov til at gå med på toilettet. Billede: Radio24syv/Facebook.

Mandlige og kvindelige pædagoger skal ikke forskelsbehandles i de danske børnehaver. Har du et problem med mandlige pædagoger, så pas dine børn selv.

I et interview på Radio24syv, hvoraf en bid kan høres herunder, fortæller en mor, Diana, at hun har valgt en børnehave, hvor der er særregler for mandlige pædagoger, og at hun vil tage sin børn ud af børnehaven, hvis reglerne ændres, så de mandlige pædagoger får lov til at gå med dem på toilettet.

Til det er der tre ting at sige.

Den ene er, at mennesker ikke skal forskelsbehandles på køn i Danmark. Det gælder i særdeleshed på arbejdsmarkedet og dermed også i børnehaver. Det skriger til himlen, at nogle børnehaver har ét sæt regler for mandlige medarbejdere og et andet for kvinder. Det bør påkalde sig politisk opmærksomhed og ændres. Opgaven ligger givetvis i første omgang ude i de enkelte kommuner, man kan de ikke leve op til deres ansvar, må regeringen og Folketinget træde til og gøre det klart, at man på det danske arbejdsmarked bedømmes på sine faglige kvalifikationer, ikke på sit køn.

Den anden er, at offentlige institutioner ikke skal indrettes efter enkeltpersoners problemer. Det er Dianas problem, at hun har en irrationel frygt for mænd, ikke samfundets. Hendes »trussel« om at tage sine børn ud af børnehaven, hvis reglerne ændres, skal man besvare med et klokkeklart: »Så gør det«. Herefter må de sociale myndigheder holde øje med, om børnene trives hjemme hos Diana.

Den tredje er, at det had til mænd, Dianas holdning repræsenterer, skal bekæmpes overalt i samfundet. For det er, hvad det er. Ideen om, at mænd er »farlige«, er hadefuld og dybt skadelig for relationen mellem mænd og børn og går ud over begge parter. Mænd holder sig i stigende grad helt væk fra børn på grund af den mistænkeliggørelse, ideen medfører. Det kan børnene godt mærke, men ikke forstå. Hvis vi ikke sætter en stopper for vanviddet, risikerer vi, at børnene overtager ideen og ender med at have samme irrationelle frygt for mænd, som Diana og ligesindede har.

Kort sagt: Vi skal som samfund tage klar afstand fra holdninger som dem, Diana giver udtryk for. Hverken de mandlige pædagoger, børnene eller mænd i almindelighed skal straffes for visse forældres misandri.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *