Lider du også af feminisme-fobi?

Foto: Twitter.com
Foto: Twitter.com

Man er syg, hvis man bekymrer sig om diskrimination af mænd, mener forfatter og ‘equal opportunity officer’ hos CBS Lynn Roseberry, der kalder tilstanden for “feminisme-fobi”.

I forbindelse med en prisuddeling i ingeniørernes fagforening IDA, hvor tre kvinder blev hædret og fik hver 110.000 kroner, har ingeniørens hjemmeside lavet et interview med feminist og ‘equal opportunity officer’ på CBS Lynn Roseberry.

Roseberry, der er medforfatter til bogen Bridging the Gender Gap, som jeg skrev om i oktober, fortæller i interviewet om syv fordomme, der forhindrer kvinder i at nå til tops inden for ledelse. De syv fordomme er følgende:

Flere af dem er påfaldende, fx at det er et problem, at mænd ser fodboldkampe sammen. Om det siger Roseberry:

“For eksempel kan det føles meget naturligt og meget nemt for mandlige ledere at gå til fodboldkamp eller på jagt med mandlige kolleger, men det er ikke nødvendigvis det rigtige at gøre, hvis man vil være inkluderende, fordi der opstår uformelle netværk, som gavner mændenes karriere, men hægter kvinderne af.”

Mandlige ledere skal altså tilrettelægge deres fritid efter, hvad kvindelige kolleger synes er sjovt.

Mest bizarre er dog fordom nummer fem: “Feminisme-fobi – angst for diskrimination af mænd” og fordom nummer syv: “Lovgivningen sikrer ligebehandling af mænd og kvinder”.

I forhold til fordom nummer syv må man formode, at Roseberry kan pege på steder i loven, som ikke sikrer ligebehandling af mænd og kvinder. Det kommer interviewet ikke nærmere ind på, så det vil jeg heller ikke gøre.

Feminisme-fobi: Angst for diskrimination af mænd

Hvad Roseberry tænker i forhold til fordom nummer fem er mere uklart. For det første er det interessant, at Roseberry kalder “angst for diskrimination af mænd” for “feminisme-fobi”. Det må jo indebære, at feminisme medfører diskrimination af mænd. For det andet er det bemærkelsesværdigt, at modstand mod kønsdiskrimination i Roseberrys øjne bliver til en fobi, altså en sygdom, når modstanden drejer sig om diskrimination af mænd.

Det er svært at vide, hvor Roseberry vil hen med denne såkaldte fordom. Hvorfor er det problematisk, at ledere også er opmærksomme på diskrimination af mænd? Ville det ikke være et større problem, hvis de ikke var? Hvis de tillod eller direkte opfordrede til, at mænd blev diskrimineret?

Jeg er temmelig sikker på, at jeg i Roseberrys øjne lider af feminisme-fobi. Det gør jeg, fordi jeg er modstander af diskrimination mod alle – og dermed også mod mænd. For mig handler ligestilling om, at intet menneskes rettigheder eller muligheder begrænses af dets køn, og at alle uanset køn behandles med den samme respekt.

Lynn Roseberry er en kendt gæst i de feministiske kredse, og det er bekymrende, at så toneangivende en figur kalder modstand mod diskrimination af mænd for en fobi. Jeg tænker tit på, at der er brug for at bygge bro mellem de bedste feministiske hensigter og de gode ideer blandt ikke-feminister, men det er mildt sagt op ad bakke, når den ene part starter med at kalde den anden syg.

Tilføjelse, 20. januar 2016: Lynn Roseberry mener, at jeg har misforstået, hvad hun har sagt, og at jeg lægger noget andet i begrebet “feminisme-fobi”, end hun gør. Læs hendes kommentar i kommentarfeltet nedenfor.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

8 kommentarer til “Lider du også af feminisme-fobi?

  • 12. januar 2016 at 12:10
    Permalink

    Jeg vil bare sige, at tu har fuldstændig misforstået hvad jeg har sagt. Jeg har aldrig sagt, at “Man er syg, hvis man bekymrer sig om diskrimination af mænd”. Jeg er i høj grad bekymret om diskrmination af mænd. Det har jeg skrevet om i min bog. Det jeg kalder feminisme-fobi er tilstanden, hvor man ikke kan tåle at høre eller tale om ligestilling, fordi man er bang for, at det handler om feminisme, som rigtig mange mennesker har et negativt billede af. Jeg er heller ikke en kendt gæst i feministiske kredser – ikke efter min mening i hvert fald. Jeg er også modstander af diskrimination mod alle. Jeg tænker også tit, at der er brug for at bygge bro, og det er det jeg har prøvet at gøre med min bog. Hvis du er fornærmet over, at jeg siger det er “feminismefobi”, når folk har svært ved at tale om ligestilling, kan jeg ikke gøre andet end sige, at du lægger meget mere i ordet end jeg gør.

    Svar
    • Tobias Petersen
      12. januar 2016 at 13:18
      Permalink

      Tak for din kommentar, Lynn.

      Jeg finder udtrykket »feminisme-forbi« problematisk af to årsager.

      For det første fordi fobier er psykiske lidelser, ikke politiske holdninger. Selv i overført betydning er det et groft forhånende udtryk at bruge om folk, der har en anden holdning, end man selv har. At sige, at et menneske er fobisk, er at sige, at det er sygt.

      For det andet fordi udtrykket lægger op til, at man skal være feminist for at gå ind for ligestilling og sammenkobler skepsis over for feminisme med skepsis over for ligestilling. Det er ikke et rimeligt lighedstegn at sætte. Feminisme baserer sig på et ideologisk grundlag, som man kan være kritisk over for, selv om man er tilhænger af ligestilling. Det er fuldt ud muligt at mene, feminismens marxistiske/strukturalistiske/socialkonstruktivistiske fundament er kritisabelt og fører til tvivlsomme analyser og politiske forslag, uden man af den grund er modstander af ligeværd og ligestilling mellem kønnene.

      I det lys har du ret i, at jeg lægger mere i ordet, end du gør. Jeg er ikke modstander af feminisme, men jeg er tilhænger af, at ikke-feministiske ideer og perspektiver også kommer til udtryk og bliver taget alvorligt i debatten om køn og ligestilling.

      Hvis din observation af det, du kalder »feminisme-fobi«, er rigtig, burde den i øvrigt føre til en intern feministisk debat. Hvis folk ikke kan tåle at høre eller tale om ligestilling, fordi de er bange for, at det handler om feminisme, så tyder noget jo på, at det er feminisme – ikke ligestilling – folk er skeptiske over for.

      Jeg er glad for din kommentar, og jeg håber, den bliver læst. Det er værdifuldt at få dit syn på sagen, og jeg tager personligt dine tanker om brobygning og diskrimination mod alle til efterretning.

      Svar
      • 20. januar 2016 at 11:48
        Permalink

        Hej Tobias, hvad er grunden til at du ikke ændrer brødteksten i din artikel, hvis den indeholder en påstand om forfatterens opfattelse, som forfatteren ikke selv kan genkende? Ellers går din artikel væk fra at være faktuel og hen i mod at være en subjektiv fortolkning af forfatterens ord.

        Svar
        • Tobias Petersen
          20. januar 2016 at 11:58
          Permalink

          Hej Julie

          1. Artiklen hører under kategorien “kommentar” og er derfor holdningsbaseret.

          2. Det er ikke nogen god praksis at ændre i indholdet i artikler. Jeg gør det, hvis jeg falder over slåfejl og lignende, og jeg kunne også finde på at ensrette tegnsætning med videre i alle artikler, hvis jeg havde tid til det. Men jeg mener, man må stå ved det, man har skrevet. Lynns svar ville desuden ikke give mening, hvis jeg pludselig fjernede dele af det, jeg oprindeligt havde skrevet.

          Jeg vil tilføje i bunden af artiklen, at Lynn har svaret, så folk ikke overser hendes kommentar og kan tage den i betragtning.

          Svar
          • 20. januar 2016 at 12:13
            Permalink

            Okay jeg har helt overset de forskellige kategorier. Det vil jeg være opmærksom på fremover.

            Hvis det ikke havde været for dit 1. punkt ville jeg stillet mig uenig, men da du selv giver udtryk for, at det er holdningsbaseret, så lyder det som en god idé med en fodnote, så folk på den måde kan få hele historien med inden de danner sig en forudindtaget mening.

          • Tobias Petersen
            20. januar 2016 at 12:24
            Permalink

            Jeg synes selv, kategorierne har været uklare. For det første blandede jeg tingene en del sammen i starten, altså i slutningen af 2014 og lidt ind i 2015, for det andet har det ikke været klart nok, hvilke artikler der hørte til hvilke kategorier. Det har jeg forsøgt at tydeliggøre med det nye design af siden, som giver den enkelte kategorier egne farver, og som grafisk på forsiden gør det lettere at se, at der er flere forskellige slags indhold. Især sondringen mellem nyheder og holdninger er vigtig, og jeg synes, at den nye forside gør det let at skelne.

          • 20. januar 2016 at 15:10
            Permalink

            Jeg er meget enig – især i vigtigheden af skildring imellem nyheder og holdninger. Det er et rigtigt fint nyt design.

  • 12. januar 2016 at 16:30
    Permalink

    Ligeledes er det en fordom at kvinder ikke går til fodboldkampe eller på jagt. Jeg er i venskabskreds med adskillige kvindlige topledere og de deltager gerne i netværking aktiviteter. Ligeledes er der mange mandlige topledere som absolut ikke har tid og lyst til hverken fodbold eller jagt.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *