Ligebehandlingsnævnet: Ok at behandle kønsskiftet som handicappet

Bør man have adgang til kvindernes omklædningsrum, når man juridisk set er en kvinde? Ikke nødvendigvis, fastslår Ligebehandlingsnævnet. Billede: Arkivfoto.
Bør man have adgang til kvindernes omklædningsrum, når man juridisk set er en kvinde? Ikke nødvendigvis, fastslår Ligebehandlingsnævnet. Billede: Arkivfoto.

Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at svømmehal nægtede mandligt udseende kvinde adgang til kvindernes omklædningsrum og henviste hende til handicapomklædningen, fastslår Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnet har afvist en klage fra en person, som ved et svømmehalsbesøg blev smidt ud af kvindernes omklædningsrum og henvist til handicapomklædningen, alene fordi personens fysiske fremtoning var anderledes end de fleste kvinders.

Personen, som har fået foretaget et juridisk kønsskifte, fremstår som en mand, og det er ifølge Ligebehandlingsnævnet vigtigere, end at personen juridisk set er en kvinde.

Fremtræder fysisk som en mand

Det fremgår af Ligebehandlingsnævnets afgørelse af personens klage over forskelsbehandling på køn.

»Det er almindeligt i en svømmehal at have kønsopdelte omklædningsrum. Denne opdeling er baseret på brugernes fysiske fremtoning som henholdsvis mænd og kvinder, således at brugere, der fysisk fremstår som kvinder, klæder om sammen med kvinder, og brugere, der fysisk fremstår som mænd, klæder om sammen med mænd«, skriver nævnet i sin afgørelse og fortsætter:

»Klager er juridisk en kvinde, men fremtræder fysisk som en mand.

Indklagedes tilbud til klager om separat omklædningsrum er ikke et spørgsmål om forskelsbehandling på grund af køn, men et spørgsmål om, at klager ikke fysisk fremstår som en kvinde, hvorfor klager af blufærdighedsmæssige hensyn ikke kunne benytte kvindernes omklædningsrum. Indklagede har efter de foreliggende oplysninger forsøgt at løse situationen på bedst mulig måde ved at tilbyde klager at klæde om alene.«

Fremviste sygesikringskort

Personen, som klagede over behandlingen i svømmehallen, mener selv, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling.

Hun henviser blandt andet til, at hun i omklædningsrummet legitimerede sig som kvinde ved at fremvise sit sygesikringskort og en indkaldelse til screening for livmoderhalskræft.

Hun har desuden oplyst til Ligebehandlingsnævnet, at hun valgte det omklædningsrum, som hendes køn tilhører, og at det efter hendes opfattelse var at sidestille køn med handicap at henvise hende til handicapomklædningen.

Men den opfattelse delte Ligebehandlingsnævnet altså ikke.

Læs hele afgørelsen her.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *