Ligestilling i ligestillingsindustrien?

Hvordan ser det ud med kønsfordelingerne hos to af ligestillingsdebattens aktører, Danner og KVINFO?

Ligestillingsdebatten i Danmark udgøres af to hovedsynspunkter. På den ene side står de grupper, der mener, at ligestilling handler om fordelinger, og at vejen til ligestilling er at regulere menneskers adfærd, indtil de ønskede fordelinger, ofte 50/50, opnås. Dette kaldes også resultatlighed. På den anden side står de grupper, der mener, at ligestilling handler om at sikre mænd og kvinder de samme muligheder og rettigheder, men at mænd og kvinder så sandelig skal have lov til at vælge, som de vil, når blot deres valg er frie. Dette kaldes også mulighedslighed.

Til den første gruppe hører de fleste feminister og en lang række organisationer, som kæmper for ligestilling i forstanden resultatlighed fx gennem tvungen barsel, øremærkede puljer til kvinder i forskningsverdenen og kønsdiskriminerende ansættelsesprocedurer i private og offentlige virksomheder ud fra det synspunkt, at det er nødvendigt at give kvinder positive særrettigheder for at opnå ligestilling.

Men hvordan agerer disse organisationer selv i forhold til ligestilling? Ansætter de lige så mange mænd som kvinder, så kønsfordelingen bliver 50/50? Det skal vi se nærmere på med udgangspunkt i to af den danske ligestillingsverdens fremtrædende organisationer, Danner og KVINFO.

Danner

Danners hjemmeside står helt overordnet om Danner:

“Danner er en privat organisation, der arbejder for at skabe respekt, ligeværd og lige muligheder mellem kønnene og en verden fri for vold mod kvinder og børn.”

Danners vision fremgår også og er følgende:

Danner arbejder for at skabe respekt, ligeværd og lige muligheder mellem kønnene og en verden fri for vold mod kvinder og børn.”

I forhold til ligestilling skriver Danner:

Danners definition af ligestilling er:

  • Alle mennesker anerkendes og respekteres som ligeværdige.
  • Alle mennesker skal have samme mulighed for at skabe det liv, de ønsker.
  • Køn er ikke en hindring for, at et menneske kan udfolde sit potentiale.”

Danner går altså ind for ligeværd og lige muligheder mellem kønnene og mener ikke, at køn skal være en hindring for, at et menneske kan udfolde sit potentiale. Bedømt på sin vision og sin definition af ligestilling fremstår Danner som en moderne ligestillingsorganisation, hvor Hans respekteres på lige fod med Hanne.

Men hvordan ser det ud i forhold til Danners ledelse og medarbejdere? Det må jo være her, holdningen til ligestilling og ligeværdet mellem kønnene for alvor skal stå sin prøve.

100% kvinder i bestyrelsen, 100% kvindelige medarbejdere

Organisatorisk består Danner af en bestyrelse og 41 medarbejdere, heraf tre ledende. Danners bestyrelse har syv medlemmer, som alle er kvinder. Ledelsen, det vil sige direktøren, økonomichefen og lederen af Danners Ledelsessekretariat, er alle kvinder. Og af de 38 øvrige medarbejdere er 38 kvinder.

Danner, hvis vision er “at skabe respekt, ligeværd og lige muligheder mellem kønnene“, finder det ikke nødvendigt, hverken på bestyrelses- eller medarbejderniveau, at have begge køn repræsenteret.

En vigtig del af Danners arbejde er at drive et krisecenter for voldsramte kvinder, hvor mænd er forment adgang, så kvinderne kan føle sig trygge under opholdet. Her giver det naturligvis mening, at de ansatte er kvinder. Men det forklarer ikke, hvorfor mænd ikke kan arbejde andre steder i Danners organisation, fx i bestyrelsen og ledelsen eller i Danners videnscenter og projektafdeling.

KVINFO

På sin hjemmeside beskriver KVINFO sig selv således:

KVINFO er Danmarks videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed og samlingsstedet for forskning, viden og information om den moderne ligestillingsdiskussion. Nationalt og internationalt.”

KVINFOs vision er:

KVINFOs vision er en fri, ligestillet og mangfoldig fremtid. Vi arbejder for, at lige muligheder uanset køn bliver et fælles og nærværende anliggende, nationalt og internationalt.”

Ligesom Danner ser KVINFO på det principielle niveau ud til at støtte ligeværd og lige muligheder mellem kønnene. Men hvordan ser det ud internt hos KVINFO?

76/24 i bestyrelsen, 89/11 blandt medarbejderne

Organisatorisk består KVINFO af en bestyrelse og et antal medarbejdere. Bestyrelseslederen for KVINFO er en kvinde (professor Dorthe Staunæs), og bestyrelsen består foruden hende af 15 kvinder og fem mænd. Af KVINFOs 35 medarbejdere er 31 kvinder og fire mænd.

Opgjort i procenter er kønsfordelingen i KVINFOs bestyrelse 76% kvinder og 24% mænd, mens kønsfordelingen blandt KVINFOs medarbejdere er 89% kvinder og 11% mænd.

Modsat Danner har KVINFO ingen aktiviteter, som kan begrunde er skæv kønsfordeling, idet KVINFO primært er et videnscenter og et forskningsbibliotek, som indsamler og formidler viden om køn og ligestilling.

De siger, de går ind for ligestilling …

Som vi har set, hævder både Danner og KVINFO at gå ind for lige muligheder uanset køn. Det fremgår af organisationernes hjemmesider, hvor lovord om ligeværd og mangfoldighed står at læse i organisationers visioner og definitioner.

Men som vi også har set, er der stor afstand mellem tanke og handling hos både Danner og KVINFO. Værst står det til hos Danner, hvor ikke så meget som én mand er ansat. Men også hos KVINFO er kønsfordelingen påfaldende skæv.

Det bør føre til eftertanke hos såvel organisationerne selv som hos deres støtter, at der er så stor forskel på, hvad de siger, og hvad de gør. Hvis Danner og KVINFOs visioner om ligeværd og lige muligheder for mænd og kvinder skal tages alvorligt, må man forvente, at Danner og KVINFO starter med selv at leve op til hensigterne.

Det kan fx gøres ved at opsætte måltal for andelen af mandlige ansatte. Andre steder må man undlade at ansætte de medarbejdere, man gerne vil, fordi man skal leve op til politisk motiverede fordelinger. Hvis Danner og KVINFO støtter denne praksis generelt, må de også indføre den selv. Det er dobbeltmoralsk at mene, at resultatligheden kun skal gælde for andre.

Vil du have flere nyheder, artikler og anderledes vinkler på ligestillingsdebatten? Så følg Reelligestilling.dk på Facebook. Besøg vores Facebookside ved at klikke her.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

4 kommentarer til “Ligestilling i ligestillingsindustrien?

  • 12. januar 2015 at 10:58
    Permalink

    Nu skal I passe på med hvad I stempler som manglende ligestilling. Disse to organisationer nævner I selv som mulighedslighedssøgende. Hvorfor er det så forkert, at deres forhold mellem mænd og kvinder på både bestyrelses- og medarbejderplan er skævt? Hvis størstedelen af ansøgerne til stillinger er kvinder, så er det vel kun ret og rimeligt, at det primært er kvinder der er arbejder der, hvis vi går ud fra at begge køn potentielt kan gøre et lige godt stykke arbejde?

    Det ville netop være DÅRLIG ligestilling, hvis organisationerne afviste kvinder, fordi man søgte at opnå resultatlighed, som I selv omtaler. Det sekund man laver særbehandling ved at hjælpe et køn ind, der er der ikke tale om ligestilling, men undertrykkelse af det køn der hjælpes ind. De vil automatisk blive set skævt til, fordi de er blevet hjulpet hvor andre har måttet bevise at de var gode nok.

    Desuden mener jeg DANNER har en politik der hedder, at man kun ansætter kvinder af hensyn til de kvinder de hjælper. Det er noget med en mental tryghed i, at kvinder udsat for vold får hjælp af kvinder og ikke risikerer at blive bange for om mændene på stedet også vil dem ondt.
    Det synes jeg egentlig er fair nok.

    Den her artikel er en ommer – I kritiserer mulighedsligheds-fortalere for ikke at have opnået resultatlighed. Hvorfor I al verden dog det??

    Svar
    • Tobias Petersen
      12. januar 2015 at 13:04
      Permalink

      Hvis Danner og KVINFO gik ind for mulighedslighed, ville du have helt ret. Det er ikke vores opfattelse, bedømt på organisationernes udtalelser og ageren i den offentlige debat, at det er tilfældet. Vi opfatter sammenstillingen som et eksempel på, at resultatlighedssøgende organisationer ikke praktiserer, hvad de vil have andre til at praktisere.

      Svar
      • 12. januar 2015 at 14:23
        Permalink

        Det synes jeg i så fald I mangler at gøre klart i jeres artikel. Altså at de agerer selvmodsigende i forhold til deres deltagelse i den offentlige debat. Ud fra artiklen og den grafik I har lavet lyder det som om I anser dem for at være mulighedslighedssøgende, men dømmer dem som var de resultatlighedssøgende.
        Hvis I netop mener at deres ageren i det offentlige tyder på det resultatorienterede, så er I nødt til at gøre det klart i artiklen, hvis en udefrakommende læser skal kunne nå samme konklusion som jer 🙂

        Svar
        • Tobias Petersen
          12. januar 2015 at 16:02
          Permalink

          Din kritik er noteret og taget til efterretning, Frederik. Tak for dine inputs 🙂

          Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *