Macron vil give mænd »straksbøder« for at pifte efter kvinder på gaden

Fra 2018 kan det være forbundet med bødestraf at pifte efter kvinder på gaden i Frankrig. Billede: Arkivfoto.

Den franske regering vil stramme reglerne for kontakt mellem mænd og kvinder i det offentlige rum. Catcalling – pift efter kvinder – skal koste en »straksbøde«.

Opdateret 18/10 2017, 11:23.

Kvinder skal kunne færdes i det offentlige rum uden at modtage uønskede henvendelser fra mænd.

Det mener Emmanuel Macron, hvis ligestillingsminister, Marlène Schiappa, mandag annoncerede planer om et nyt lovforslag mod »gadechikane« –  seksuel chikane i det offentlige rum.

Hvad er acceptabelt?

Forud for lovforslaget skal en ‘task force’ bestående af politikere, dommere og repræsentanter for politiet afgøre, hvad seksuel chikane er.

– Idéen er, at samfundet som helhed redefinerer, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er, siger ligestillingsministeren til det franske medie La Croix.

Den nuværende lovgivning er mangefuld

Ifølge Marlène Schiappa er loven nødvendig, fordi den nuværende lovgivning ikke indeholder paragraffer, der beskytter kvinder mod seksuel chikane.

Som eksempel peger den franske ligestillingsminister på et tilfælde, hvor en mand har forfulgt en kvinde i længere tid og spurgt 17 gange efter hendes telefonnummer.

– For nuværende er gadechikane ikke defineret i loven. Som det er nu, kan vi ikke klage, siger hun til franske RTL.

Bøder for pifteri og »liderlig adfærd«

Selv om detaljerne langt fra er på plads, forventes det, at loven kommer til at give politiet muligheder for at udskrive »straksbøder« til mænd, der pifter efter kvinder på gaden eller på anden måde udviser »liderlig adfærd«, fortæller BBC.

Marlène Schiappas planer kommer i kølvandet på en ophedet fransk debat om overgreb på kvinder, der er blusset op i forbindelse med sagen om amerikanske Harvey Weinstein.

Søndag meddelte præsident Macron, at Hollywood-produceren ville miste sin prestigefyldte Legion D’Honneur-pris.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C’et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Én kommentar til “Macron vil give mænd »straksbøder« for at pifte efter kvinder på gaden

  • 18. oktober 2017 klokken 22:54
    Permalink

    Pift efter kvinder skal koste en straks bøde.???? Hvad med pift efter mænd?

    Jeg har en fornemmelse af at det vil blive sværere for en mand at få en kvinde dømt for at hun har klasket ham i røven, end omvendt.

    Som alle andre steder bliver mænd dømt for ting kvinder aldrig ville blive dømt for.

    Jeg er selv flere gange blevet klasket i røven af kvinder, men det er da fuldstændig forkert at skrive bøder for den slags.

    Det ville være bedre at prøve på at gøre kvinder stærkere i hovedet, og få dem til at sige fra…eller leve med det.

    C’mon det var da irreterende…men så var det sgu da heller ikke værre.

    Jeg skammede mig ikke og følte at det var min skyld og har ikke haft psykiske problemer siden jeg oplevede det første gang for 20 år siden.

    Lad os arbejde på at gøre kvinder stærkere mentalt, i stedet for at skrive bøder for at pifte. Det er sygt.

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *