Man skulle jo så nødig støde en kvindelig læser

Når gruppen af kritiske kvinder bliver vrede, gør virksomheder og medier, hvad de får besked på.

Når gruppen af kritiske kvinder bliver vrede, gør virksomheder og medier, hvad de får besked på.

Efter klager fra vrede kvinder har Jobindex nu fjernet en artikel fra 2004, der indeholdt gode råd til kvinder om påklædning til jobsamtaler. Sexisme, sexisme, sexisme, skrev de kritiske kvinder, og Jobindex opgav at forsvare sit indhold. Her et eksempel på kritikken:

2015-08-20_004026

Det ser man efterhånden ikke så sjældent. I juli fjernede magasinet Woman efter kritik en artikel, hvor tre mænd fortalte, hvad de syntes om strandmode for kvinder, tidligere på sommeren fjernede Movia efter brok en ellers godkendt stripklubreklame fra busserne, og denne gang kom turen altså til Jobindex.

Det er en besynderlig praksis. Normalt er det sådan, at virksomheder står ved deres beslutninger, og at medier værner om deres redigeringsret. Ekstra Bladet fjerner ikke en negativ artikel om FCK, fordi FCK-tilhængere bliver sure, og Berlingske fjerner ikke en kritisk artikel om SF, fordi venstrefløjen skælder ud.

Anderledes står det til, hvis kritikken kommer fra gruppen af kritiske kvinder. Midt i en påstået kamp for at blive behandlet på lige fod med mænd kræver gruppen særbehandling af kvinder i medierne, og medierne kvitterer ved at bøje sig, stort set hver gang gruppen kræver det.

Det barokke resultat af dette ‘partnerskab’ er, at medierne og gruppen af kritiske kvinder i fællesskab fastholder opfattelsen af kvinder som skrøbelige væsner, der skal behandles anderledes end alle andre. Kan noget støde en kvindelig læser, skal det fjernes, lyder den fælles logik.

Det giver stof til eftertanke. Mens vi ofte griner ad svenskernes censur i den ‘politiske korrektheds’ navn, tager kun få tilsyneladende notits af, at virksomheder og medier i Danmark er begyndt at gøre det samme i den ‘kønspolitiske korrektheds’ navn.

Mediedebatten handler i øjeblikket om, hvad medierne skal gøre ved de mange grove og ondskabsfulde kommentarer på nettet. Der tales om, at medierne bør påtage sig et ansvar.

Det bør de også i forhold til håndteringen af gruppen af kritiske kvinder. På et eller andet tidspunkt må en chefredaktør banke i bordet og sige: »Ja, det skriver vi, og det står vi ved. Det er vores ret. Kan I ikke lide det, kan I lade være med at læse det. Det er jeres ret«.

Men spørgsmålet er, om nogen chefredaktør vil gøre det. Man skulle jo så nødig støde en kvindelig læser.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

14 kommentarer til “Man skulle jo så nødig støde en kvindelig læser

  • 8. februar 2016 at 07:31
    Permalink

    Den dag kvindekroppen ikke længere bliver hyperseksualiseret set i forhold til mandekroppen, man ikke længere føler behov for at behandle kvinder som et nyt fænomen på arbejdspladsen, ved at skulle rådgive lige dem om hvad for noget tøj de skal tage på, er din kritik berettiget. Der er stadig sådan en skævvridning i forhold til hvordan vi ser på køn i dag.

    Derudover er det ikke en speciel god sammenligning imellem en gruppe FCK-fans og halvdelen af befokningen. For selvom det ikke er alle der skriver kritiske ting på nettet, er der rigtig rigtig mange kvinder, der ville ønske at synet på vores køn og nøgenhed kunne nuanceres. Sexime lever i bedste velgående og indtil den ikke gør, er det relevant at påpege den også selvom det betyder at man bliver anset som “sur” eller “skælder ud”.

    Svar
  • 8. februar 2016 at 08:17
    Permalink

    “- Du skiller dig allerede ud på grund af, at du er kvinde. Derfor gælder det om at være forsigtig med at skille dig yderligere ud med din påklædning.

    – Som regel skal du til samtale hos en mand, og manden vil jo ikke beskyldes for kun at ville ansætte dig på grund af at du ser godt ud.

    – Husk derfor ikke at klæde dig som sekretærerne.

    – Find f.eks. den højest placerede kvinde i virksomheden og efterlign hendes tøjstil. Du må gå ud fra, at hun repræsenterer den godkendte kvindelige påklædningsform.”

    Wow det er da ekstremt nedværdigende og sexistiske og gammeldags råd (som datoen 2004 langt fra kan retfærdiggøre) og kritikken er dybt berettiget, men alligevel bliver kritikerne kaldt for “sure kvinder”. Det er et rimeligt godt eksempel på en mangel af autoritet, der ligger ved kvindekønnet at alt kritik fra kvinder, når den kun kommer fra kvinder bliver set som brok, at skabe sig, hysteri eller at skælde ud. Du kan prøve at lægge mærke til det fremover, det er et gennemgående tema, når det omhandler kønsbaserede tilfælde, hvor kun kvinde har kritiseret det. Med mandelige kritikere kan det anses for at være legitim kritik, men aldrig solo.
    At de prøver at forsvare artiklen med datoen for offentliggørelsen havde virket, hvis den var fra 1984, men så ville dens fortsatte eksistens set i forhold til samtiden, stadig ikke være berettiget. Det undrer mig lidt, at du med en hjemmeside ved navn “reel ligestilling” ikke kan se det problematiske i de råd, Tobias, men bruger dem som et eksempel på censur, der foretages for ikke at støde kvinderne.

    Til alle der har haft den fejlopfattelse af at lige rettigheder på et område, er det samme som ligestillingen, er rådene et glimenrende eksempel på det modsatte.

    Svar
  • Tobias Petersen
    8. februar 2016 at 10:42
    Permalink

    @Anne og Julie

    1. Det, at nogen giver et råd, betyder ikke, at man er forpligtet til at følge det. Man er i sin gode ret til at ignorere det, i særdeleshed når det ikke kommer fra en person, man har en relation til, men alene optræder på en tilfældig hjemmeside.

    2. Det vil tage fem minutter at finde tilsvarende råd om, hvordan mænd bør klæde sig til jobsamtaler, og hvilke signaler forskellige former for udseende, adfærd etc. sender. Igen, ønsker man ikke disse råd, kan man se bort fra dem. Og vigtigt: at nogen peger på, hvordan virkeligheden er, betyder ikke nødvendigvis, at de synes, at det er godt, at virkeligheden er sådan. Det er to vidt forskellige ting. At mene noget andet svarer til at hævde, at fysikeren ikke kan undersøge, hvad tyngdekraften er, uden at det implicerer, at han har en holdning til, hvad den burde være.

    3. Jeg kan ikke se nogen gruppe i det danske samfund, som A) har forsøgt på og B) er lykkedes med at få ændret så meget indhold som den gruppe, jeg kalder gruppen af kritiske kvinder. Eksemplerne i artiklen er jo langt fra udtømmende. Adskillige virksomheder har måttet ændre reklamer, DR har måttet fjerne et morsomt billede af fugleunger fra en Facebook-side, og et forlag har måttet ændre en opgave i en skolebog – alt sammen på baggrund af kritik fra præcis denne gruppe. Det finder jeg værd at notere sig. Ingen anden gruppe i Danmark kæmper så hårdt og succesfuldt for at bestemme, hvad andre skal kunne se, høre og læse.

    Svar
  • 8. februar 2016 at 11:19
    Permalink

    2. Virkelig? Med det udgangpunkt at mændene ikke skal gøre opmærksom på deres køn, fordi mænd på inden for brancher der kræver en højere uddannelse ikke er normen eller at de skal passe på ikke at blive forvekslet med sekretæren?

    Havde det været i 1984, så havde jeg givet dig ret. Artiklen er bygget op om fordomme om hvem, der blev udannet indenfor jura og økonomi og andre af Djøfs områder, som ikke stemte overens med virkeligheden dengang. “Du skiller dig allerede ud fordi du er en kvinde” Er det et scenarie du kan genkende fra 2004? Jeg er udemærket godt i stand til at kende forskel på virkeligheden og ønsketænkning.

    1. Når en artikel er trykt på en af de førende jobsider, er de med til at sætte dagsorden for kvinder på arbejdsmarkedet. Der er ikke tale om en lille ubetydelig side.

    3. Jeg synes det er fantastisk at nogle kvinder gider at åbne munden omkring ting, som vi har lagt under for i lang tid til trods for at TV2 nyhederne så betegner dem som sure kvinder, eller andre nyhedsmedier kalder dem det der er værre. Det er ikke en begrænsning af dit køn, som du mærker på egen krop, så derfor kan du sagtens være skeptisk overfor udviklingen. Nej ingen andre har kæmper så hårdt, fordi sexismen i Danmark er meget ensrettet og derfor skal der kæmpes hårdere fra kvinders side. Den autoritet, naturlige respekt på arbejdsmarkedet og troen på kvinders dygtighed, er bare svagere at opnå for kvindekønnet. Jeg ved ikke om det er et kristligt dogme, der ikke vil give slip.

    Svar
    • 8. februar 2016 at 11:26
      Permalink

      Der blev byttet nogle ord rundt i 2. “(…)fordi mænd i forvejen ikke er normen indenfor brancher der kræver højere uddannelser og derfor skal falde i ét sine omgivelser og ikke gør opmærksom på sig selv”

      Lige lidt mere til nr. 1. Ja du kan ignorere ting du ikke synes om, men ord skaber virkelighed og lige nu er virkeligheden stadig en anelse sexistisk, så der er ikke noget i vejen for at prøve at ændre på den. Det er ligesom med racisme, der også er unødvendigt, forskellen er bare at vi her udgør halvdelen af samfundet, så det burde ikke være urimeligt ikke at blive pålagt en masse negative steoretyper pga. ens køn.

      Svar
      • Tobias Petersen
        8. februar 2016 at 11:51
        Permalink

        Det står en frit for, om man vil gøre sin jobsøgning til en arena for kønskamp eller ej. I alle professionelle sammenhænge er det en god ide at være bevidst om eksisterende normer, fordi man kan udnytte sin viden om dem til egen fordel. Det indbefatter for eksempel at ’spejle’ kunder eller ledere. Mennesker får hurtigere tillid til mennesker, der ligner dem selv, og det ændrer sig ikke af, at man ikke bryder sig om, at det er sådan.

        I mit arbejde taler jeg med mange direktører i forbindelse med interview til artikler. Til hverdag er jeg typen, der fletter dårlige jokes ind i hver tredje sætning, men når jeg taler med dem, er jeg naturligvis bevidst om at fremstå professionel og inddrager kun humor, hvis de selv gør det. Jeg begrænser altså mig selv på basis af en bevidsthed om normative forventninger og præsenterer dem for et beskåret udsnit af, hvem jeg er. Som jeg ser det, adskiller det sig ikke fra at være bevidst om, hvilke signaler man sender ved en jobsamtale, hvis man møder op i hotpants eller netundertrøje.

        Svar
  • 8. februar 2016 at 12:36
    Permalink

    Lad mig sige det på en anden måde; de råd er ikke mindre sexistisk end de råd Borgmesteren i Köln gav efter nytårsaften. Især når man ser på deres samtid, som var for bare 11 år siden, hvor det beskriver et arbejdsmiljø som var vi i 1980’erne. Der må jeg give Julie ret.

    Jeg kan sagtens se dit ræsonnement i forhold til professionalisme, men at fortælle kvinder, at de ikke må skildre med deres køn eller passe på, at de ikke bliver klandret for kun at blive ansat pga. deres udseende, er ikke det samme som, at man naturligt moderere sin personlighed alt efter, hvor man befinder sig. Her er det dit køn imod dig og ikke bare dine dårlige jokes eller krøllede skjorte, som du kan ændre på. Det er slet slet ikke sammenligneligt. Det ene råd ligger sig lidt op af fordommen “hun har sikkert knaldet med chefen for at få jobbet”

    Som en af mine juraprofessorer engang sagde; hvis du er tvivl om noget er sexistisk, så lave “sorte mand testen” Så her kommer den:

    “- Du skiller dig allerede ud på grund af, at du er sort. Derfor gælder det om at være forsigtig med at skille dig yderligere ud med din påklædning.

    – Som regel skal du til samtale hos en hvid mand, og han vil jo ikke beskyldes for kun at ville ansætte dig fordi du har en anden etnisk baggrund.

    Det virker pænt racistisk i mine øre. Selv hvis det var virkeligheden, ville det stadigvæk være racistisk.

    Jeg må heller få lavet noget mere konstruktivt. Hav en fortsat god dag.

    Svar
    • Tobias Petersen
      8. februar 2016 at 12:49
      Permalink

      Det er en meget lang diskussion, du tager fat i vedrørende information om gældende normer versus sexisme/racisme/etc.

      Jeg mener, man bør adskille det deskriptive (sådan er det) fra det normative (sådan bør det være). Hvis en rejseguide fortæller mig, at et givet område kan være farligt at være i efter mørkets frembrud, så betragter jeg det som en deskriptiv oplysning om risici, ikke en normativ holdning til områdets beboere. Det samme gælder, som jeg ser det, i forhold til information om, hvilke signaler diverse former for adfærd, påklædning etc. sender. Det er førsteårssociologi, at udseende, tøj og så videre er med til at bestemme, hvordan et menneske opfattes af andre, og jeg har meget svært ved at se information om de eksisterende normative opfattelser som et udtryk for sexisme. Man fortæller, hvordan det er. Man siger intet om, hvordan man mener, det burde være.

      Jeg skal selv i gang med gøremål, der ikke har det fjerneste med ligestilling at gøre, og jeg ønsker også dig en god dag 🙂

      Svar
  • 8. februar 2016 at 17:28
    Permalink

    Med den synsvinkel vil du aldrig kunne rykke på noget. Hvis du konstant vælger at se verden ud fra det deskriptive og ikke også ud fra det normative, kommer vil aldrig videre i udviklingen. Jeg vil dog stadig lige slå et slag for, at det ikke var den virkelighed jeg så i 2004, hvilket også er med til at gøre rådene endnu mere absurde. Det har ikke været gældende norm de sidste 30 år at kvinder på arbejdsmarkedet har skulle påtage sig særlig adfærd pga. deres køn eller at dette skulle være en ulempe for dem, hvilket de råd ligger op til. Derudover er “du skal har dit køn imod dig og sådan er verden bare” ikke tilfredsstillende udsagn i den moderne tid, som vi lever i og det var det heller ikke i 2004. Det er så dybt imod vores basale rettigheder i den vestlige verden, at det ikke kan sammenlignes med adfærd og påklædning, da dette kun rammer det ene af kønnene.

    Svar
    • Tobias Petersen
      8. februar 2016 at 18:47
      Permalink

      Det er en forsimpling at reducere det til køn. Hvis du møder op til en jobsamtale og gennem din påklædning og/eller adfærd demonstrerer, at du ikke er i stand til noget så basalt som at afkode, hvad en jobsamtale er for en situation, så vil det svække dine chancer for at få jobbet betydeligt. Det gælder, uanset om du er mand eller kvinde. At møde op til en jobsamtale iført balkjole vil for eksempel givetvis blive opfattet som tegn på manglende dømmekraft/situationsfornemmelse. Det samme gælder med T-shirts med stærke budskaber, uglet hår og så videre. Der foretages en helhedsvurdering, og den er man selv med til at styre.

      Svar
  • 8. februar 2016 at 19:15
    Permalink

    Da rådene er specielt henvendt til kvinder med det udgangspunkt at deres køn i forvejen er en ulempe, så er det i det tilfælde ikke en forsimpling at reducere til køn, da køn derimod er sagens kerne. Det er ikke bare råd om hvordan folk virker professionelle generelt, men råd med udgangspunkt i at jobverdenen er et mandsdomineret nyt arena for kvinden, som ikke stemmer overens med samtiden hvori de råd blev givet.

    Det virker som om du ikke helt forstår pointen i det, jeg skriver og bliver ved med at gentage dig selv. Vi diskuterer ikke hvorvidt der generelt er og burde være nogle spilleregler og måder at agere på for folk til en jobssamtale, for selvfølgelig er der det. Selvfølgelig kan man ikke møde op til en jobsamtale i hullede Jeans og uglet hår, det ved enhver da. Derimod diskuterer vi (eller det gør jeg i hvert fald) hvorvidt de præcise råd kan anses som sexistiske, da de udelukkende henvender sig til kvinders opførsel til en jobsamtale. Det er ikke anderledes end det eksempel Anne kom med med den sorte mand. Køn er ikke noget man selv kan styre og det er der dine eksempler fejler. Det er ikke råd, som gør sig gældende for alle jobsøgende, men kun de kvindelige og DERI ligger det diskriminerende i lige præcis den omtalte artikel.

    Svar
    • Tobias Petersen
      8. februar 2016 at 19:30
      Permalink

      Artiklen var skrevet specifikt til kvinder, så derfor handlede den naturligvis om, hvad lige præcis kvinder med fordel i særlig grad kunne være opmærksomme på. Jeg forstår fortsat ikke, hvorfor det skulle være bedre ikke at vide noget om de eksisterende normer (lad os få fjernet artiklen) end at vide noget om dem, så man kan tage stilling til, hvordan man vil agere. Normerne ændrer sig ikke af, at artiklen fjernes, og ingen kvindes jobchancer bliver større af, at hun er uvidende om, hvordan diverse signaler opfattes.

      I forhold til dit eksempel med farvede, så kan jeg stadig ikke se problemet. Hvis jeg skal rejse i et område, hvor der er flest farvede mennesker, vil jeg da meget gerne vide, hvordan man opfatter hvide mennesker og deres signaler i det område. Det kan være mig til gavn. Præcis som en indsigt i asiatisk kultur og asiaters syn på vesterlændinge kan være det, hvis jeg rejser til Østen. Ville en tilsvarende ‘Det skal du som etnisk dansker være opmærksom på, når du rejser til Vietnam’-artikel være udtryk for racisme?

      Svar
  • 8. februar 2016 at 19:47
    Permalink

    Okay jeg giver op. Jeg kan slet ikke se hvordan du ikke kan anse rådene som sexistisk. Der er virkeligt fuldstændig ubegribeligt og derfor også vildt frustrerende. Især med alle de argumenter jeg har slynget over bordet og mit yderste for at forklare det. Normerne som artiklen beskriver var ikke i overensstemmelse med virkeligheden dengang og det er ekstremt krænkende imod vores basale rettigheder i Danmark at inddrage køn som en negativ faktor, som der skal kompenseres for og skjules på bedste vis. Det er da så himmelråbende forkert og stik imod intentionen med ligestillingsloven, som eksisterede før 2004. Selv min kæreste grinte, da jeg læste rådene op.

    Nej eksempler hvor man rejser i andet land og forskelsbehandling af minioter i Danmark er ikke det samme af åbenlyse grunde.

    Du må have en god aften.

    Svar
    • Tobias Petersen
      8. februar 2016 at 19:57
      Permalink

      Nu kan man jo også være uenige, uden at det skal ende med, at man bliver enige.

      God aften til dig også.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *