19. marts, 2024

»Mandfolk«, »klynk« og »grædemur«: Her giver SFs ‘kageordfører’ Karsten Hønge sexismen frit løb

SFs Karsten Hønge i debat med LAs Joachim B. Olsen i DR2 Dagen. Billede: Screenshot, DR2, Facebook.

– Sig mig, Joachim, er der ikke nogen mandfolk i Liberal Alliance, eller hvad? Hvad er det for en gang klynk?

Manden, der tidligere på ugen gjorde sig bemærket ved at fejre Ubers farvel til Danmark med et billede af sig selv foran to lagkager i bedste Inger Støjberg-stil, SFs Karsten Hønge, gjorde igen i går opmærksom på sig selv.

Det skete, da Hønge flere gange i tv-debat med Joachim B. Olsen (LA) greb til sexisme i sit forsøg på at håne Liberal Alliance for, at den nye taxalov ikke er blevet, som partiet ønskede.

Hønge startede med at spørge Olsen, om der ikke findes »mandfolk« i Liberal Alliance.

SFs Karsten Hønge i debat med LAs Joachim B. Olsen i DR2 Dagen. Billede: Screenshot, DR2, Facebook.

Dernæst anklagede SF’eren LA-medlemmerne for at »klynke«.

SFs Karsten Hønge i debat med LAs Joachim B. Olsen i DR2 Dagen. Billede: Screenshot, DR2, Facebook.

Til slut rundede Hønge sin hån af med at klandre LA’erne for at stille sig op ad en »grædemur«.

SFs Karsten Hønge i debat med LAs Joachim B. Olsen i DR2 Dagen. Billede: Screenshot, DR2, Facebook.

SF tavse om sexisme på hjemmeside

Flere vil opfatte Hønges sexistiske udsagn som værende ude at trit med tidens syn på køn og kønsroller, ifølge hvilke det hverken er forkert eller skamfuldt for mænd at græde.

Men noget tyder på, at de ikke er ude af trit med partilinjen. I hvert fald får man nul hits på SFs hjemmeside, når man søger på »sexisme«.

Der dukker intet op, hvis man søger på ordet »sexisme« på SFs hjemmeside. Billede: Screenshot, sf.dk.

Så det er måske ikke kun Karsten Hønge, men hele SF, der trænger til at læse op på, hvad sexisme er, og hvorfor mange ikke længere synes, at det cool at ringeagte mænd ved at henvise til, at de viser følelser.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview