28. marts, 2024

Mens I griner ad Rasmus Nøhr III: Jamen, kvinder overses da også af mænd!

At blive fravalgt er noget andet for den, der skal vælges, end den, der vælger. Billede: Arkivfoto.

Det er rigtigt, at både mænd og kvinder overses. Men det betyder ikke, at det er det samme, mænd og kvinder udsættes for, når de bliver det.

I mit andet indlæg om Rasmus Nøhr-sagen hævdede jeg, at den oversethed, Rasmus Nøhr i sit opslag kaldte omtalte med udtrykket »at blive tryllet usynlig«, er en fællesmandlig erfaring. Jeg hævede ligeledes, at den er en af mange mandlige erfaringer, mænd har brug for at udvikle ord og begreber for, hvis vi på sigt skal kunne skal kunne begå os i debatten om køn og ligestilling. Det er en påstand, jeg har kredset om før og stadig står ved.

I forbindelse hermed var der flere, der satte spørgsmålstegn ved præmissen. »Kvinder overses da også af mænd«, skrev de, udtrykt på forskellige måder. Ikke for at negligere mænds usynlighedserfaringer, men for at sætte spørgsmålstegn ved, om der var noget særligt mandligt ved dem. I deres øjne er det at blive overset, ignoreret, forbigået og så videre snarere en fællesmenneskelig erfaring end en fællesmandlig og derfor ikke noget, mænd har grund eller ret til at være mere kede af, end kvinder har.

Det er jeg uenig i. Jeg havde ikke tid til at uddybe hvorfor, men jeg lovede at gøre det sidenhen, hvis jeg kunne finde tiden til det. Og det kunne jeg godt.

Kvinder overses, mænd til-intet-gøres

Starter vi med det faktuelle, er der ingen grund til uenighed. Selvfølgelig findes der kvinder, der overses af mænd, lige så vel som der findes mænd, der overses af kvinder. Det er således ikke kun Rasmus Nøhr og andre drenge, der i skole- og ungdomsuddannelsesårene har følt sig usynlige, fordi attråværdige medlemmer af det modsatte køn – eller det køn, de følte sig tiltrukket af, skal vi være både præcise og kønspolitisk korrekte – ikke værdigede dem et blik. Samme skæbne har uendeligt mange piger lidt i tidens løb. At blive overset, ignoreret, forbigået og så videre er ikke forbeholdt mænd.

Men det, at både mænd og kvinder overses, betyder ikke, at det er det samme, mænd og kvinder udsættes for, når de bliver det. Mænd og kvinder er forskellige, og derfor er »det samme« i mange situationer ikke det samme. »At tage alene hjem sent om aftenen« er for eksempel ikke det samme. De risici, det indebærer er forskellige, og det samme er de tanker, mænd og kvinder gør sig i forbindelse med det. At tage alene hjem sent om aftenen er måske nok på overfladen en fællesmenneskelig erfaring, men ser vi nærmere på den, opdager vi hurtigt, at implikationerne er vidt forskellige for mænd og kvinder.

Præcis som de er, mener jeg, når det gælder oversethed. Jeg påstår ikke, at det for piger og kvinder er rart at blive overset, mens det for drenge og mænd er frygteligt. Jeg er overbevist om, at det er ubehageligt, uanset hvilket køn man har. Men jeg påstår, at der er en afgørende forskel på, hvordan det opleves, og at den forskel hænger sammen med, hvilke konsekvenser det har.

I historiens løb estimeres det, at omkring 80 procent af alle kvinder fået børn. Det samme gælder kun omkring 40 procent af alle mænd. Det er en markant forskel, som hænger sammen med, at det er lettere for mænd end kvinder at få mange børn, og at kvinder i højere grad end mænd selv bestemmer, om de vil have børn eller ej. Forskellen lader sig i dag eksempelvis aflæse i antallet af mænd og kvinder, der mod deres vilje er barnløse, når de fylder 50. Blandt mænd er det hver femte, mens det blandt kvinder kun er hver ottende. Kvinders bestemmelsesret lader sig aflæse i en anden undersøgelse, der viser, at tallet blandt ufaglærte mænd er endnu højere. Her er det hver tredje, der som 45-årig ikke har fået børn, selv om han gerne ville. Kvinder bestemmer, hvilke mænd der bliver fædre, og hvilke der ikke gør.

Mænds kamp om muligheden for at få børn med kvinder har stået på i al den tid, mennesket har eksisteret. Derfor er der god grund til at tro, at drenge og mænd psykologisk fra naturens – eller evolutionens – hånd er kodede til at reagere kraftigere på at blive overset af kvinder, end kvinder er af at blive overset af mænd. Kvinder har altid haft den vælgende rolle, mens manden altid har været den, der skulle vælges. Modsat, hvad feministerne påstår, er det manden, der er objektet i relationen. Kvinden kan vælge mellem et stort antal mænd som far til sine børn, mens mandens eneste legitime mulighed for at få børn består i at gøre sig bemærket over for kvinderne ved at placere sig godt i mænds interne hierarki.

Det er i dette lys, jeg påstår, at der er forskel på, hvad det vil sige at blive overset. Kvinder overses også, men konsekvensen er for dem langt fra lige så dramatisk, som den er for mænd. Når en mand overses af en kvinde, er det et meget tydeligt signal til ham fra hende om, at han ikke hører til blandt de mænd, hun har tænkt sig at vælge imellem. Han og hans gener er valgt fra. I det omfang, man mener, at livets mening er videreførelse af livet, kan man derfor sige, at kvinden ved at overse manden til-intet-gør ham. Hvis det at være handler om at få børn, er man ingenting, når man afskæres fra muligheden for det.

Heri, altså, min uenighed med dem, der mener, at det er det samme, når kvinder overses, som når mænd overses. Nej, det er det ikke, påstår jeg, for det er noget andet at blive overset, når man er den, der skal vælges, end når man er den, der vælger.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview