29. marts, 2024

Når selv Henrik Marstal kan tage fejl, er det ikke let

Selv for Henrik Marstal kan det være svært ikke at komme til at krænke nogen. Billede: YouTube.com.
Selv for Henrik Marstal kan det være svært ikke at komme til at krænke nogen. Billede: YouTube.com.

Henrik Marstal brugte udtrykket »biologiske kvindekroppe« om transpersoners kroppe, men det viste sig at være en fornærmelse.

Henrik Marstal er kendt for at have skarpe holdninger, men den ivrige kønsdebattør kan ikke beskyldes for at være typen, der med vilje taler nedsættende om transpersoner.

Men den slags kan også ske utilsigtet, og det var præcis, hvad det gjorde for Henrik Marstal i går, da han på Facebook brugte udtrykket »biologiske kvindekroppe«.

Idéen om biologisk køn er transfobisk

For »biologiske kvindekroppe« er, skulle det vise sig, et direkte respektløst ordvalg, når man taler om transpersoner. Det fik Henrik Marstal at vide af en anden bruger på det sociale medie.

– Idéen om biologisk køn er transfobisk, så du tilsviner (forhåbentligt uden intention derom) kun transmænd yderligere ved at kalde deres kroppe for kvindekroppe, skrev brugeren.

Vedkommende oplyste samtidig Henrik Marstal om det korrekte ordvalg, som er »personer der menstruerer« og altså IKKE »biologiske kvindekroppe«.

Beklagede fejlen

Efter irettesættelsen understregede Henrik Marstal, at han ikke havde haft til hensigt at krænke nogen og lovede at ændre formuleringen.

– Tak for korrektionen, det var så afgjort ikke intentionen at tale nedladende om nogen. Jeg retter i teksten, skrev den feministiske debattør, som det fremgår nedenfor.

Marstal_beklager_misforstaaelse_transkoennet

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview