29. marts, 2024

Nej, skolernes seksualundervisning skal ikke overtages af ideologer

Seksualundervisningen bør i højere grad varetages af frivillige grupper, mener Emma Holten. Jeg er lodret uenig. Billede: Arkivfoto.
Skolernes seksualundervisning bør i højere grad varetages af frivillige grupper, mener Emma Holten. Jeg er lodret uenig. Billede: Arkivfoto.

Frivillige grupper som Normstormerne skal stå for mere af seksualundervisningen i skolerne, mener Emma Holten. Et usædvanlig dårligt forslag, hvis du spørger mig.

I et debatindlæg på Politiken.dk peger Emma Holten på, at den seneste tids sager om gymnasiers skoleblade, deling af seksuelt materiale uden samtykke og voldtægter skyldes for lidt og for dårlig seksualundervisning i skolerne.

Lærerne er for dårligt eller slet ikke uddannede til seksualundervisningen, og der er ikke sat tid nok af på skemaerne, fastslår hun med henvisning til en rapport fra 2012.

Som løsning på problemet anbefaler Holten, at frivillige organisationer overtager mere af skolernes seksualundervisning.

»Heldigvis har vi i Danmark frivillige organisationer, der udfører essentielt arbejde på dette område. F.eks. SexExpressen (under the International Medical Cooperation Committee) og Normstormerne. De består af frivillige, efteruddannede unge, der tager ud og lærer børn uvurderlige ting, som hvad transkønnethed og homoseksualitet vil sige. Hvorfor det er vigtigt at lytte til sin egen krop og respektere andre menneskers grænser. Hvad seksuelle normer er, og hvordan man tager kritisk stilling til ting som porno og stereotype fremstillinger af køn. Helt enkelt information, som gør ethvert barn stærkere, klogere, sikrere på sin egen krop og andres«, skriver hun.

En hurtig søgning viser, at disse grupper allerede samarbejder med flere danske kommuner. Eksempelvis blev Normstormerne sidste efterår bevilget 350.000 kroner af Aarhus Kommune til at fortsætte sit arbejde i perioden 2016-2019.

I forbindelse med bevillingen udtalte social- og beskæftigelsesrådmand Thomas Medom (SF) sig positivt om organisationen.

»Normstormerne er en vigtig spiller på banen i folkeskolen, hvor elevernes forståelse af krop og seksualitet fylder rigtig meget. Ved at udfordre gængse normer er Normstormerne med til at nuancere denne forståelse, og bidrager til at bekæmpe mobning og hadangreb. Det fortjener virkelig en kommunal håndsrækning«, sagde han.

Men gør de nu også det?

Kigger man Normstormerne efter i sømmene, bliver det hurtigt klart, at gruppen ikke har en objektiv tilgang til køn og seksualitet. I 2015 modtog Normstormerne ‘Aarhus Pride Prisen’ og ved den lejlighed skrev Aarhus Kommune følgende om gruppen:

  • Projektet Normstormerne er et samarbejde mellem Børn og Unge i Aarhus Kommune, LGBT Ungdom, Sex & Samfund og LGBT-liv/AIDS-Fondet.
  • Alle normstormerne er særligt uddannede i normkritisk LGBT-undervisning.
  • Undervisning med normstormerne handler mere om de normer for køn og seksualitet, som påvirker alle, uanset seksuel orientering og kønsidentitet end det handler om det at være homo-, biseksuel og/eller transkønnet.
  • Underviserne har alle selv erfaring med ikke at passe ind i normerne for kønsidentitet og/eller seksuel orientering, som giver en særlig indsigt i emnet. Men de er der ikke for at repræsentere en seksuel orientering eller kønsidentitet. De er der for at undervise i temaer, der er relevante for alle.

To ting springer i øjnene. Den ene er, at Normstormerne i udpræget grad beskæftiger sig med minoritetsseksualitet. Den anden er, at Normstormernes undervisning er normkritisk.

Det første tydeliggør, at Normstormerne kun i ringe grad eller slet ikke vil være i stand til at løse de problemer, Holten påpeger. For ganske få – hvis overhovedet nogen – af de sager, hun tager udgangspunkt i, handler om LGBT-personer. Både hvad angår skolebladene, delingen af billeder og videoer uden samtykke og de verserende voldtægtsager er der tale om heteroseksuelle piger, kvinder, drenge og mænd.

Betyder det så, at viden om andre køn og seksuelle orienteringer end de traditionelle er værdiløs? Nej, det gør det ikke. Tværtimod er det en naturlig del af elevernes almene dannelse at få en bred indsigt i køn og seksualitet. Men løser en sådan viden de konkrete problemer, som specifikt handler om heteroseksuelle? Nej, naturligvis ikke.

Det andet understreger, at Normstormernes undervisning ikke er objektiv. Det er et problem, fordi afstanden fra normkritisk til normativ er meget kort. Eleverne risikerer at blive påført specifikke værdier og holdninger til køn og seksualitet af Normstormerne, som rækker langt videre, end hvad seksualundervisning bør handle om. Her udgør risikoen for, at eleverne påføres et feministisk verdenssyn, et selvstændigt problem. En risiko, man bestyrkes i, når man lytter til, hvad Storm fra Normstormerne i januar sagde til DR.

– Når man har en fast forventning om, hvordan man er kvinde og hvordan man er mand, så ensretter man, fastslog han.

– Det er det, jeg er i opposition til. Og det er det, jeg har levet erfaring med ikke at kunne leve op til. Derfor vil jeg gerne snakke om kønsrollerne og være med til at ændre dem, understregede han.

Det er det, Storm er i opposition til? Han vil snakke om kønsrollerne og være med til at ændre dem? Lyder det som værdineutral undervisning, der gør eleverne klogere på køn og seksualitet? Eller lyder det som værdiladet undervisning baseret på et klart ønske om at præge eleverne ideologisk?

Og ja, det var et retorisk spørgsmål.

Grupper som Normstormerne skal ikke overtage mere af seksualundervisningen, som Emma Holten foreslår. Dertil handler gruppernes undervisning for lidt om køn og seksualitet og for meget om kønspolitik.

Et sidste eksempel. Ifølge Politikens reportage fra Normstormernes besøg i en 9. klasse, indgår ord som ’samfundsnormer’, ’privilegier’ og ’kønsidentitet’ i gruppens undervisning af eleverne. Det er ord, som vækker genklang, hvis man følger den feministiske samfundsdebat.

Men feminisme hører ikke hjemme i skolernes seksualundervisning. Feminisme er en politisk ideologi og bevægelse, som eleverne kan – og bør – lære om i andre fag som dansk, historie og samfundsfag.

»Folketinget burde skride til handling i kølvandet på historierne om digitale og fysiske overgreb. Skolernes muligheder for at ruste deres elever skal styrkes. Der skal øremærkes penge til, at alle folkeskoler kan invitere eksterne seksualundervisere ud«, skriver Emma Holten.

Til det må man sige klart nej, hvis der er tale om eksterne seksualundervisere som Normstormerne. Seksualundervisning skal handle om køn og seksualitet. Det skal ikke udvikle sig til »Henrik Marstals time«.

Og heller ikke Emma Holtens.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview