Norske feminister politianmeldt for trusler mod kvinder

Norske_feminister_politianmeldt_for_trusler_mod_kvinder

Tre unge kvinder har modtaget meget grove trusler efter debatmøde forud for kvindernes international kampdag. Truslerne er nu meldt til politiet.

Tre unge kvinder på 17, 19 og 24 fremsatte på et møde forud for kvindernes internationale kampdag en række forslag, som ikke faldt i god jord blandt andre af mødets deltagere.

De tre kvinder, som alle er medlemmer af partiet Venstre, foreslog blandt andet, at køb og salg af sex i Norge skulle legaliseres – noget Amnesty International anbefaler i hele verden.

Det skabte en meget ond tone på mødet, og efter en times chikane, hvor de tre kvinder – hvoraf den ene blot er 17 år gammel – blandt andet blev opfordret til at sutte pik på 10 mænd om dagen for at lære, hvad prostitution er, forlod de unge Venstre-kvinder mødet.

De har siden udtalt, at de aldrig har oplevet noget lignende, og formand for Venstre i Norge, Trine Skei Grande, har efterfølgende meddelt, at hun vil deltage i næste års møde for at beskytte sine unge medlemmer.

»Håber, du gruppevoldtages, til du dør på dit bordel«

Chikanen af de de tre unge kvinder viser sig nu at fortsætte. I weekenden modtog de grove trusler fra kvinder, der ringede til dem fra skjulte numre.

– Håber, dit forpulede lig voldtages, lød en af truslerne.

– Håber, du gruppevoldtages, til du dør på dit bordel, lød en anden.

Det fortæller Venstre-medlem Sofie A. E. Høgestøl, som er chokeret over metoderne, i et indlæg om sagen.

»Håber, dit forpulede lig voldtages«, er ikke noget, man forventer at få skreget over telefonen fra en anden ‘feminist’.

I andre lande risikerer kvinder bogstaveligt talt at blive fængslet for deres ytringer. Men ikke i Norge, her bruger dele af kvindebevægelsen hellere sin fritid på at kneble kvindelige meningsmodstandere.

Om ikke andet viser dette vel, at kvinder i Norge ikke længere har behov for, at mænd indskrænker vores ytringsfrihed. Det klarer vi fint på egen hånd, skriver Høgestøl.

Hun meddeler samtidig, at truslerne er blevet anmeldt til politiet.

Jeg har tidligere beskrevet begivenhederne ved mødet og reaktionerne på dem i et debatindlæg, som kan læses her. Jeg undrer mig desuden i dette indlæg over de danske mediers manglende interesse i sagen – her kan findes adskillige links til de norske mediers dækning af historien.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

5 kommentarer til “Norske feminister politianmeldt for trusler mod kvinder

  • 18. februar 2016 at 14:00
    Permalink

    Hvad..i..al..verden!
    Kalder kvinder der siger “håber, dit forpulede lig voldtages” og “håber, du gruppevoldtages, til du dør på dit bordel” sig selv for feminister?!
    Det står jo i fuldstændig modsætning til grundidéen med feminismen! Det er da sindssygt absurd, at de bruger samme trusler, som de modbydelige mænd, de er modstandere af.
    Det giver bare absolut ingen mening at påstå, at være en del af kvindebevægelsen og så samtidig true kvinder til at tie stille eller mænd for den sags skyld. Kvindebevægelsen handler i dag i høj grad om også om individets frie valg, så at skulle bestemme hvad andre kvinder gør med deres krop, er da absurd.
    Det må være tanken om at kvinder ikke skal ses som ting, der kan købes, der virker skræmmende for dem. For mit vedkommende er det mere skræmmende med de kvinder, der bliver menneskehandlet og ligger under for dårlige kår i lande, hvor det er forbudt. Det er en form for beskyttelse af kvinderne, at det ikke er ulovligt, da prostitution under alle omstændigheder ikke er noget, der forsvinder med det samme.

    Det er jo helt sindssygt, at de kalder sig selv for feminister. Det overskygger i høj grad dem der stilfærdigt arbejder for en reel sag.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *