Norske mænd skåler mindre under graviditeter

Norske førstegangsfædre nedsætter alkoholforbruget med 30% i svangerskabsperioden.
Norske førstegangsfædre nedsætter alkoholforbruget med 30% i svangerskabsperioden.

Norske mænd drikker mindre, når konen eller kæresten er gravid, og det er en god idé at lade flasken stå – også for kommende danske fædre.

Selv om mænds alkoholforbrug ikke har nogen indvirkning på fostrets sundhed, drikker norske mænd mindre, når kæresten eller konen er gravid. Det viser en ny doktorgradsafhandling af den norske psykolog Sonja Mellingsens.

Springer en druktur over om måneden

Især de norske førstegangsfædre holder igen med de våde varer i svangerskabsperioden. Denne gruppe nedsætter »tung, episodisk drikning« med 30% under graviditeten. Statistisk svarer det til, at førstegangsfædrene springer en druktur over om måneden, efter kæresten eller konen er blevet gravid.

To ud af hundrede norske mænd lader helt være med at drikke alkohol, indtil barnet er født.

Det fortæller Aftenbladet.

Mændenes eget initiativ

Det er ikke pres fra kvinderne, men lyst til at indtræde tidligt i faderrollen, der får de kommende norske fædre til at holde igen med øl, vin og spiritus under graviditeten, mener Hanne Charlotte Schjelderup-Eriksen, der er leder i Jordmorforbundet NSF.

– Jeg har indtryk af, at vordende fædre er mere optaget af graviditeten og mere engagerede i faderrollen på et tidligere tidspunkt, end de var tidligere. At de ser på reduceret alkoholforbrug som et fælles projekt under mors graviditet, er glædeligt. Det er med til at styrke parforholdet. Mit indtryk er, at fædrene selv er initiativtagere til at drikke mindre alkohol, siger hun til avisen.

Stor støtte

Ifølge chefpsykolog ved Rigshospitalet Svend Aage Madsen er det en god ide, at mænd drikker mindre under koner og kæresters graviditeter. Det udviser solidaritet med kvindens situation, fortæller han i et interview om fædre og graviditet.

– Man kan selvfølgelig sørge for, at hele familien har en sund livsstil. Altså ingen rygning og alkohol. Og man kan støtte sin partner ved ikke selv at ryge eller drikke. Man kan lave noget god mad. Og så betyder den psykiske trivsel meget. Meget tyder f.eks. på, at stress kan være medvirkende til for tidlig fødsel, siger han.

– Solidariteten er den stærkeste side. Kvinder søger i det hele taget solidaritet under deres graviditet. Det vil være en stor kærlighed at få, at mændene også selv lader være med at drikke alkohol, når hun ikke kan. Altså at man som mand ikke bare siger det, men selv holder op. Det vil hun opfatte som en stor støtte, understreger han.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *