Nu er der sat beløb på: Mette Bock reducerer støtten til KVINFO med 3,4 millioner kroner

Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen (th.), kan ikke se fornuften i at reducere støtten til Danmarks videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed, KVINFO. Det kan kulturminister Mette Bock (tv.) til gengæld sagtens. Billede: Ft.dk, fotograf: Steen Brogaard/Wikimedia Commons, fotograf: Mogens Engelund.

Kulturminister Mette Bock skærer 10 procent af KVINFO’s årlige støtte. Socialedemokratiet kritiserer beslutningen og kalder ministeren i samråd.

Fra og med 1. januar 2018 reduceres den årlige støtte til Danmarks videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed, KVINFO, med 3,4 millioner kroner.

Det fremgår af et svar fra kulturminister Mette Bock (LA) til Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen (S), og omtaler i flere medier, blandt andre Berlingske, Fyens.dk og Jydske Vestkysten.

10 procent af KVINFO’s samlede støtte

I alt modtager KVINFO ifølge organisationens hjemmeside 34 millioner kroner om året i støtte.

  • 6,8 millioner kroner i bevilling fra Kulturministeriet til drift af bibliotek og videnscenter.
  • 2 millioner kroner fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til Mentornetværk for minoritetskvinder.
  • 17,7 millioner kroner fra Udenrigsministeriet til aktiviteter under Det Arabiske Initiativ.
  • En række projektbevillinger fra blandt andre Velux Fonden, Foreningen Roskilde Festival, Ole Kirks Fond og Globalt Fokus.

Nedskæringen på 3,4 millioner er en halvering af bevillingen fra Kulturministeriet og sker som konsekvens af, at Det Kongelige Bibliotek per 1. januar 2018 skal overtage driften af KVINFO’s bibliotek.

De 2 millioner kroner, KVINFO i øjeblikket modtager fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, står KVINFO også at miste. Integrationsminister Inger Støjberg har tidligere meldt ud, at hun agter at fjerne støtten til videns- og udviklingscentret.

Kritik fra socialdemokratiet

Mogens Jensen har på baggrund af svaret kaldt ligestillingsministeren i samråd tirsdag. Her skal Mette Bock svare på, hvorfor hun reducerer støtten til KVINFO med 3,4 millioner kroner om året.

En nedskæring, Mogens Jensen og Socialdemokratiet stiller sig undrende over for.

– Det er et langt større beløb, som skal overføres til Det Kongelige Bibliotek, end jeg mener, at der er berettigelse til, siger Mogens Jensen ifølge Fyens.dk.

– For os fremstår det som et ideologisk politisk forslag, hvor man frem for alt bare ønsker at fjerne pengene fra KVINFO, uddyber han.

Den socialdemokratiske kulturordfører mener, at nedskæringen ikke bare vil ramme KVINFO’s bibliotek, men også KVINFO’s funktion som videnscenter.

– Det vil i bund og grund ødelægge KVINFO’s muligheder for også at fungere som videnscenter. Det synes vi, er stærkt problematisk, siger han.

Endvidere mener han, at svækkelsen af KVINFO vil svække ligestillingsindsatsen i Danmark.

– For det vil være et tilbageslag for arbejdet med ligestilling i Danmark, og det er ikke det, vi har behov for nu, siger Mogens Jensen.

– Vi kan ikke se fornuften i at flytte biblioteksopgaven fra KVINFO, fordi vi mener, der er langt bedre og stærkere synergi i at bevare videnscentret og biblioteket sammen, afslutter han.

KVINFO’s direktør, Henriette Laursen, udtalte tidligere på måneden til Reelligestilling.dk, at det ikke er KVINFO’s mål at arbejde lige meget med mænd og kvinder.

Det skete, efter en optælling på KVINFO’s Facebook-side havde vist, at 39 procent af ligestillingscentrets opslag handler om kvinder, mens blot 3 procent af dem handler om mænd.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *