Ostefeminisme

Ostefeminisme

Coops oste ‘Frederik’ og ‘Frederikke’ fastholder stereotype kønsrollemønstre, mener manden bag den feministiske Facebook-side ‘Mandehad’. Og det har han ret i.

Jeg har kendt til Facebook-siden ‘Mandehad’ et stykke tid. Siden drives af en mandlig feminist, som foretrækker at være anonym, og som bestemt ikke bryder sig om min side. Det skriver han direkte i sit værdigrundlag, som består af ni afsnit, hvoraf de to er dedikeret til at fortælle, hvad der er galt med Reelligestilling.dk – den side, du læser på nu.

»Siden Mandehad har et feministisk sigte i modsætning til antifeministiske Reel Ligestilling. Begge sider administreres af cismænd. RL har en mission om at tage begge sider af ligestillingskampen under kritisk behandling ved at lege djævlens advokat, men det tjener intet formål, der kan gavne ligestillingen, når vedkommende lader alle parametre blive vægtet lige højt, mens modarbejdende initiativer, grupper og enkeltpersoner i mange tilfælde er i fokus og overall er dem, der vejer mest.

RL er blot endnu en blog som har til formål at bekæmpe ‘fløjkrigen’ og samle sine læsere omkring status quo. RL har i bedste fald ingen mission og intet formål med at eksistere udover sig selv. I værste fald er den med til at give antifeministerne et kønt ansigt ved at forsyne dem med et legitimerende talerør«, skriver ‘Mandehad’ om mig og min side.

Bortset fra, at jeg ikke er antifeminist – og min side følgelig heller ikke er antifeministisk – er ‘Mandehad”s beskrivelse ikke helt skæv. Jeg leger gerne ‘djævlens advokat’ ved at lytte til flere stemmer i ligestillingsdebatten. Det indebærer blandt andet, at både feminister, antifeminister og alle andre er velkomne til at deltage i diskussionen på hjemmesiden og Facebook-siden. Jeg tror i vidt omfang på fri debat, ligesom jeg nærer et – muligvis naivt – håb om, at øget gensidig forståelse kan optø ellers fastfrosne konflikter.

Men nok om mig, og nok om ‘Mandehads’ opfattelse af Reelligestilling.dk. For det skal handle om noget ganske andet. Det skal handle om ost.

På Facebook skrev ‘Mandehad’ den 17. april til supermarkedskæden Coop angående navnene på kædens oste. Ordlyden var som følger:

Kære Coop.
Jeg ved godt det lyder som en beskeden ting, men har I overvejet at lade være med at markedsføre jeres oste med åbenlyse kønsstereotyper?

Jeg tænker ikke så meget på farvevalget med de såkaldte røde piger og blå drenge, der godt nok også kan være problematisk, men mere det faktum at Frederikke er den milde [bløde] ost, mens Frederik er den mellemlagrede [kraftige] ost.

Det har sikkert ikke været jeres intention, men I er faktisk ubevidst med til at kode folks opfattelse af kvinder som svage og mænd som stærke.
Venlig hilsen.

I et svar til ‘Mandehad’ skrev Coop dagen efter:

Hej Mandehad. Tak for jeres input som jeg lader gå videre til de ansvarlige. Jeg kan med det samme forsikre om, at det bestemt ikke er intentionen at kode nogle menneskers opfattelse af køn. Det er også første gang, vi oplever det input, men det vil vi da have med i overvejelserne fremover. Mvh Jeppe.

‘Mandehad”s ostehenvendelse blev hurtigt genstand for debat blandt mange rundt omkring på Facebook, og nyhedsmediet Dagens.dk skrev sågar en artikel om sagen i går onsdag.

Kigger man reaktionerne igennem på Facebook, finder man hurtigt ud af, at ganske mange mener, at ‘Mandehad”s henvendelse til Coop er latterlig og demonstrerer, at de danske feminister har rod i prioriteringerne. En af dem er Venstres Jakob Engel-Schmidt, der i sin deling af ‘Mandehad”s opslag skriver:

Personligt er jeg rasende på “Gamle Ole’s vegne”. Kønskrænkende oste? Nej vel?

Her et fremragende eksempel på, hvorfor ligestillingsdebatten i Danmarks trænger til en saltvandsindsprøjtning af relevans.

Og faktisk er der vigtige ting, at beskæftige sig med. Eksempelvis stærkt social kontrol af unge nydanske piger, der oplever kulturel ufrihed og overfald, hvis de selv vil bestemme over deres tilværelse. I det lys, er navne på danske mejeriprodukter uendelig irrelevant.

En anden er Tine Veje Klinge-Christensen, der har deltaget i Metroxpress’ serie om voldtægt, og som i går fik sin sag underkendt af Statsadvokaten. Om ‘Mandehad”s opslag skriver hun:

Kender I de dage, hvor politiet og Statsadvokaten totalt blæser på misbrugte kvinders retssikkerhed og afviser deres sager på grund af manglende beviser, der kan føre til domsfældelse i voldtægtssager, alt imens danske feminister raser over Coops åbenlyse forsøg på at markedsføre deres oste med kønsstereotype navne såsom Frederik og Frederikke.

Godt at de har styr på deres prioriteter. 🙄

Det er let at forstå Engel-Schmidt og Klinge-Christensens synspunkter. For der er da ved Gud 100 vigtigere emner at tage op, end hvad ostene hedder i Kvickly og resten af Coops butikker.

Men nogen god kritik er det ikke.

Dels kan »relevansargumentet« bruges til at kritisere stort set enhver dagsorden. Der er altid noget, der har større relevans.

Dels er det en kritik, som undlader at forholde sig til det substantielle. »Det er tåbeligt at diskutere ostes navne«, fastslår man afvisende – og undgår derved at forklare, hvorfor det er tåbeligt.

Set fra min stol er ‘Mandehad”s kritik mindre latterlig, end de fleste lader til at mene.

For selvfølgelig påvirkes vi af, hvilke værdier vi forbinder med det mandlige og det kvindelige, og selvfølgelig gælder det også for madvarer, herunder oste.

Når man på caféer og restauranter kan bestille lady steak eller damebrunch, er der i navnet indbygget en klar indikation af, hvem retterne henvender sig til.

På mange restauranter kan man støde på kønnede navne på retterne. Her er Lady steak på menukortet. Billede: Screen shot af menukortet på den københavnske restaurant City Kroen.
På mange restauranter kan man støde på retter med kønnede navne. Her er Lady steak på menuen. Billede: Screen shot af menukortet på den københavnske restaurant City Kroen.

En mand forventes at vælge den store bøf eller brunch, og en kvinde forventes at foretrække den lettere og sundere udgave. De kønnede navne, som kan forekomme uskyldige, udøver et stille socialt pres på kunden til at opføre sig som anvist.

Som bloggeren Mette udtrykker det på sin blog, Mettiske Strøtanker:

Hvis jeg er på café med en mandsperson, og han ligesom kommer til at bestille en cafe latte, ville jeg næsten begynde at betvivle hans fuckability. Mænd latter ikke. Altså, de macho størrelser drikker kaffe, capuccino, whatever. Bare ikke latte. Kald mig forudintaget, gammeldags og fordomsfuld. Og dobbeltmoralsk, så det batter. For jeg hader, at det ligesom forventes, at jeg som repræsentant for det feminine køn ubetinget skal elske grønt. (…)

Og tag et andet eksempel; hvis man beskuer et velassorteret menukort på en given café, kan man ofte finde herrebrunch og damebrunch eller vegetarbrunch. Brunch, efter min mening, skal som minimum være røræg, bacon og pølser. Og hvor finder man det? Som ingredienser i herrebrunchen, naturligvis. Det er, pardon my french, røvirriterende. Det er jo nærmest en direkte kastration af min feminitet. Så sidder jeg jo der og føler mig maskuliniseret, fordi jeg har bestilt en såkaldt herrebrunch. Og lige meget hvor meget jeg stritter imod tanken og bestiller alskens bøffer, burgere og herrebrunchs, fordi jeg elsker det, så ved jeg, at det ikke tager kegler, når jeg sidder overfor en potentiel scoring. Han vil med garanti betvivle min fuckability. Hvorfor i alverden skal forholdene være så urimelige?

Mettes tanker afslører to vigtige pointer.

Dels er de kønnede forventninger ikke nødvendigvis knyttet til retternes navne. Latte betyder mælk, ikke kvinde, men alligevel er det – ifølge Mette – en feminin kaffetype (jeg vælger selv latte omtrent to ud af ti gange, men ville givetvis bestille min standard, cortadoen, i selskab med Mette). Navnene er altså ikke hele forklaringen.

Dels udøves det sociale pres, som er forbundet med de kønnede navne (og retter), først og fremmest af dem, vi er sammen med, når vi spiser eller drikker. Mette er bekymret for sin dates reaktion, hvis hun bestiller den store herrebrunch, fordi hun frygter, at det vil få ham til at opfatte hende mindre feminin og ‘fuckable’. Helt tilsvarende vil de færreste mænd på en date bestille en pink lady af frygt for, hvordan hende ovre på den anden side af bordet vil opfatte så »feminin« en drinkpræference. Ja, kulørte drinks er i det hele taget en risikozone for den kurtiserende heteroseksuelle mand, mens whisky, cognac, rom og øl er sikre valg, som forsikrer daten om, at hun har med en »rigtig mand« at gøre.

Som Mette beskriver, er mad og kønsroller ikke adskilte størrelser. Vi forbinder maskuline og feminine værdier med forskellige retter og drikke, og det påvirker os i de valg, vi foretager. Både når vi er på restauranter, caféer og barer, og når vi handler ind i supermarkeder og andre butikker.

Jeg har lavet følgende liste baseret på mine egne iagttagelser. Det er muligt, du ikke er enig hele vejen, men jeg gætter på, at mange i store træk vil kunne nikke genkendende til opdelingen.

Maskuline retter, drikke, råvarer: Tatar, bacon, pølser, bøffer, øl, stærk spiritus, rødvin, sort kaffe, stærk ost, chili.

Feminine retter, drikke, råvarer: Kylling, fisk, skaldyr, salat, drinks, hvidvin, caffe latte, yoghurt, smoothies, frugt, juice, chokolade, is.

Er det i det lys latterligt, at ‘Mandehad’ påpeger, at Coop med et drengenavn til den stærke ost og et pigenavn til den milde er med til at fastholde stereotype kønsopfattelser?

Det synes jeg ikke.

Men dér skilles vores veje så også. Jeg er overvejende enig i analysen, men ikke i konklusionen og dens perspektiver. Det gælder i øvrigt ikke blot i dette tilfælde, men ganske ofte, når jeg læser feministisk samfundskritik.

For i modsætning til ‘Mandehad’ med flere har jeg ikke et ønske om, at samfundet ovenfra skal indrettes på en bestemt måde, som tilgodeser bestemte værdier. Det betyder ikke, at jeg er konservativ og ønsker, at alt skal fortsætte med at være, som det altid har været (en underlig tanke i øvrigt, idet intet nogensinde har fortsat med at være, som det altid har været). Det betyder blot, at jeg ikke tilslutter mig, at bestemte værdier trækkes ned over hovedet på folk af grupper, der har styrke til at gøre det. Det er en af de dele af feminismen, jeg har sværest ved at identificere mig med: ideen om, at man har fundet de vises sten og besidder nøglen til indretningen af det perfekte samfund.

Konkret betyder det, at jeg ikke er modstander af Coops kønnede oste, ‘Frederik’ og ‘Frederikke’. Det er muligt, de på mikroniveau er med til at fastholde den stereotype opfattelse af kvinder som milde og mænd som stærke, men det må være op til kunderne – ikke Coop eller feministiske grupper – at vurdere, om det er et problem. Det feministiske utopia, hvor de stereotype kønsopfattelser er forsvundet, er ikke nødvendigvis alles drøm, og det bør ikke opstå, fordi nogen har magt til at indføre det, men fordi der er bred tilslutning til det. Hvis mænd og kvinder skal ændre syn på køn, skal det komme fra mændene og kvinderne selv, ikke fra kønsideologer med kønsrevolutionære idealer.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

8 kommentarer til “Ostefeminisme

  • 23. april 2016 at 19:22
    Permalink

    Jeg er enig i din konklusion med at samfundet som en helhed skal udvikle “kønsstereotyper” rabiate og radikale feminister er dog ikke enig i dette, og det er derfor vigtigt at bruge sin stemme som du gør når den viser dets grimme hoved. Der er masser af god analyse derude af feminismen i dag, igennem memes, tegneserier osv. For eksempel synes jeg denne artikel er interessant http://www.dailymail.co.uk/femail/article-1189894/Women-happy-years-ago-.html dog synes jeg også at feminismens “mænd mod kvinder” kamp forgifter samfundet og hvordan vi kommunikerer.

    Jeg er dog uenig i din kritik af maskuline og feminine retter, samt den liste du har lavet, listen er din opfattelse, og “maskuline” og “feminine” retter er ikke socialt pres, eller noget i den boldgade, de har fået deres navne efter hvordan verden ser ud i dag, spiser flere mænd bøf end kvinder? Er mænd mere til øl end kvinder? Og så videre, er spørgsmål man burde stille. Restaurationer og caféer er forretninger, de har hverken tid eller interesse i social analyse, kritik og aktivisme, de skal finde et navn de mener beskriver et produkt til en bestemt målgruppe.

    Jeg er også uenig i din liste, Kylling er kød der er meget populært blandt fitness udøvere fordi den er let at fordøje og hvad gør man hvis man får fisk til forret eller spiser japansk og vil have hvidvin til fordi tjeneren foreslår hvidvin, da hvidvin er godt til fisk? Hvis man mener navnene bør ændres skal man have en analyse af hvordan samfundet ser ud, og sådan en analyse er måske ikke lige hvad man har lyst til at udføre og betale for.

    Svar
    • Tobias Petersen
      23. april 2016 at 19:50
      Permalink

      Det sociale pres opstår, fordi vi forbinder bestemte typer adfærd, her i forhold til mad og drikkevarer, med køn. Der er to led i det. Dels forsøger vi selv at gøre “det normale” for at leve op til vores forventninger til omverdenens forventninger. Dels møder vi sanktioner, hvis vi ikke gør “det normale”. Derfor vil de fleste af os i de fleste situationer være tilbøjelige til at gøre det, vi opfatter som “det normale”.

      I tilfældet med to heteroseksuelle mennesker på date, vil begge parter ofte vælger retter og drikkevarer, som matcher de eksisterende forventninger til mænd og kvinder. Det er det, Mette skriver om på sin blog. Hun frygter, at hvis hun ikke vælger en “kvinderet” som salat, så vil daten måske opfatte hende mindre feminin. For hendes date er problemet det samme, bare omvendt, hvad hun ærligt fortæller. Bestiller han en “tøset kaffe”, bliver hun i tvivl om hans maskulinitet. Kvinden skal drikke caffe latte og spise salat, mens manden skal drikke øl og spise stor bøf. Så hviler begge parter i en vished om, hvem der er hvem.

      Svar
      • 25. april 2016 at 12:56
        Permalink

        Hvem er vi? For det lyder til vi to har forskellige opfattelser af virkeligheden, min kæreste arbejder i restaurations branchen og hendes erfaringer er derfra hvor jeg har min opfattelser, blandet lidt sammen med min viden om økonomi og forretning. Men vi (os to) ender ved en “ægget eller hønen” situation fordi dig og bloggeren tænker i sociologiske tanker, hvor i min er mere liberal og ingen af os kan egentlig få ret før noget reelt data er på bordet, jeg vil dog stadig vove at underbygge påstanden om at navnene ikke er lavet fra et synspunkt om forventning, men analyse der skal tiltrække en målgruppe ud fra et synspunkt om at størstedelen af individer som er mænd godt kan lide stakes og øl, og at restaurationer og caféer laver disse navne for at få størst mulig omsætning.

        Jeg er uenig i at ens date vælger ud fra forventning, jeg køber den ikke, jeg vil være mere tilbøjelig til at tro at “hvordan” har mere at sige end “hvad”, så hvis en kvinde køber pils og stake, at hun spiser den på en feminin måde giver points, jeg vil også vove at påstå dating generelt er mere kompliceret end hvad vi begge har lagt på bordet og at det er den individuelle situation der bestemmer meget mere end generelle og abstrakte regler som “kvinder spiser feminint” eller “mænd bestiller ikke fisk”. Dating er i øvrigt også et mere Amerikansk koncept end det er dansk.

        Svar
        • Tobias Petersen
          25. april 2016 at 13:21
          Permalink

          Selvfølgelig målretter virksomheder deres produkter/ydelser på baggrund af viden om kunder og potentielle kunder (markedsanalyse). Det kan vi på ingen måde blive uenige om. Det foregår på mange niveauer og måder og har med meget andet end køn at gøre.

          Til gengæld bliver vi ikke enige angående menneskers tilpasning til eksisterende normer. Der er naturligvis forskel på, hvordan og i hvor høj grad det enkelte menneske tilpasser sig, men vi gør det stort set alle sammen på forskellige måder hver eneste dag – mange gange uden at tænke over det. Vi opfører os forskelligt i forskellige grupper, på forskellige steder og i forskellige situationer, også selv om der ikke er nogen skrevne regler, der foreskriver, at vi skal gøre det. Vi gør, det fordi vi “ved”, at vi skal gøre sådan. På sociologistudiet er det en førsteårsopgave at teste fænomenet ved at bryde en norm og beskrive reaktionerne. Når man gør det, får man et indtryk af, hvor stærke vores forventninger til menneskers opførsel er, og hvor hurtigt og tydeligt normafvigende adfærd sanktioneres.

          Svar
  • 24. april 2016 at 14:45
    Permalink

    Fint skrevet. Det eneste der irriterer mig lidt ved den her sag er hvordan feminister altid bliver betegnet som én samlet gruppe. Det er jo ikke fordi alle feminister mødes på stormøder og diskuterer hvad de skal skrive på de sociale medier. Det er et billigt trick fra Engel-Schmidts side at bringe hænge hele den feministiske bevægelse ud. Det er ligesom de mennesker, der mener at en idiots udtalelser er et udtryk for alle muslimers synspunkt. Det er ikke en feministisk “kamp” mandehad giver udtryk for, men hans personlige holdninger og dem skal han have lov at have.

    Det var mere en generel kommentar end end kommentar henvendt til dig, Tobias
    😊

    Svar
    • Tobias Petersen
      25. april 2016 at 13:05
      Permalink

      Generelle kommentarer er også velkomne 🙂

      Svar
  • 25. april 2016 at 13:14
    Permalink

    Husk at Croque Madame faktisk er en udvidet udgave af Croque Monsieur. På Madame-versionen er der spejlæg. Undtagelsen, der bekræfter reglen 🙂

    Svar
    • Tobias Petersen
      25. april 2016 at 13:25
      Permalink

      Og samtidig en god grund til altid at bestille Madamen 🙂

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *