I går blev jeg og flere andre blokeret og beskyldt for at »miskreditere, håne og hade feminister« af Sarah Elizabeth Daley fra ‘En Feminists Bekendelser’.
I går aftes modtog jeg og en række andre det, der bedst kan beskrives som en ‘skideballe’, af Sarah Elizabeth Daley – kvinden bag Facebookside ‘En Feminists Bekendelser’ – som beskyldte os for at »miskreditere, håne og hade feminister« og for gennem vores ord og kommentarer at skabe »utryghed«.
Se, nu kunne jeg bruge lang tid på at tilbagevise Sarahs påstande. Men jeg har så meget tillid til folks dømmekraft, at jeg ikke er et øjeblik i tvivl om, at enhver, der læser, hvad jeg skriver her på siden, vil være klar over, at hun tager fejl. Eventuelle nye læsere kan med fordel starte med at læse selve grundlaget for Reelligestilling.dk. Heraf fremgår det meget klart, at jeg går ind for ligeværd, ligestilling og er modstander af enhver form for kønsdiskrimination.
Jeg kunne også bruge lang tid på at reflektere over, hvorfor Sarah kommer til så forkert en konklusion. Men det vil jeg heller ikke gøre. I korthed fremgår min opfattelse af det spørgsmål af denne kommentar:
Ærgerligt, men ikke overraskende
Jeg synes naturligvis, at det er ærgerligt, at Sarah ikke ønsker dialogen. Men det overrasker mig ikke. Jeg har flere gange spurgt hende, om hun ville deltage i et interview, og hun har hver gang afvist det. Også selv om jeg har tilbudt hende de bedst tænkelige muligheder i forhold til gennemlæsning etc., så hun kunne være sikker på ikke at blive fejlciteret eller udlagt forkert.
Det er trist, men forståeligt, at en del af de danske feminister nu lukker sig om sig selv. Jeg beklager det. Jeg ønsker udvekslingen af synspunkter, fordi jeg tror på, at det er vejen til at blive klogere. Jeg forsøger virkelig at forstå, hvorfor feministerne mener, hvad de mener, fordi jeg er af den opfattelse, at udgangspunktet for en god diskussion er at forsøge at forstå modpartens holdninger.
10 gode ting ved feminisme
Som et kuriosum kan jeg her vise, hvad jeg mener. Det er nemlig sådan, at jeg det meste af tiden er i gang med flere indlæg, hvorfor jeg har diverse kladder liggende. Bemærk datoen for kladden med titlen ’10 gode ting ved feminisme’, som er 18. august. Det er altså ikke noget, jeg er gået i gang med at skrive nu, men for en uge siden.
Og læs så, hvad jeg skriver i starten af det ufærdige indlæg:
Sammenlign derefter med indholdet af Sarahs ‘skideballe’. Hvis du ikke kan se forskel på, hvem der ønsker en fri og respektfuld dialog, og hvem der ønsker at miskreditere, håne og hade andre, så er jeg bange for, jeg ikke kan bringe dig nærmere.
Kære feminister
Hvis du læser med, Sarah, skal du vide, at jeg ønsker det bedste for dig. Det samme gælder for dig, Trine, og for jer andre. Mit ærinde er på ingen måde personligt. Jeg har stor respekt for den energi I lægger i det, I opfatter som jeres kamp for et bedre samfund. På mange måder er det imponerende at følge, fordi I formår at skabe debat og flytte holdninger. Hatten af for det.
Men jeg må altså afvise, at jeg skulle være »forelsket« I jer, som I skriver her:
Når jeg bruger tid på at skrive om jeres holdninger, skyldes det, at I er væsentlige aktører i den del af ligestillingsdebatten, der foregår på de sociale medier. Og så skriver jeg altså om meget andet end jer. Der er langt over 200 artikler her på siden, og kun en brøkdel af dem har noget med jer at gøre.
Jeg vil gerne slutte med at udtrykke min forståelse for, at I tager kritik så nært. Jeg kan godt forstå, at når man investerer så meget af sig selv, som I gør, så rammer kritikken hårdere. Jeg kan godt forstå, at det må føles, som om kritikken handler om jer personligt.
Jeg kan kun sige, at det for mit vedkommende ikke er tilfældet. Når jeg sætter spørgsmålstegn ved elementer af feministisk teori eller en udtalelse, en feminist har fremsat, så er det synspunktet og argumenterne, jeg kritiserer. Ikke personen.
Jeg vil til enhver tid støtte jeres ret til at have jeres holdninger og til at arbejde for at udbrede dem. Jeg ville ønske, at I gjorde det samme den anden vej.