Rygterne svirrer i Norge: Kvindelig toppolitiker havde sex med fuld 16-årig dreng til bryllup

Leder af Venstre i Norge, Trine Skei Grande, 48, havde i sommeren 2008 sex med med en fuld 16-årig dreng ved et bryllup, hævder netmedie. Billede: Wikimedia Commons, fotograf: Tore Sætre/Wikimedia Commons, fotograf: Tore Sætre/Wikimedia Commons, fotograf: Kjetil Ree.

#HimToo: Ifølge netmediet Resett.no havde partileder for Venstre i Norge, Trine Skei Grande, 48, sex med en fuld 16-årig dreng ved et bryllup i august 2008.

48-årige Trine Skei Grande, leder af Venstre i Norge, havde i sommeren 2008 sex med en beruset 16-årig dreng.

Episoden fandt sted ved et bryllup, og flere vidner observerede den dengang 38-årige toppolitikers samkvem med drengen, som foregik i det fri.

Det fortæller det norske netmedie Resett.no, som samtidig hævder, at sagen har været kendt af de norske medier i årevis.

Eksempelvis skal det store norske medie VG ifølge Resett.no have forelagt Trine Skei Grande rygterne tilbage i 2012, dog uden efterfølgende at skrive om sagen.

Jeg kan godt bruge lidt mere betænkningstid

Resett.no har i forbindelse med publiceringen af historien kontaktet Venstres pressechef, Jan-Christian Kolstø, som bekræfter, at man i Venstre kender til rygterne.

– Sagen er ikke blevet varslet ind til os, men vi har jo hørt rygterne, siger han.

I interviewet med Resett.no beder pressechefen om mere betænkningstid. Det sker, da Resett.no spørger ham, hvorfor man intet har foretaget sig i Venstre, når man har kendt til rygterne.

– Jeg kan ikke svare direkte på den måde. Jeg må kunne forberede mig lidt. Tænke lidt over det, siger Jan-Christian Kolstø til det norske netmedie.

Det giver Resett.no Kolstø lov til og sender ham en række spørgsmål per mail, han kan tage med i sine overvejelser.

Kolstø undlader imidlertid herefter at besvare Resett.no’s henvendelser, både per telefon og sms.

Resett.no: Derfor er sagen vigtig

Den seksuelle lavalder i Norge er 16 år. Trine Skei Grande har således ikke umiddelbart handlet i strid med loven, da hun havde sex med den 16-årige dreng.

Ifølge Resett.no er sagen dog alligevel for vigtig til at skulle tysses ned.

– Hvis en helt almindelig kvinde uden indflydelse i Norge havde haft sex i beruset tilstand med en 16 år gammel dreng, havde det stillet sig anderledes. Men i dette tilfælde taler vi om en af Norges mest indflydelsesrige kvinder. Hun er leder af et parti, som har sikret regeringen flertal i over fire år, og nu er der forhandlinger om, at Venstre kan komme ind i regeringen. Trine Skei Grande er i så fald en meget aktuel kandidat til en ministerpost. Hun vil være en del af regeringens kollegium, endda en vigtig del, som én af tre partiledere, og hun vil kende til og have indflydelse på svært mange sager af stor betydning for rigets interesser og sikkerhed, skriver Resett.no i en artikel, der begrunder mediets beslutning om at sætte fokus på sagen.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *