28. marts, 2024

Så du manden i Broen III?

Morderen i Broen III, Emil. Billede: dr.dk/tv.
Morderen i Broen III, Emil. Billede: dr.dk/tv.

Den velfungerende, skandinaviske mand findes ikke mere. I hvert fald ikke, hvis man skal tro Broen III’s beskrivelse af danske og svenske mænd. Serien, hvis 10. og sidste afsnit blev sendt i går, tegner et dystert billede af den nordiske mand anno 2015.

Tabere. Alle mænd i Broens tredje sæson er på den ene eller anden måde tabere. Alle kæmper de med indre dæmoner, som de har svært ved at erkende, og som fører til problemer, de pålægger andre ansvaret for.

Symptomatisk for seriens mandebillede er morderen, den unge Emil, der begrunder sine ugerninger med, at ofrene skulle dø, fordi de havde medvirket til, at han havde fået et grusomt liv. I stedet for at søge løsninger, vender han sig mod de “ansvarlige” og hævner sig på dem. Magtesløshed omsat til mord.

Angry White Men

Den amerikanske sociolog Michael Kimmel skrev i 2013 bogen Angry White Men: American Masculinity at the End of an Era. I bogen argumenterer Kimmel for en sammenhæng mellem ændrede livsvilkår for amerikanske arbejder- og middelklassemænd og stigningen i massemord begået af tilsyneladende almindelige amerikanske mænd i USA.

»Many white men feel they have played by the rules and expected to reap the rewards of that obedient responsibility. It’s pretty infuriating not to get what you feel you deserve. That’s the aggrieved entitlement that lies underneath the anger of American white men«, skriver Kimmel og fortsætter:

»They had played the game like real men—honorably, honestly. And if they were going to go down, they were going to go down like real men—making somebody pay. Even if they had to die trying«.

Mændene slår ihjel, mener Kimmel, i desperation over et brud på den samfundskontrakt, de har levet deres liv efter. En samfundskontrakt, som betyder, at hvis man (som hvid mand) arbejder hårdt, vil man opnå succes i livet. De slår ihjel, fordi de føler, at de har levet op til deres del af aftalen, men er blevet snydt for deres belønning. Dette svigt fylder dem med vrede, og til sidst eksploderer de i håbløshed og afmagt.

Den nordiske drøm er død

Emils historie er ikke helt den samme. Hans problemer skyldes ikke direkte, at kontrakten mellem den hvide middelklassemand og samfundet har ændret sig. Det er i højere grad individer end strukturer, der har svigtet Y. Men reaktionen er den samme. Emil er ikke i stand til at bearbejde sin vrede og i stedet for at søge hjælp, søger han hævn. Præcis som de mænd, Kimmel fortæller om: making somebody pay.

Med Emil som den centrale figur tegner Broen III et billede af den skandinaviske mand som et dysfunktionelt væsen. Han kan ikke finde ud af at løse sine problemer selv, som hans forfader, den traditionelle mand, ville have gjort det, men han er heller ikke i stand til at bearbejde dem i fællesskab med andre, som den moderne mand ville gøre. Den skandinaviske mand står alene og famler efter løsninger i en verden, han ikke forstår.

I Kimmels sociologiske analyse er mændenes massemord et symptom på, at den amerikanske drøm ikke længere eksisterer. I Broen III er Y’s massemord et symptom på, at den nordiske drøm ikke længere gør det. Det velfærdssamfund, som skulle have hjulpet Emil, svigtede.

Skæbnerne på tværs af Atlanten er derfor måske slet ikke så forskellige. I USA kunne man engang blive, hvad man ville. I Norden kunne man engang få hjælp med alle problemer. To samfundskontrakter, som på hver sin måde skabte stabilitet. I dag er de væk. Og tilbage står den famlende, hvide mand, der føler sig svigtet og magtesløs, fordi han ikke får det, han mener, man har lovet ham: et godt liv.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview