28. marts, 2024

Sådan måler man i hvert fald ikke hverdagssexisme

Forside af Epinions undersøgelse af hverdagssexisme for DR

Epinions undersøgelse af hverdagssexisme foretaget for DR er utilstrækkelig og metodisk svag. Derfor er dens resultater tvivlsomme.

Nu skal man naturligvis passe på med at kritisere folk, der er dygtigere end én selv. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at folkene hos Epinion er kompetente og ved langt mere om spørgeskemaundersøgelser, end jeg gør.

Omvendt må det være rimeligt at kritisere også dygtige menneskers arbejde, hvis kritikken er berettiget. Og det mener jeg, den er i dette tilfælde.

Sådan undersøger man omfanget af hverdagssexisme

Lad mig uddybe en anelse. Når man skal undersøge omfanget af et fænomen som hverdagssexisme, bør man som minimum gøre følgende:

  1. Afklare, hvad begrebet ‘hverdagssexisme’ betyder.
  2. Operationalisere begrebet.
  3. Formulere undersøgelsens spørgsmål på baggrund af operationaliseringen.

Begrebsafklaringen er nødvendig for at afgrænse begrebet fra andre fænomener. Gør man ikke det, risikerer man at måle noget helt andet, end man havde tænkt sig. Det skal stå helt klart, hvad hverdagssexisme er og ikke er, inden man går videre.

Operationaliseringen er nødvendig for at omsætte det overordnede fænomen til konkrete, målbare dele. I forhold til hverdagssexisme kunne det fx være at blive taget på røven af fremmede til en koncert eller at blive piftet efter på gaden. Operationaliseringen nedbryder det overordnede fænomen, her hverdagssexisme, til målbare indikatorer, og først når det er sket, kan man gå videre til formuleringen af de enkelte spørgsmål.

Spørgsmålene skal formuleres, så de i videst muligt omfang ikke kan misforstås. De bør heller ikke lægge op til fortolkning, og de bør undgå værdiladede ord og begreber, som kan risikere at påvirke respondenternes svar. Spørger man fx, om “Danmark skal have en mere humanistisk udenrigspolitik”, skal respondenterne vurdere, hvad der menes med “humanistisk udenrigspolitik”. Det vil de gøre på forskellige måder, og derfor vil de svare på grundlag af forskellige udgangspunkter. Samtidig vil nogle reagere (enten positivt eller negativt) på det ladede udtryk “humanistisk”. Svarene på et sådant spørgsmål vil derfor være tæt på ubrugelige i den efterfølgende analyse.

Bemærk, at dette på ingen måde er en udtømmende beskrivelse af, hvordan en undersøgelse gennemføres, men blot nogle af de ting, der skal være på plads.

Sådan måler man i hvert fald ikke hverdagssexisme

Tilsyneladende har Epinion sprunget dette forarbejde over i deres undersøgelse af hverdagssexisme for DR. Respondenterne stilles i undersøgelsen følgende spørgsmål:

Hverdagssexisme er forskelsbehandling og chikane baseret på køn. Det kan for eksempel være gramseri i bussen eller sjofle tilråb på gaden, men det kan også være noget, der foregår hos lægen, blomsterhandleren eller på arbejdet. Har du selv været udsat for hverdagssexisme?

Som det fremgår, blander Epinion her definition og operationalisering sammen bruger desuden adskillige værdiladede ord og udtryk i spørgsmålet. Formuleringen lever på ingen måde op til ønsket om at stille spørgsmål på en måde, der forebygger misforståelser og undgår tolkning hos respondenterne.

Et sådant samlet spørgsmål giver dårlige resultater. Folk opfatter spørgsmålet forskelligt, og det giver usammenlignelige svar.

Det samme gælder undersøgelsens to andre spørgsmål:

Kender du nogen, der har været udsat for hverdagssexisme?

Og:

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Hverdagssexisme er et problem i samfundet i dag

Begge disse spørgsmål hviler på den forvirrende definition af hverdagssexisme, som præsenteres i det indledende spørgsmål, og svarene vil derfor i vidt omfang afhænge af, hvordan respondenterne opfatter beskrivelsen af, hvad hverdagssexisme er.

Begrebsafklar, operationalisér, undersøg!

Resultaterne af Epinions undersøgelse er af disse metodiske årsager tvivlsomme. Det er ærgerligt. Især fordi Epinion for så vidt har gjort en del af arbejdet allerede.

I formuleringen “Det [hverdagssexisme] kan for eksempel være gramseri i bussen eller sjofle tilråb på gaden, men det kan også være noget, der foregår hos lægen, blomsterhandleren eller på arbejdet” ligger en begyndende operationalisering af begrebet hverdagssexisme. Det næste naturlige skridt ville være at omsætte de enkelte dele til konkrete spørgsmål, fx:

Har nogen ‘gramset’ på dig mod din vilje i busser, tog, S-tog eller metrotog?

Har du modtaget ‘sjofle’ tilråb på gaden? 

Har nogen piftet efter dig på gaden?

Og så videre. På den måde svarer respondenterne i langt højere grad på det samme, end hvis de præsenteres for et overordnet og flertydigt spørgsmål, som det er tilfældet i Epinions undersøgelse.

Vi mangler fortsat viden om hverdagssexisme

Der er ingen grund til at tvivle på, at kvinder undertiden udsættes for ubehagelig og urimelig adfærd fra mænd i Danmark. Det modsatte sker også. Derfor er der grund til at undersøge sagen nærmere. Men det skal gøres ordentligt.

Fremtidige undersøgelser bør gå grundigt til værks. I særdeleshed ligger et vigtigt stykke arbejde og venter i forhold til at afklare, hvad begrebet hverdagssexisme dækker over. Med en klar definition bliver det lettere at operationalisere begrebet og formulere de rigtige spørgsmål.

Epinions undersøgelse er et skridt fremad i forhold til den endog meget tvivlsomme optælling af udvalgte, anonyme historier, der sker hos Everyday Sexism Project. Men på grund af sin metodiske tilgang gør Epinions undersøgelse os ikke ret meget klogere på omfanget af hverdagssexisme i Danmark.

Det er en skam. For det er altid bedst at kende et problems karakter og omfang, inden man diskuterer, hvordan det skal løses.

Se Epinions undersøgelse her.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview