28. marts, 2024

Sandheden om The Global Gender Gap Report

2014-10-29_004828

Ny ligestillingsrapport fokuserer ensidigt på ligestilling fra kvinders perspektiv. Det er problematisk i en dansk sammenhæng.

The Global Gender Gap Report 2014 er udkommet. Rapporten udgives hvert år af World Economic Forum – WEF – der har base i Schweiz. Rapportens formål er at beskrive, hvordan det går med ligestilling i hele verden.

De danske mediers reaktioner

I de danske medier har fokus været på rapportens negative sider. Politiken skriver, at der ikke er ligestilling på arbejdsmarkedet på hele kloden før 2095, mens Jyllands-Posten sørger over, at Danmark er det dårligst placerede nordiske land (hvad Danmark ifølge rapporten ganske rigtigt er, men dog med en placering som nummer fem i verden).

To centrale pointer synes imidlertid at have forbigået de danske aviser. Den ene spektakulær, den anden bekymrende. Lad os gå lige til sagen.

Danske kvinder tjener mere end danske mænd!

Ja, du læste rigtigt. Ifølge rapporten fra WEF tjener danske kvinder i gennemsnit mere end danske mænd. Danmark udmærker sig ved at være det eneste sted i verden, hvor det er tilfældet:

»Denmark is the best performing country on the Estimated earned income indicator and is the only country where, on average, women earn more than men, with a female-to-male ratio of 1.02«, GGGR, p. 20.

Det kan undre, at medierne ikke har fokuseret på dette opsigtsvækkende forhold. Det kan ligeledes undre, at hverken Kvinfo eller andre interesseorganisationer har fremhævet det i deres interviews med pressen om rapporten.

Det er dog muligt, at nyheden når medierne i de kommende dage, da det retfærdigvis tager sin tid at læse den næsten 400 sider lange rapport.

Politiseret forskning

Global Gender Gap Report interesserer sig, som det fremgår af navnet, for forskelle mellem køn. Mere præcist ønsker man med begrebet gender equality at måle de relative forskelle mellem mænd og kvinder inden for fire områder:  Uddannelse, økonomi, politik og sundhed.

Valg af skala

I forbindelse med målingerne overvejede forskerne bag rapporten to skalaer. En, der måler den faktiske forskel mellem kønnene uanset retning. Og en, der udelukkende måler, om kvinder er ligestillede med mænd, men som ikke interesserer sig for de tilfælde, hvor kvinder klarer sig bedre end mænd.

Noget overraskende valgte forskerne den sidste skala. De forklarer deres valg således (min fremhævning):

»To capture gender equality, two possible scales were considered. One was a negative-positive scale capturing the size and direction of the gender gap. This scale penalizes either men’s advantage over women or women’s advantage over men, and gives the highest points to absolute equality. The second choice was a one-sided scale that measures how close women are to reaching parity with men but does not reward or penalize countries for having a gender gap in the other direction. We find the one-sided scale more appropriate for our purposes, as it does not reward countries for having exceeded the parity benchmark«, GGGR, p. 5.

Det kan forekomme teknisk, men tilsyneladende har forskerne bevidst fravalgt en skala, som er kønsneutral i forhold til ligestilling og i stedet valgt en skala, der udelukkende betragter manglende ligestilling som et problem, hvis det er kvinder, der er bagud i forhold til mænd.

Kan kun måle på den ene side af 0

Det svarer lidt til at bruge et termometer, der kun kan måle plusgrader: Alle temperaturer over 0 grader kan måles med stor nøjagtighed, men termometeret kan ikke skelne mellem -20 og -2. Begge falder bare under kategorien “koldt”.

Man kan let forestille sig, hvad et sådant termometer ville skabe af problemer, hvis man satte sig for at bruge det til at måle temperaturforskelle. Tilsvarende må man stille sig skeptisk over for, at WEF hævder at dokumentere the gender gap – kønsforskellen – når de anvender et måleinstrument, der kun måler på den ene side af et udvalgt nulpunkt.

Når kvinder er foran, tolkes det som ligestilling

Som eksempel på problematikken kan fremhæves videregående uddannelse. I rapporten fremgår det, at forholdet mellem mænd og kvinder i forhold til videregående uddannelse i Danmark er 1.41, altså at der er 14 kvindelige studerende for hver 10 mandlige studerende på de videregående uddannelser her i landet. Men omsat til WEF’s skala bliver 1.41 til 1.00, da 1.00 er skalaens maksimum og betyder ligestilling. Skalaen evner med andre ord ikke at beskrive mænds manglende ligestilling, kun kvinders (GGGR, p. 166).

Præcis det samme gør sig gældende i forhold til forventet levetid. Her er forholdet 1.04 i kvindernes favør, der altså forventes at leve noget længere end mænd. Men omsat til WEF’s skala bliver dette forspring oversat til 1.00, som betyder ligestilling.

Begge dele fremgår af figuren til højre, som på grund af WEF’s skala giver det indtryk, at mænd og kvinder er ligestillede i Danmark i forhold til sundhed og uddannelse, selv om tallene viser ulighed på begge områder, særligt i forhold til uddannelse.

Ligestilling bør kunne måles begge veje

Naturligvis kan man indvende, og det med rette, at det i forhold til ligestilling på globalt plan ikke er vigtigt, om skalaen også dokumenterer manglende ligestilling i forhold til mænd. I langt de fleste lande i verden er manglende ligestilling ensbetydende med, at kvinder ikke har de samme goder som mænd.

Fra et dansk – og nordisk – synspunkt er det imidlertid problematisk, at WEF’s rapport så ensidigt sætter lighedstegn mellem ligestilling og kvinders ligestilling i udformningen af deres skala. Ikke kun fordi det sætter spørgsmålstegn ved rapportens generelle troværdighed, men også fordi det i en nordisk sammenhæng i stigende grad bliver relevant at kunne betragte ligestilling fra begge køns udgangspunkter. En pointe, rapporten selv glimrende illustrerer ved at vise, at danske kvinder i gennemsnit tjener mere end danske mænd.

Dertil kommer det helt principielt betænkelige ved at forskerne betragter det som et problem, at en skala straffer manglende ligestilling i forhold til det ene køn, men ikke i forhold til det andet. Man kan med rette mene, at manglende ligestilling er et problem, uanset hvilket køn der udsættes for det. Eller, for at vende det om, stille spørgsmålet: Hvorfor er det et problem, hvis kvinder udsættes for manglende ligestilling, men ikke et problem, hvis mænd gør?

Konklusion

Samlet set sidder man tilbage med det indtryk, at The Global Gender Gap Report er politiseret forskning i den forstand, at rapporten tilsidesætter almindelige akademiske standarder til fordel for politisk udvalgte kriterier og metoder.

World Economic Forum bør i fremtiden ændre på de omtalte skalaer. Ligestilling har længe kun været et spørgsmål om at fremme kvinders rettigheder. Men inden længe, og nogle steder allerede nu, bliver det nødvendigt at se på ligestilling med et nyt blik, som også tager højde for det modsatte.

Spørgsmålet er, om World Economic Forum har den politiske vilje til at foretage de nødvendige ændringer. Det må vi vente til 2015 med at finde ud af.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview