Schweiz: Sex uden kondom er voldtægt

En franskmand fjernede kondomet, mens han havde sex med en schweizisk kvinde. Det koster ham nu en dom for voldtægt og 12 måneders betinget fængsel. Billede: Arkivfoto.

47-årig mand idømt 12 måneders betinget fængsel for at have fjernet kondom under sex.

En 47-årig mand fik i 2015 kontakt til en kvinde på Tinder, og da parret mødtes anden gang, havde de sex sammen.

Manden, som er fra Frankrig, havde iført sig kondom, men fjernede det undervejs, uden at kvinden opdagede det.

Det har han nu fået en dom på 12 måneders betinget fængsel for, fortæller nyhedsbureauet RTF.

Dømt for voldtægt

Kvinden havde forinden insisteret på, at parret skulle bruge kondom, og det lagde juryen vægt på.

Juryen mente, at kvinden på den baggrund ikke ville have samtykket, hvis hun havde vidst, at manden havde fjernet kondomet. Derfor, mente juryen, var der tale om voldtægt.

Norske Dagbladet skriver, at dommen er den første af sin slags i Schweiz og kan komme til at danne præcedens, således at fremtidige sager af samme typer ligeledes vil blive opfattet som voldtægt.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *