28. marts, 2024

Selvfølgelig dømmer mænd kvinder på udseendet

I forbindelse med tilblivelsen af denne artikel spurgte jeg hurtigt på Facebook, hvilken af mændene der så bedst ud. De kvinder, der svarede, pegede på manden i den hvide skjorte. Billede: Arkivfotos.
I forbindelse med tilblivelsen af dette indlæg spurgte jeg hurtigt på Facebook, hvilken af de tre mænd der ser bedst ud. De kvinder, der svarede, pegede på manden i den hvide skjorte. Billede: Arkivfotos.

»Don’t judge«, lyder et af budskaberne i en feministisk kampagne mod ’slutshaming’. Men selvfølgelig dømmer mænd kvinder på udseendet – ligesom kvinder gør det med mænd.

Jeg sidder og kigger på et opslag fra Dansk Kvindesamfund om en kommende ’SlutWalk’, der afholdes i Odense den 3. september.

Med opslaget følger et billede af fire topløse kvinder, der holder hver deres skilt. På et af dem står ordene: »Don’t judge« – døm ikke.

Kvinderne, der holder skiltene, ser godt ud. Deres ansigter er ikke med på billedet, men de har pæne bryster, flotte maver og ser ud til at være ganske unge. Jeg gætter på, at de er mellem 18 og 25.

Det er en skam, ansigterne ikke er med, tænker jeg. Og det er jeg næppe alene om. Kvinders ansigter betyder meget for mænd. For vores samlede bedømmelse af kvinder.

Og ja, selvfølgelig dømmer vi kvinder på deres udseende.

Vi gør det hver dag, hver time, hvert minut.

Vi gør det, fra vi er gamle nok til at opdage, at piger er andet end legekammerater, og vi bliver ved med at gøre det, til vi ånder ud.

Vurderingerne foretager vi både, når vi er alene, når vi er sammen med kvinder, og når vi er sammen med andre drenge eller mænd.

Når det sidste er tilfældet, diskuterer vi, hvem der ser bedst ud, og hvilke kriterier vi lægger til grund for vores vurderinger.

I de diskussioner reducerer vi fuldstændig kvinder til de objekter, feministerne mener, kvinder altid reduceres til. Ikke mindst når vi er unge, er det brysterne, ansigtet, øjnene, læberne, taljen, benene, røven og så videre, vi forholder os til. 

Enhver mand ved, at det er sådan, og lad os da bare indrømme det.

Baggrunden for vores vurderinger er selvfølgelig seksuel interesse. Hende, vi synes, er pænest, er hende, vi har mest lyst til at have sex med. Længere er den ikke.

Men det betyder ikke, at udseende er den eneste faktor for vores begær. Ligesom kvinder tænder på andet end sixpacks og frække øjne, tænder vi på andet end bryster og dådyrvipper.

Det kan være en kvindes stemme, mimik, væremåde, tanker, humør og tusind andre ting. De tæller, og de tæller meget.

Men, og det er en væsentlig pointe, disse personlige egenskaber har vi kun sjældent adgang til.

Når en kvinde for eksempel passerer forbi på gaden, kan vi kun dømme hende på hendes udseende. Vi kan ikke vide, om hun er sjov at være sammen med, eller hvad hun tænker om den politiske situation i USA. Vurderingen angå udseendet. Den kan ikke andet.

Det samme gælder, når vi ser et billede af en kvinde. Billedet er begrænsende. Det fortæller ikke, hvem hun er. Kun hvordan hun ser ud.

Eller når vi ser porno. Selvfølgelig vil vi helst se flotte kvinder, når vi ser porno. For det er jo det, vi gør: Vi ser dem. Vi lærer dem ikke at kende.

Og kvinderne? Ja, hvad med kvinderne?

De gør naturligvis præcis det samme.

Et aktuelt eksempel på, at det forholder sig sådan, står at læse i et blogindlæg på Euroman. Indlægget er forfattet af Louise Elly Meyer og handler om, hvad der sker i kvindernes omklædningsrum efter håndboldtræningen i den lokale sportsklub.

»Det er en form for Pandoras æske, der hver tirsdag og torsdag åbnes op. Til træning overtager vi banen efter herrerne, og det har i årevis givet anledning til en vis kådhed«, skriver hun og fortsætter lidt efter:

»Der bliver diskuteret penisstørrelser, givet klap i numsen og drukket øl under bruseren. Vi sidder med bare numser på bænkene og lufttørrer, mens vi evaluerer herreholdets nytilkomne spillere.

Er der nogen, der har luret, om de er gifte? Trækker de gennemsnittet på holdet op? Især bliver de evalueret efter festerne, hvor folk har en tendens til at snave på toiletterne.

Det er jo vigtigt at vide i forhold til fremtidige udskejelser, om deres tunger var som en boremaskine, om de savlede helt vildt, eller om det faktisk bare var godt. Hvordan var han i sengen, og hvor længe kunne han i øvrigt holde? Vi diskuterer, hvor store nogle røvhuller mænd er, men også hvor helt igennem dejlige de er.«

Penisstørrelser og evaluering af, om nytilkomne spillere »trækker gennemsnittet op«? Jo, kvinder dømmer sandelig også mænd på udseendet.

Og hvorfor skulle de da også gøre noget som helst andet?

Hvilken verden lever man i, hvis man tror, at kvinder tiltrækkes lige så meget af den tyndhårede, halvfede bankmand som den veltrimmede OL-svømmer? Eller synes, at 10 centimeter er mere spændende end 20?

Louise Elly Meyers indlæg er fuldt af positiv energi og herligt at læse.

Åbenhjertigt fortæller det historien om, at kvinder er nøjagtig lige så »slemme« som mænd, når det drejer sig om at måle og veje det modsatte køn på skalaer som bryststørrelse og penislængde.

De føler ikke, at det er noget, de ikke »må«, og de holder sig absolut ikke tilbage. Det er dejligt, at det er sådan. Det er et smukt udtryk for, hvor godt det står til med den seksuelle ligestilling i Danmark.

Måske de fire aktivister fra Dansk Kvindesamfund skulle besøge Louise Elly Meyers håndholdklub, hvor det ikke bare er mænd, men også hinanden, håndholdkvinderne dømmer.

»Til trods for, at alle har en kæreste af det modsatte køn, så bliver holdets lesbiske crush, den lækreste kvinde om man vil, sædvanligvis kåret på holdet. Sådan helt uofficielt, og når vi lige synes. Spørgsmålet er simpelt: Hvem fra holdet, ville du være sammen med, hvis du skulle vælge?«

For det kan være, aktivisterne ved et besøg ville opdage, at det med at vurdere mennesker på udseendet ikke er så farligt, og at det er noget, vi alle gør. Og i forhold til kåringen tror jeg forøvrigt, de ville have gode chancer.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview