Snart skilles fårene fra bukkene i debatten om kvoter

Kvindelige studerende dominerer på flere og flere studier. Det får nogle til at tale om at indføre kvoter, der skal sikre en vis andel af mandlige studerende. Billede: Arkivfoto.
Kvindelige studerende dominerer på flere og flere studier. Det får nogle til at tale om at indføre kvoter, der skal sikre en vis andel af mandlige studerende. Billede: Arkivfoto.

Bliver kvoter på magisk vis en god ide, hvis det er mænd, kvoterne favoriserer? Nej, selvfølgelig ikke.

I den danske debat om kvoter er det let at skyde mænd i skoene, at der er modstandere af dem, fordi kvoter gavner kvinder. Hvad enten det drejer sig om bestyrelser, barsel eller forskning, handler kvoter i Danmark om at stille kvinder bedre, og mænds modstand mod kvoter handler handler ikke om det principielle, men om simpel interessevaretagelse, lyder argumentet.

Men det argument kan snart være fortid. Unge kvinder klarer sig bedre end unge mænd i uddannelsessystemet og dominerer allerede på en række uddannelser. Inden længe kan vi stå i en situation, hvor kvoter holder op med at handle om kvinder og begynder at handle om mænd.

Det er ikke science fiction. Faktisk sker det allerede i lande, der minder om Danmark.

For eksempel i Norge. Her ønsker lederen på det psykologiske institut ved universitetet i Oslo, Pål Kraft, at indføre mandekvoter, der skal sikre, at mindst 30 procent af de studerende er mænd. For nuværende er kønsfordelingen omtrent 80/20, og ifølge Kraft er kønsskævheden et problem, man er nødt til at løse.

– Samfundet har brug for både kvindelige og mandlige psykologer, og vi ønsker at få en bedre kønsbalance, siger han til norske TV 2.

At mandekvoterne vil føre til diskrimination, lægger institutlederen ikke skjul på. Adspurgt, om han ser problemer med kvotering, svarer han bekræftende.

– Det vil føre til at nogle flere af de kloge drenge kommer ind på bekostning af nogle af de kloge piger, siger han.

– De piger, som ikke kommer ind, vil se det som uretfærdigt. Men en vigtig pointe er, at de, som bliver kvoteret ind, også vil være ekstremt kvalificerede, tilføjer han.

Pål Kraft står ikke alene med det synspunkt. Også Norges statsminister, Erna Solberg, ser positivt på ideen om mandekvoter.

– En kvotering, hvor man kræver lidt lavere pointsum for drenge, kan være en løsning, siger hun, ligeledes til norske TV 2.

– Der kan være forskel på at møde en mandlig eller kvindelig lege, en mandlig eller kvindelig psykolog. Det, at være helt uden mandlige indslag i disse erhverv, ser jeg ikke lyst på, tilføjer den norske statsminister.

Årsagen til den norske debat er, at de kvindelige studerendes dominans efterhånden er ganske tydelig. De ti uddannelser på Oslo Universitet, det er vanskeligt at komme ind på, domineres alle klart af kvinder. På medicin udgør kvindelige studerende 73 procent af de kvalificerede ansøgere, mens tallene er henholdsvis 64 procent og 78 procent på jura og psykologi.

På samtlige de ti uddannelser på Oslo Universitet, det er vanskeligst at komme ind på, er der stor overvægt af kvindelige studerende blandt de kvalificerede ansøgere. Kilde: TV2 Norge.
Der er stor overvægt af kvindelige studerende blandt de kvalificerede ansøgere på samtlige af de ti uddannelser ved Oslo Universitet, det er vanskeligst at komme ind på. Kilde: TV2 Norge.

Erna Solbergs bekymring om ikke i fremtiden at kunne finde mandlige læger, jurister og psykologer i Norge er således ikke grebet ud af den blå luft.

Jeg glæder mig, til vi får den samme debat i Danmark. For på det tidspunkt vil påstanden om, at modstand mod kvoter skyldes, at kvoter gavner kvinder, blive afkræftet.

De af os, der er modstandere af kvoter, fordi kvoter er uretfærdige, vil også være modstandere af kvoter, der gavner mænd. For os har modstanden aldrig handlet om, hvem kvoterne gavner, men at kvoterne er udtryk for diskrimination. Og ligesom vi mener, at den bedst egnede ansøger skal ansættes i en stilling uanset sit køn, mener vi, at den bedst kvalificerede studerende skal tildeles studiepladsen, uanset om vedkommende er en han eller en hun.

Alt det vil blive meget tydeligt, når diskussionen om mandekvoter kommer til Danmark.

Samtidig glæder jeg mig til at se, hvordan de hidtidige kvotefortalere vil reagere. Vil de støtte ideen om, at ringere kvalificerede mænd skal have fortrinsret på uddannelsesinstitutionerne, ligesom de gør inden for andre områder, når det er ringere kvalificerede kvinder, der skal hjælpes foran i køen? Eller vil de vende rundt på en tallerken og stille sig tvivlende over for mandekvoter? Det skal blive spændende at finde ud af.

Min holdning til mandekvoter er meget klar. Jeg støtter ikke noget system, der diskriminerer individer. Den dygtige, kvindelige studerende skal have præcis de samme muligheder for at uddanne sig som den dygtige, mandlige studerende. Hun skal ikke straffes for, at der i hendes generation er flere dygtige, kvindelige studerende end mandlige.

Det betyder ikke, at man ikke skal se på årsagerne til kønsskævheden. Ligesom inden for andre områder giver det mening at undersøge, hvad kønsforskellene skyldes. Kønsdiskrimineres der i folkeskolen og på gymnasierne? Gør der det, skal det naturligvis stoppes.

Men skyldes forskellen, at pigerne yder en større indsats for at dygtiggøre sig, må drengene enten tage sig sammen eller acceptere ikke at kunne komme ind på de mest eftertragtede studier. De kvindelige studerende skal ikke have sværere ved at komme ind på studierne, fordi drengene sover i timen.

Længere er den ikke. Ligestilling handler om at stille individer lige uanset køn. Det gør man ikke gennem kvoter. Heller ikke mandekvoter.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *