Sophie Elises bare bryst skaber debat i Norge

Sophie Elise Isachsen
Sophie Elise Isachsen trækker op i T-shirten ved Vixen Awards. Foto: screenshot, TV2 Norge.

Blogger Sophie Elise Isachsen, 21, viste ved prisuddeling sit ene bryst. »Jeg er træt af det evige fokus på kvindekroppen«, begrunder hun.

Publikum fik sig en overraskelse ved prisuddelingen Vixen Blog Awards i Oslo i fredags, da den 21-årige blogger Sophie Elise Isachsen gik på scenen for at modtage sine priser som Folkets Favorit og Årets Blogger.

Sophie Elise, der af nedmediet medier24.com er blevet kåret til Norges mest indflydelsesrige mediekvinde, valgte nemlig at benytte lejligheden til at trække op i sin T-shirt og flashe det ene af sine bryster.

Sophie-Elise-flasher-ved-prisuddeling
Sådan så det ud, da Sophie Elise var på scenen til Vixen Awards. Fotos: screenshots, TV2 Norge.

Kvinder skal også bedømmes på, hvad de præsterer

sin blog har Sophie Elise efterfølgende skrevet, at hun viste sit bryst fordi hun er træt af det evige fokus på kvindekroppen.

– Dette er ikke noget, jeg gjorde for at få opmærksomhed på mig selv som person – dette gjorde jeg for at skabe opmærksomhed på et tema, jeg mener er vigtigt. Dette er noget, jeg gjorde, fordi jeg er træt af det evige fokus på kvindekroppen ved prisuddelinger og i arbejdslivet i øvrigt. Mens manden? Ham lader man være i fred. ‘Hun viste kavalergang/man kunne se hendes baller/hun havde ikke bh på’, som om det skulle have noget at sige for, hvad man ellers præsterer. Som om det skulle gøre det overraskende, at jeg fik en pris, skriver hun blandt andet (min oversættelse fra norsk).

Delte meninger om det bare bryst

Der har været mange forskellige reaktioner på Sophie Elises stunt, og selv internt i kvindesagsgrupper er der ifølge norske Aftenposten uenighed om, hvordan det bare bryst skal modtages.

Redaktøren for det feministiske magazin Fett, Hedda Lingaas, ser hændelsen som et »’fuck you’ til alle, som unødigt seksualiserer kroppe«, mens lederen i kvindegruppen Ottar, Ane Stø, opfatter Sophie Elise som »en eksponent for pornokulturen«. Støs holdning hænger muligvis sammen med, at Sophie Elise har gennemgået en brystoperation.

Mode og politik

Sophie Elise Isachsen er en af Norges mest kendte og fulgte bloggere, som foruden at skrive om sminke, tøj og udseende også deltager i den offentlige debat i Norge, blandt andet med holdninger til fødevareindustrien og flygtningekrisen i Europa. Hun har desuden deltaget i programmet ‘Bloggerne’ på TV2 i Norge.

Sophie Elise i programmet 'Bloggerne'. Foto: sceenshot, YouTube.
Sophie Elise i programmet ‘Bloggerne’. Foto: sceenshot, YouTube.
Links

Video: Sophie Elise viser sit ene bryst

Artikel med foto af episoden og Sophie Elises forklaring.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *