Står manden i lort til halsen?

Mandens rolle vil være udraderet i 2030, hvor manden vil være overflødiggjort og »stå i lort til halsen«, mener professor i socialantropologi Rane Willerslev. Billede: Arkivfoto.
Mandens rolle vil være udraderet i 2030, hvor manden vil være overflødiggjort og »stå i lort til halsen«, mener professor i socialantropologi Rane Willerslev. Billede: Arkivfoto.

Professor i socialantropologi Rane Willerslev forudser, at det vil se sort ud for manden i 2030. Men har han ret i det?

I et debatindlæg i Politiken tager professor i socialantropologi ved Aarhus Universitet Rane Willerslev et kig i krystalkuglen og udtaler sig om sit bud på mandens rolle i samfundet i 2030.

Og fremtiden er alt andet end lovende for manden, hvis man skal tro professoren.

I lort til halsen

Dels vil kvinderne i kraft af deres bedre uddannelser have overtaget samfundets topposter, mens mændene vil halte bagefter, mener Willerslev.

– I løbet af de næste 15 år kommer kvinderne til at overtage flere og flere af de magtfulde positioner i samfundet – ikke gradvist, men som en stor bølge, der på én gang vælter ind over samfundet. Kvinder uddanner sig nemlig langt bedre end mænd. Den udvikling ser vi allerede i dag, og den vil fortsætte. Derfor vil det i 2030 være kvinderne, der har topposterne i samfundet, og mændene vil være skudt ud på sidelinjen, siger han.

Dels vil mænd i stigende grad blive valgt fra af kvinder, som foretrækker at få børn alene ved hjælp af kunstig befrugtning, påpeger Willerslev.

– Allerede i dag bliver flere og flere kvinder kunstigt befrugtet og behøver altså ikke en mand til at opfylde forældredrømmen. I dag er det især kvinden, der nærmere sig de 40, som bliver kunstigt befrugtet, fordi hun ikke har fundet en mand tidsnok. I 2030 vil der være tale om et bevidst fravalg fra kvindens side – hun ønsker ganske enkelt ikke at have en mand med ind over Projekt Baby, fordi hun uden ham er fri til selv at bestemme og til at have løse og uforpligtende forhold, siger han.

Tilsammen betyder disse to udviklinger, at manden vil stå ubrugelig og hjælpeløs tilbage, mener professoren.

– Med andre ord er mandens rolle udraderet i 2030, han er overflødiggjort og står i lort til halsen. Manden ved ikke længere, hvem han er. Kvinder har debatteret deres køn i over 100 år. De har haft en årelang kamp, der har gjort dem bevidste om, hvem de er, og hvor de vil hen, siger Willerslev.

– Den refleksion har manden slet ikke haft, og det betyder, at han i dag – og i endnu højere grad i 2030 – gennemgår en kæmpe identitetskrise, hvor han bliver udfordret ved på én gang at skulle være blød familiefar, tjene mange penge og være Tarzan i sengen, fortsætter han, inden han afslutter den del af indlægget, som handler om køn, med ordene:

– Mændene skal i gang med deres egen kønskamp, og det kommer til at tage lang tid. For kvinderne tog det 120 år at komme hen, hvor de er nu, og jeg tror, det vil tage tilsvarende lang tid at genopfinde sig selv og kæmpe mandekampen.

Arbejdsmarked, solomødre og mandekamp

Helt overordnet tror jeg, at professor Rane Willerslevs forudsigelser er inden for skiven.

For det første er det nærmest umuligt at forestille sig, at kvinders højere engagement på landets uddannelsesinstitutioner ikke før eller siden vil føre til et ’kønsskifte’ ude i virksomhederne, også på chefgangene.

Dels ønsker virksomhederne så dygtige medarbejdere som muligt, dels er der stort politisk fokus på at fremme kvinders karrieremuligheder. Den eneste reelle tilbageværende hurdle er forskellen mellem mænd og kvinders barselsperioder, men også her kan der spores politisk vilje til at foretage ændringer. Barselsreglerne i 2030 er formentlig ganske anderledes, end de er i dag.

For det andet forekommer det sandsynligt, at kvinder i stigende grad vil vælge mænd fra, når de skal have børn. I særdeleshed, hvis staten fortsætter med at finansiere fravalget.

Jeg var for nylig i TV2NEWS for at diskutere emnet, og jeg fastholder, hvad jeg ved den lejlighed sagde – og før har skrevet – nemlig at muligheden for gratis at blive solomor indeholder en selvforstærkende effekt, som består i, at kvinder bliver mere kræsne i 20’erne og 30’erne, når de ved, at de i sidste ende kan vælge mænd fra og få barnet alene på statens regning.

Det er mit gæt, at ordningen hen ad vejen vil blive justeret, så kvinder, der ønsker at foretage fravalget, selv må betale. For nuværende er statens omkostninger begrænsede, da kun omkring 500 kvinder årligt bliver solomødre, men på sigt kan det blive ganske dyrt for statskassen at finansiere et stigende antal kvinders solobabyer. Samtidig kan et generelt pres på de samlede sundhedsudgifter meget vel betyde, at kommende regeringer tvinges til at prioritere mellem de offentlige behandlinger, og i den forbindelse forekommer det sandsynligt, at behandlinger til raske mennesker vil være noget af det første, man må skære væk.

Men indtil da vil antallet af solomødre stige. Dels fordi ordningen er gratis, dels fordi det for en del kvinder virker tillokkende at kunne blive mor uden alt besværet med at finde den rette mand. Det sidste betyder samtidig, at solomorfænomenet ikke vil forsvinde, når ordningen ændres til egenbetaling. Solomoroptionen vil fortsætte som kvinders anden mulighed for at få børn, mens mænd også i fremtiden må nøjes med én mulighed – den gammeldags version – som de, netop på grund af kvinders mulighed for at blive solomødre, vil få sværere ved at finde partnere til.

For det tredje har Willerslev ret i, at mænd ikke har haft en ’mandekamp’ og derfor står aldeles uden værktøjer, når pendulet lige om lidt svinger, og manden bliver den lille på arbejdsmarkedet og andre steder i samfundet.

Jeg har i forhold til det tidligere peget på, at mænd er nødt til at udvikle deres eget sprog og egne begreber, fordi det feministiske begrebsapparat – af gode grunde – er udviklet med udgangspunkt i kvinders erfaringer og problemer.

Jeg er optimist på det område. Jeg synes allerede, man kan se de første tegn på, at mænd er bevidste om nødvendigheden af at skabe et alternativ til feminismens kvindeforankrede teorier, analyser og udtryksmåder. Jeg tror dog, ligesom Willerslev, at det vil tage sin tid, før det for alvor tager form. Jeg tror også, at det vil medføre en lang række uenigheder undervejs. At det skulle lykkes uden gnidninger, virker ikke sandsynligt.

Nogle mænd står i lort til halsen

Den største svaghed ved Willerslevs forudsigelser – og den kan undskyldes med længden af indlægget – er, at professoren ikke kommer ind på, at der naturligvis vil være store forskelle mellem ressourcestærke og ressourcesvage grupper af mænd, når det kommer til at »stå i lort til halsen« i 2030.

Forskellene eksisterer allerede i dag, og det er rimeligt at forestille sig, at de vil blive endnu mere udtalte i fremtiden. En parallel udvikling, hvor de svageste mænd bliver svagere og de stærkeste mænd stærkere, synes ikke usandsynlig.

I takt med kvindernes indtog på de bedst betalte dele af arbejdsmarkedet og muligheder for at få børn alene vil nogle mænd, de succesfulde, blive meget attraktive og få særdeles let ved at finde koner og kærester. Andre mænd, de ikke-succesfulde, vil derimod få sværere ved det. Vi ser allerede i dag eksempler på, at mænd helt opgiver drømmen om at få børn, og det er mit gæt, at det vil være endnu mere udbredt i 2030.

En tilsvarende tovejsudvikling kan man forestille sig på arbejdsmarkedet frem mod 2030. Det er ikke ingeniøren bag den selvkørende bus, der kommer til at miste sit arbejde. Nej, det er buschaufføren, der ikke længere vil være brug for. Mænd med de rette kompetencer vil fortsat have let ved at få drømmejob med store indtægter, mens mænd uden de rette kompetencer vil få stadigt sværere ved at finde arbejde overhovedet. Jeg medgiver, at konsekvenserne af eksempelvis automation er omdiskuterede, og at man ikke kan udelukke, at nye arbejdsområder vil opstå, sådan som det er sket tidligere i historien, når teknologien har ændret arbejdsmarkedet. Men jeg har svært ved at forestille mig en udvikling, der stiller mænd med begrænset eller ingen uddannelse bedre end i dag.

Samlet set er det dermed min opfattelse, at det er upræcist at sige som Willerslev, at »manden står i lort til halsen«. Den rigtige analyse er, at nogle mænd går en lys fremtid i møde, mens andre mænd ikke gør.

Heri ligger samtidig efter min mening et væsentligt punkt på dagsordenen for en eventuelt kommende mandebevægelse.

En sådan bør ikke først og fremmest kæmpe for flere privilegier til de bedst stillede mænd. Nej, den bør før noget andet kæmpe for de mænd, som har sværest ved at klare sig.

For hvis ikke en kommende mandebevægelse stiller sig på disse mænds side, er der ingen, der gør. Det er dem, ikke manden som sådan, der står i lort til halsen.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

7 kommentarer til “Står manden i lort til halsen?

  • 21. august 2016 at 17:39
    Permalink

    Jeg tror at der er en hel del sandhed i artiklen. Jeg har dog aldrig forstået det der med kønssolidaritet. Man bør i stedet se til hvilke ligheder og fælles interesser man har. Jeg ser derfor ingen grund til at jeg (hvis jeg lever til den tid) skal være solidarisk med den arbejdsløse buschauffør bare fordi han er født med et X og Y kromosom.

    Hvad bliver resultatet af en sådan udvikling? Kommer vi til at se de samme typer af problemer med kriminelle unge mænd som er så almindeligt blandt den farvede befolkning i USA? Der er det kanske vist (som jeg har læst det) mændene som render fra deres ansvar som familiefædre og efterlader kvinderne som eneforsørger. Men børnenes opvækst bliver nogenlunde den samme – ingen faderfigur som kan lære den unge dreng (og pige?) hvordan en rigtig mand opfører sig. Og resultatet ser vi i dag.

    Svar
  • 23. august 2016 at 22:20
    Permalink

    @Jan
    Jeg er ikke enig i din holdning til kønssolidaritet. Hvis vi mænd ønsker at bekæmpe urimeligheder som f.eks. det aktuelle lovforslag, så er der kun een vej: Vi skal stå sammen.
    Jeg mener at netop det at vi mænd – og her generaliserer jeg på baggrund af mig selv og dem jeg kender – langt hen af vejen har det bedst med at kæmpe alene, er en af årsagerne til at feministerne i den grad har kunnet ’stjæle’ samfundsdebatten, og tegne et billede af kvinder som det evige offer og mænd som djævelske skabninger.
    Vi bliver nødt til at tale mere åbent om vores problemer og svagheder, fejrer os selv og vores styrker, hvis vi skal have en chance for at vende udviklingen, og sikre en fremtid som også mænd kan leve i.

    Svar
  • 22. april 2017 at 15:11
    Permalink

    Kære Tobias,
    Jeg ved godt, at artiklen er gammel. Jeg kan dog ikke lade være med at sætte spørgsmålstegn ved det præmis om, at kvinder primært går efter mænd med succes og penge, som store dele af argumentationen bygger på og som du selv tager fat på:

    “I takt med kvindernes indtog på de bedst betalte dele af arbejdsmarkedet og muligheder for at få børn alene vil nogle mænd, de succesfulde, blive meget attraktive og få særdeles let ved at finde koner og kærester. ”

    Det overfladiske billede af kvinden er ikke ét, jeg kan genkende blandt min generation af kvinder. Det har sikkert været en medvirkende faktorer for kvinder før i tiden, da de ikke selv måtte tjene deres egne penge og dermed var afhængig af mandens indkomst.
    Jeg har derimod en teori om, at den højere grad af ligestilling, med flere kvinder der uddanner sig og mere fokus på ligelig fordeling af børnepasning og huslige pligter, har ført til at færre kvinder i Danmark vælger mænd på baggrund af penge og i højere grad af kærlighed til et individ og (for de lidt ældre kvinder) muligheden for at indrette en velfungerende familie. Det kan være svært at få familien til at hænge sammen, hvis begge parter stræber efter at tjene penge og få succes.
    De fleste af kvinderne i min omgangskreds tidligere eller nuværende kærester har været faglærte, imens de er selv har været universitetsuddannede. Resten af fundet kærester på samme uddannelse som dem selv.

    I forhold til fravælgelse af mænd tror jeg ikke et øjeblik på, at en større del kvinder velvilligt vil vælge mænd fra og få børn med sig selv (500 er en meget lille andel). Vi er mindst lige så afhængige af at have en partner, der elsker os, som I er.

    Svar
    • Tobias Petersen
      22. april 2017 at 15:28
      Permalink

      Kære Anne

      Det er fint også at tage fat i gamle indlæg – og så gammelt er det her nu heller ikke.

      Jeg mener fortsat, hvad jeg skrev, og jeg stiller mig derfor tvivlende over for din afvisning af penge og succes som vigtige parametre for mange kvinders valg af partnere. Husk, det ikke kun er penge og succes i sig selv, men også det, der følger med, kvinderne efterspørger, herunder stabilitet, høj status, et trygt hjem i et godt kvarter for eventuelle børn og en høj grad af fleksibilitet i hverdagen.

      Vi kan godt lade som om, de fleste kvinder er idealister, for hvem den slags intet betyder, men jeg tror ikke på, det forholder sig sådan i virkeligheden. Jeg medgiver dog, at min vurdering skal underbygges af undersøgelser, hvis den skal udvikle sig til at blive andet og mere end netop en vurdering.

      Jeg er til gengæld enig i, at solomødre ikke spiller nogen væsentlig rolle for det samlede billede, så længe de kun er 500 om året. Det tal er fra 2014, og det kunne være interessant at vide, om det har ændret sig i 2015 og 2016.

      Svar
      • 22. april 2017 at 16:01
        Permalink

        Kære Tobias

        I din vurdering indgår også, at de fleste kvinder basalt set er overfladiske, når du netop anvender parameter som høj status.
        Det handler ikke om idealisme, men for mig at se nutidens realitet. Kvinder kan i dag selv skabe sig et liv med penge og succes, hvis det er det de ønsker og gør det i høj grad. Den stabilitet og et godt trygt hjem, som du nævner, er kvinder i lige så høj grad med til at skabe og de er ikke længere afhængige af at manden giver dem en bestemt livsstil. I de fleste familier i middelklassen er lønningerne nogenlunde lige høje. Ud fra de præmisser har jeg svært ved at følge din vurdering af, at kvinder i dagens Danmark går efter mænd med penge og succes.

        Fleksibilitet i hverdagen kan også komme af, at du har en partner der kan arbejde deltid i en periode imens børnene er små.

        Det paradoksale i den vurdering er også, at når der kommer flere og flere kvinder ind på chefgangene kommer der ligeledes færre mænd og derved færre rige og succesfulde mænd. Hvis de søger en partner med penge og succes, hvem skal samfundets kvinder så gå efter? Vil det så ikke være en bedre strategi for samfundet kvinder at lade mændene have de høje stillinger og så holde sig til at være sekretærer?

        Ligestillingsforkæmpere har længe råbt, at kvinder selv må skabe deres egen succes i stedet for at gå efter en mand med succes. Det lader i den grad til, at de har lyttet. På jurastudiet er 60 % kvinder og på medicin er det over 50 %. Tror du, at de alle bare venter på, at der kommer en rig og succesfuld mand, der vil have dem, så de ikke selv behøver at skabe sig en karriere?

        Svar
        • Tobias Petersen
          22. april 2017 at 16:17
          Permalink

          Kære Anne

          1. Hverken kvinder eller mænd kan alene skabe de samme rammer, som mænd og kvinder i parforhold kan. Attraktive boliger i attraktive kvarterer er så dyre, at det er meget få mennesker i Danmark, der kan betale prisen selv.

          2. Undersøgelser har vist, at kvinder lægger større vægt på partnerens status og uddannelsesniveau, end mænd gør (Jf. A) Jarlov-gate og B) debatten om højtuddannede indvandrerkvinder, der vil have partnere, der “matcher” dem).

          3. Mit gæt er, at kvinderne på jura og medicin i høj grad har kærester med universitetsuddannelser. En enkelt eller to har sikkert håndværker- eller folkeskolelærerkærester, men så er grænsen også nået. Det er ikke de arbejdsløse, uuddannede mænd, de finder sammen med.

          Svar
          • 22. april 2017 at 17:11
            Permalink

            Kære Tobias

            1. Det er jeg godt klar over. Min pointe er, at kvinderne i dagens Danmark lige så godt kan være den part i forholdet med flest penge og størst karriere og også er det i flere tilfælde. Hvis det er succes de søger, er det en noget flad fornemmelse at få det igennem et andet menneske.

            2. Jeg kender ikke rigtig til nogle af de gates og jeg skal ikke kunne udtale mig om indvandrerkvinders valg.

            3. Ikke i min omgangskreds og jeg kender mere end to kvinder. 😉 Vi kan da være helt enige om, at det er mest attraktivt for en kvinde, der gerne vil have en familie, at hendes partner enten er i arbejde, søger arbejde eller er ved at tage en eller form for uddannelse (om det så er som håndværker eller folkeskolelærer) for at få økonomien til at køre. I den forstand kan det være, at det er mere underordnet for en mand, om partneren har nogen som helst interesse i bidrage til familien økonomisk. Det skal jeg ikke gøre mig klog på. Men der fra og så til, at kvinder bevidst vælger efter hvem de tror potentielt set kan få succes og kommer til at tjene flest penge, er der langt.

            Jeg er glad for, at det ikke er min oplevelse og jeg ikke omgås kvinder med så overfladisk et syn på kærligheden. Der er langt fra nogen kvinders fantasi om en rig “Mr. Grey” og så til rent faktisk at ville gide at være i et forhold med sådan én.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *