Svar fra ligestillingsordførerne

Ligestillingsordførerne. Billeder: Ft.dk. Fotograf: Steen Brogaard.

Da valget blev udskrevet sendte jeg fem spørgsmål om ligestilling til folketingets otte ligestillingsordførere. Tre af dem har besvaret spørgsmålene, og du kan læse deres svar her.

Op til valget lavede jeg fem spørgsmål om ligestilling i samarbejde med jer, der følger Reelligestilling.dk. Samme dag valget blev udskrevet sendte jeg spørgsmålene til de otte ligestillingsordførere. Tre af dem har besvaret spørgsmålene, fem har ikke.

Hvem svarede på spørgsmålene?

De tre, der har svaret, er Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten, Özlem Sara Cekic fra SF og Liv Holm Andersen fra Det Radikale Venstre. Jeg takker jer alle tre for at have taget jer tid til at besvare spørgsmålene.

De fem, der ikke har svaret, er Rasmus Horn Langhoff fra Socialdemokraterne, Merete Riisager Andersen fra Liberal Alliance, Charlotte Baunbæk Dyremose fra Det Konservative Folkeparti, Fatma Y. Øktem fra Venstre og Pia Adelsteen Christiansen fra Dansk Folkeparti. Det ærgrer mig, at I ikke har svaret. Hvis en eller flere af jer finder tid til at svare i løbet af denne uge, vil jeg bringe jeres svar i en ny artikel eller i en opdateret udgave af denne.

Hvad svarede de?

Både her på hjemmesiden og på Facebook var der mange gode forslag til, hvad vi skulle spørge ligestillingsordførerne om. Blandt dem udvalgte jeg de fem bedste og mest relevante. Visse gode spørgsmål kom ikke med, fordi de ikke var generelle nok, eller fordi de var for komplekse. Tak til alle der bidrog med forslag til spørgsmål.

I det følgende kan du se, hvad ordførerne har svaret. For overblikkets skyld præsenteres spørgsmålene et ad gangen sammen med de tre ordføreres svar. På den måde bliver det lettere at sammenligne ordførernes svar på de enkelte spørgsmål.

1. Omskæring

Omskæring

Piger har siden 2001 været beskyttet mod omskæring. Drenge er fortsat ikke beskyttet mod omskæring. Vil du arbejde for ved lov at sikre drenge den samme beskyttelse mod omskæring som piger?

Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten: Man bør indføre en aldersgrænse på 15 år, så man selv kan træffe beslutning om et medicinsk indgreb på egen krop.

Drenge og pigeomskæring kan ikke sammenlignes. Pigeomskæring er et skrækkelig og sundhedsskadeligt indgreb. Men Sundhedsstyrelsen har fagligt vurderet at drengeomskæring ikke er sundhedsskadeligt. Özlem Sara Cekic, SF.

Özlem Sara Cekic, SF: Drenge og pigeomskæring kan ikke sammenlignes. Pigeomskæring er et skrækkelig og sundhedsskadeligt indgreb. Men Sundhedsstyrelsen har fagligt vurderet at drengeomskæring ikke er sundhedsskadeligt. Men hvis sundhedsstyrelsen anbefaler et forbud mod drengeomskæring vil SF også arbejde for et forbud. Men så længe vurdering er at det ikke er sundedsskadeligt, går SF ikke ind for et forbud. Men vi støtter at drengeomskæringen sker under sundhedsmæssige forsvarlige forhold og forældre er ordentligt informeret om sundhedsmæssige fordele og risici, så de kan træffe et oplyst valg.

Liv Holm Andersen, Det Radikale Venstre: Ja. Det arbejder jeg faktisk allerede på sin vis på. Jeg vil have en aldersgrænse.

2. Samlivsvoldsramte mænd

Samlivsvold

Servicelovens §109 sikrer samlivsvoldsramte kvinder ret til hjælp. Paragraffen sikrer ikke samlivsvoldsramte mænd ret til hjælp. Vil du arbejde for en ændring af serviceloven, så samlivsvoldsramte personer sikres den samme hjælp uanset køn?

Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten: Som udgangspunkt skal mænd og kvinder have de samme muligheder og derfor også tilbud, når de står over for sammenlignelige problemer. Derfor kan der være en pointe i at ændre serviceloven, så den gælder begge køn.

Man skal dog være opmærksom på, at vi her taler om en problemstilling, hvor der er forskel på, hvor mange der rammes af vold i parforholdet, hvordan volden kommer til udtryk og konsekvenserne af denne vold. Kvinder udgør her langt den største gruppe. Det betyder ikke, at mænd ikke udsættes for vold – fysisk såvel som psykisk – fra en partner, for det gør de. Og de har lige så meget behov for hjælp som kvinderne.

Ofte er det dog forskellige forhold, der gør sig gældende for de to grupper, f.eks. i forhold til børn, tilknytning til arbejdsmarkedet, økonomiske ressourcer osv. Vi er derfor nødt til at se på hvilke tilbud der passer bedst til de forskellige gruppers situation, og om det sikres bedst ved en ændring af serviceloven, eller om der skal andre initiativer til.

En af de konkrete ting der er behov for, er at der sikres en fast finansiering til mandekrisecentre. De finansieres i dag af puljer frem for gennem faste bevillinger. Derfor er deres økonomi truet. Man bør også overveje nøje, om der er brug for flere mandekrisecentre.

I det hele taget bør formuleringerne i lovgivningen i videst muligt omfang stille kvinder og mænd ens – det bør tages op til revision flere steder, både når det handler om barsel og flere andre ting. Liv Holm Andersen, Det Radikale Venstre.

Özlem Sara Cekic, SF: Ja, det er vigtigt, at der er hjælp til samlivsvoldsramte uanset køn. Og det er et problem, at mænd ikke får nok støtte. Derfor mener jeg også, at der er behov for at kigge på loven.

Liv Holm Andersen, Det Radikale Venstre: Ja. Det mener jeg bestemt. I det hele taget bør formuleringerne i lovgivningen i videst muligt omfang stille kvinder og mænd ens – det bør tages op til revision flere steder, både når det handler om barsel og flere andre ting.

3. Kvindelige ligestillingsordførere

Kvindelige ligestillingsordførere

Syv ud af otte ligestillingsordførere er kvinder. Hvorfor tror du, det er sådan, og er det et problem i forhold til ligestillingspolitikken, at debatten på den måde føres an af det ene køn?

Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten: I Enhedslisten har vi både haft mænd og kvinder. I de seneste år har Jørgen Arbo-Bæhr været vores ligestillingsordfører.

Ligestillingspolitikken har traditionelt handlet om kvinder, fordi det er her de fleste og største ligestillingsproblemer har været og stadig er. F.eks. den manglende ligeløn.

Samtidig har ligestillingspolitikken i mange partier ikke været et særlig prestigefyldt område og ofte blevet varetaget af yngste nyvalgte kvindelige folketingsmedlem. Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten. 

Samtidig har ligestillingspolitikken i mange partier ikke været et særlig prestigefyldt område og ofte blevet varetaget af yngste nyvalgte kvindelige folketingsmedlem. Det er blevet set som et blødt område, som handlede om kvinder, og som derfor kun kvinder havde interesse for.

Ligestillingspolitikken lider nok stadig under dette, og det er det, man kan se afspejlet i hvem der er ligestillingsordfører. Der er stadig et efterslæb på dette område. Det er jeg helt enig i. Som på alle andre områder er det vigtigt, at der er en nogenlunde lige kønsfordeling. Blandt andet fordi vi risikerer blinde vinkler, hvis det ”kun” er kvinder, der sidder med området. Ligesom vi ville risikere blive vinkler, hvis det ”kun” var mænd, der sad med området.

Det er dog lige så vigtigt at se på hvilken politik, der bliver ført. Ligestillingspolitik burde være et område, der interesserer alle og være vigtigt for alle. Ligestilling handler om lige muligheder for alle køn og er også relevant for en lang række af de ’hårde’ politikområder, som mændene traditionelt har siddet på – økonomi, trafik, arbejdsmarked mv. Det burde være et fælles ansvar at sørge for ligeløn til kvinderne og barselsrettigheder til mændene.

Özlem Sara Cekic, SF: Jeg synes det er et problem at der i det hele taget i folketinget er en del udvalg som enten er domineret af det ene eller det andet køn. Der er f.eks, ikke mange kvindelige finansordførere. Det viser måske, hvor meget vi stadig er præget af stereotype kønsroller? Jeg synes det er behov for både mænds og kvinders stemmer i ligestillingsdebatten, og det vil være skønt hvis der var flere mænd som fik lov at komme på banen. For vi skal altså være to køn til sammen at gøre op med stereotyper og ændre undertrykkende strukturer, som rammer begge køn.

Liv Holm Andersen, Det Radikale Venstre: Ja. Det skaber altid en skævvridning, når der ikke er en bedre repræsentativitet. Derfor synes jeg faktisk også en af ligestillingskampene handler om at få mændene med i ligestillingskampen – ville gavne både mænd og kvinder.

4. Ligestilling gennem dispensation fra ligestillingsloven

Københavns Universitet har med succes skabt mere ligestilling ved at søge og få dispensationer fra ligestillingsloven. Den nyeste rapport på området, Anbefalinger fra Taskforcen for Flere Kvinder i Forskning, opfordrer andre universiteter til at gøre det samme. Hvad er din holdning til ideen om at opnå ligestilling gennem dispensationer fra ligestillingsloven?

Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten: Særlige initiativer, der kræver dispensation fra ligestillingsloven, kan være nødvendige for at bryde nogle strukturelle barrierer, der hindrer reel ligestilling. KU har, som du skriver, gjort det med gode resultater.

Hvis man tager forskningsverden som eksempel, så kommer holdningen til sådanne initiativer, an på om man betragter den lavere andel af kvindelige professorer som et udtryk for kvindernes manglende vilje og kvalifikationer eller som et udtryk for strukturelle barrierer i f.eks. rekruttering, opfattelsen af hvordan ’den rigtige forsker’ ser ud osv.

Særlige initiativer kan være med til at bryde noget af den vanetænkning, man ofte ser, når der skal findes talenter, udpeges til priser eller ansættes professorer.

Man skal bare huske, at sådanne initiativer ikke kan stå alene. De kan være med til at vende en udvikling. Og man skal også huske, at sådanne initiativer ikke skal være permanente løsninger. På et tidspunkt bliver de overflødige, fordi vi har opnået reelt lige muligheder. Ind til da kan det i de rette situationer være et godt redskab.

Jeg synes det er et problem, at kvinder er underrepræsenteret i forskningens top. Og jeg tror ikke det skyldes manglende kvalifikationer. Jeg mener dels det er et demokratisk problem (vi er trods alt et land, der bekender os til ligestilling) og jeg mener også vi risikerer blinde vinkler i forskningen. Hertil kommer, at vi simpelthen risikerer talentspilde, hvis de kvindelige forskerspirer sorteres fra.

Det bedste vil være hvis ligestilling kom af sig. Men vi kan ikke altid vente på frivilligheden. Nogen gange er man også nød til med loven at skabe ligestilling. Özlem Sara Cekic, SF.

Özlem Sara Cekic, SF: I forhold til hvor få kvindelige professorer der stadig er, virker det til at det kan være et nødvendigt redskab. Det bedste vil være hvis ligestilling kom af sig. Men vi kan ikke altid vente på frivilligheden. Nogen gange er man også nød til med loven at skabe ligestilling.

Liv Holm Andersen, Det Radikale Venstre: Det synes jeg er helt ok. Jeg synes også det ville være fint, hvis man lavede særlige initiativer for at få flere mandlige pædagoger. Regler og principper er ofte gode, men de kan også blive for firkantede og sommetider opnår man altså gode resultater ved en lidt blødere tilgang.

5. Hvis du blev ligestillingsminister efter valget

Hvis du blev ligestillingsminister

Hvis du bliver ligestillingsminister efter valget, hvilket konkret ligestillingspolitisk område vil du så prioritere højest? (Svar gerne, også selv om det parlamentarisk er usandsynligt, at du bliver ligestillingsminister).

Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten: Det er svært at vælge ét område, da de ikke kan ses isoleret men hænger sammen. Hvis man tager arbejdsmarkedet, så er der f.eks. en klar sammenhæng mellem det kønsopdelte arbejdsmarked, ligeløn og barsel, ligesom kønsstereotyper og uddannelses- og erhvervsvejledning også spiller en rolle for, hvordan arbejdsmarkedet er skruet sammen. Vold i parforhold, LGBT-rettigheder, pensionsopsparinger, hverdagssexisme, mænds og kvinders sundhed, kulturstøtte, ledelse mv. er f.eks. også vigtige ligestillingspolitiske problemstillinger.

Hvis jeg kun må nævne et område, må det blive ligeløn. Vi har haft en ligelønslovgivning siden 1976, men der er stadig et løngab mellem mænd og kvinder. Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten.

Hvis jeg kun må nævne et område, må det blive ligeløn. Vi har haft en ligelønslovgivning siden 1976, men der er stadig et løngab mellem mænd og kvinder. En af årsagerne til dette er det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor kvinderne i stor stil arbejder i lavtlønsfag. Kvinderne og kvindefagene halter bagefter lønmæssigt.

Helt konkret ville jeg lave en pulje for en særlig lige- og lavtlønsindsats. Pengene ville skulle fordeles ved de offentlige overenskomstforhandlinger for at give lavtlønsfagene et løft, så de vigtige opgaver, der varetages i disse professioner – omsorgen for børn og ældre f.eks. – bliver honoreret med en ordentlig løn.

Özlem Sara Cekic, SF: Fædre skal have ret 3 mdr. øremærket barsel og en national handlingsplan mod sexchikane.

Liv Holm Andersen, Det Radikale Venstre: Så vil jeg ønske at jeg kunne gå lovgivningen ret systematisk igennem og sørge for end bedre formel ligestilling mellem mænd og kvinder, det synes jeg nemlig er et godt udgangspunkt for også mere reel ligestilling.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Én kommentar til “Svar fra ligestillingsordførerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *