Svensk journalist til mænd: Sig ikke »hej« til mig

Den svenske journalist Emma Lindström er træt af »selvgode« mænd, der uopfordret siger »hej« til hende. Billede: Arkivfoto.

Mænd skal holde op med at henvende sig til kvinder i det offentlige rum og på sociale medier, mener den svenske journalist Emma Lindström.

Skal mænd lade være med at henvende sig til kvinder?

Ja, mener den svenske journalist Emma Lindström, som i et debatindlæg om det, hun kalder »hej-mænd«, forklarer, hvorfor mænd efter hendes opfattelse skal tie stille og passe sig selv.

– Det seneste tid er det sket for ofte. Mænd, jeg ikke kan kender og aldrig nogensinde har ønsket at lære at kende, forsøger at tage kontakt til mig, indleder hun.

Ifølge Lindström forsøger »hej-mændene« med deres »hej« at invadere hendes »personlige space«. Og det er ikke i orden, mener hun.

– Der har de intet at gøre, understreger Lindström.

Tre regler, »hej-mænd« skal følge

Den svenske journalist fremsætter herefter tre regler, hun mener, »hej-mændene« bør følge.

– Hej-mændene må lære, at jeg ikke vil snakke med dem, så her er nogle ting, de kan tage til sig, skriver Lindström.

– Skriv ikke til mig på Facebook. Seriøst, bare lad være. Hvis du vil have kontakt med mig, så send en venneanmodning. Så kan jeg, hvis jeg mod forventning vil, besvare den, og så kan vi snakke.

– Tiltal mig aldrig nogensinde i fitnesscentret. Det er allerede et sted, jeg gerne vil undgå. Tving mig ikke til at tilbringe endnu mere tid der ved at forstyrre mig i mit træningspas.

– Kollektiv trafik er et transportmiddel, ikke et IRL-Tinder. At to personer stiger på samme bus svarer ikke til, at to personer swiper til højre. Hold kæft.

Træt af mænds selvgodhed

Lindström forklarer sin vrede med, at hun er træt af mænds selvgodhed.

– Hver gang en af jer nærmer sig mig, er vedkommende fyldt af en forventning om, at jeg skal værdsætte det. Som om han var Guds gave til lille mig, skriver hun.

– Hej-manden tror, at min blotte tilstedeværelse er et signal om, at jeg ønsker hans selskab. Jeg ønsker det aldrig nogensinde, fortsætter hun og afslutter med ordene:

– Føler du nu, at jeg virker som en rigtig bitterfisse? Fint. Bare du ikke siger hej, når du ser mig.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

En kommentar til “Svensk journalist til mænd: Sig ikke »hej« til mig

  • 10. december 2016 at 04:17
    Permalink

    Hej !

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *