Svensk kvinde skriver »åbent hadebrev« til »alle med en penis mellem benene«

Svenske Anna Lundkvist, 19, skriver »åbent hadebrev« til alle drenge og mænd. Citaterne er fra brevet. Billede: Arkivfoto.
– I ødelægger folks liv, skriver svenske Anna Lundkvist, 19, i et »åbent hadebrev« til alle drenge og mænd. Citaterne er fra brevet. Billede: Arkivfoto.

– Forstår I, hvor ækle I er? I ødelægger folks liv. Hver eneste af jer. Har I ikke gjort det endnu, kommer det til at ske, skriver 19-årige Anna Lundqvist.

– Jeg er så forbandet glad for, at jeg ikke giver mig. Jeg går til angreb, hvis en fyr så meget som kigger på mig på nogen anden måde end med et venlig smil. Jeg går direkte frem, kigger dem i øjnene og spørger, hvad fanden de vil.

Sådan skriver 19-årige, svenske Anna Lundqvist i det, hun kalder »et åbent hadebrev til alle med en penis mellem benene«.

– Næste gang kommer jeg til at sparke dem mellem benene, så led og ked er jeg af det, tilføjer hun.

Inspireret af blog

I brevet, som er bragt på det svenske nyhedsmedie nyheter24.se, fortæller Lundqvist, at hendes vrede dels skyldes historier, hun har læst på en blog, dels hendes egne oplevelser med drenge og mænd.

– Jeg følger en blog, hvor kvinder frivilligt kan gå ind og vælge at være anonyme, hvis de vil. Jeg bliver lige vred hver gang, det koger ligesom i mig, skriver hun og giver flere eksempler på de historier, hun har læst.

Om sine egne erfaringer fortæller Lundqvist blandt andet om en episode, hvor en fyr onanerede bag ved hende i en seng efter en fest, mens hun sov.

Forstår I, hvor ækle I er?

Ifølge den 19-årige svensker findes der ikke en eneste dreng eller mand, som opfører sig ordentligt over for piger og kvinder.

– Forstår I, hvor ækle I er? I ødelægger folks liv. Hver eneste af jer. Har I ikke gjort det endnu, kommer det til at ske, skriver Lundqvist og uddyber lidt efter:

– Jeg har så mange eksempler, jeg kan tage op, som er et rent manuskript i hånden, et facit, til, at mænd er svin.

Det åbne hadebrev afslutter hun med en besked til alle drenge og mænd.

– Jeg håber, at I skammer jer. Jeg håber, at I, som nogensinde har lagt en hånd på en piges krop uden tilladelse, havner i helvede. I ved ikke, hvordan det føles dagligt at føle sig krænket. I har ingen anelse. Men jeg håber, at I en dag får det samme at mærke. At der en dag blev ombyttet kønsroller, skriver Lundqvist og tilføjer:

– For fanden, hvor skulle jeg gøre de samme ting, som I har gjort og fortsat gør mod mig og mod mine søstre.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

15 kommentarer til “Svensk kvinde skriver »åbent hadebrev« til »alle med en penis mellem benene«

  • 20. september 2016 at 09:01
    Permalink

    Det er ikke meget værre end de ting som Kim Poulsen og Marc Peter Andresen skriver i kommentarfeltet på reel ligestillings facebookside om kvinder, som får lov til at stå helt umodsagt.

    Derudover så forstår jeg ikke hvorfor fokus oftest kun er på hvad kvinder siger omkring mænd (eller kvinder der klager eller brokker sig) og der ikke i samme artikel fremhæves eksempler fra nettet som mænd har sagt om kvinder for at nuancere det lidt – de eksempler er der rigeligt af. Det lader af og til som du agerer pendant til folk som Sanne Søndergaard i stedet for at forholde dig mere neutral og få begge perspektiver ind over. Det kan selvfølgelig også være, at det er mig, der har misforstået hvad siden handler om.

    Svar
    • Tobias Petersen
      20. september 2016 at 09:17
      Permalink

      1. Der er fundamental forskel på at skrive noget i en kommentar på Facebook og i et offentlig publiceret debatindlæg.

      2. Jeg agerer ikke pendant til Sanne Søndergaard. I nyhedsdelen af siden, altså her, tilstræber jeg at bringe et bredt udsnit af nyheder af relevans for debatten om køn og ligestilling i bred forstand.

      Svar
  • 20. september 2016 at 10:00
    Permalink

    1. Jeg læste det først som om hun havde skrevet det på sin egen blog, hvortil jeg i det tilfælde ikke vil mene at det ene sociale forum er mere legitimt at være nedlandende på end det andet. Et debatindlæg i en avis gør derimod en forskel, da publikum man prøver at nå er en del større. Jeg forstår slet ikke, at avisen ville bringe sådan noget.

    2. Det er din side, så det selvfølgelig dig der bestemmer, hvad du finder relevant at bringe. Jeg bildte nok mig selv ind, at det var konstruktiv kritik, så jeg beklager hvis jeg fornærmede dig,

    Svar
    • Tobias Petersen
      20. september 2016 at 10:08
      Permalink

      1. Jeg er helt enig i, at der er forskel på et blogindlæg og et publiceret debatindlæg. På baggrund af din og andres kommentarer har jeg nu tydeliggjort, at det drejer sig om et offentlig publiceret debatindlæg på det svenske nyhedsmedie nyheter24.se.

      2. Du fornærmede mig absolut ikke, og jeg lytter altid til konstruktiv kritik. Det er bare ikke altid, jeg kan eller vil foretage ændringer på baggrund af den. Anderledes kan det naturligvis ikke være. Den balance, du peger på, er det noget, jeg løbende har med i mine overvejelser.

      Svar
  • 20. september 2016 at 10:16
    Permalink

    Tak for god dialog. Fortsat god dag. 😊

    Svar
    • Tobias Petersen
      20. september 2016 at 10:18
      Permalink

      Selv tak, og det samme til dig, Julie. 🙂

      Svar
  • 20. september 2016 at 15:55
    Permalink

    jeg tror faktisk ikke der er ret mange eksempler på at mænd går ud offentligt eller på deres egen facebookside/blog eller ligende og skriver hade kommentarer til kvinder.

    Mænd svarer og kommenter oftest på debatindlæg af feminister. Og idet er der er en verden til forskel.

    Svar
    • 20. september 2016 at 18:34
      Permalink

      Haha jeg tænkte nok, at der ville komme en bedrevidende kommentar fra dig Bo, det er godt at se, at du ikke skuffer.
      1) Minimum research modsiger det.
      2) Der findes helt seriøse youtubevideoer med titler som “why women destroy civilisations” og “why women should not be allowed to wote”. Derudover findes der grupper som The red pill og MGTOW som ikke laver andet end at svine kvinder til i offentlige forums.

      Svar
  • 20. september 2016 at 15:58
    Permalink

    Iøvrigt synes jeg at det åbne brev til gengæld meget godt udstiller problemet med en annonym site, hvor alle historier bliver taget for gode vare uden nogen form for dokumentation. Det spreder kun had og krig mellem de 2 køn. Der er absolut intet konstruktivt i feministernes krigserklæringer og mandehad spredning.

    Svar
  • 20. september 2016 at 20:18
    Permalink

    og nu vi taler om at skrive nedladende Julie? :o)
    Men lad nu det ligge, jeg kan ikke forstå du synes det er at være bedre vidende når man slriver “jeg tror”, men dig om det.

    Jeg må indrømme jeg kun læser den danske presse og der er det stort set kun feminister der aggressivt angriber alt hvad der har med mænd at gøre. En sjælden gang imellem er der en kvinde der skriver om at feminismen er ude i tovene, og endnu sjældnere en mand.

    Og ikke for at være nedladende, men du kunne også prøve at forholde dig til, om du synes det er godt eller forkasteligt hvad der står i det åbne brev. Bare en tanke :o)

    Svar
    • 20. september 2016 at 21:04
      Permalink

      Hehe nej det var mest den sidste del af din kommentar, der virkede lidt bedrevidende. Det der med blindt at afvise andres påstand til fordel for ens egen. 😊 Det var nu mest ment i sjov. Det er nok meget godt, at du ikke gør det, det er virkelig skræmmende læsning og heller ikke noget jeg burde beskæftige mig med.

      Det håber jeg da vi alle kan blive enige om, at det er det selvfølgelig forkasteligt. Min eneste anke var, at jeg troede det omhandlede et blogindlæg og i forhold til de sociale medier, har jeg også set en masse kommentarer,der var mindst lige så slemme bare med et andet fortegn, så jeg undrede mig lidt over hvorfor det kom til at virke som en særegen ting fra en ung kvinde. Jeg havde dog misforstået det med blogindlægget, så det gør selvfølgelig en forskel.

      Svar
  • 23. september 2016 at 17:09
    Permalink

    Godt at vi er enige. Og godt det kun er “ment i sjov”, for ellers ville det jo også ha været hyklerisk. Skal vel forstå det sådan at du ikke mener det rent faktisk kan opfattes bedre vidende. Det var forresten også mest ment i sjov da jeg skrev “lad mig hjælpe dig” 🙂

    Iøvrigt tankevækkende hvilke kommentarer det afføder fra feminister hvis en mand forklarer at “det var ment i sjov” efter at ha kommet med en joke om kvinder.

    Det er min mening og faste holdning at feminisme er en bitter organisation der graver grøfter og ikke arbejder for ligestilling.

    Svar
    • 23. september 2016 at 23:11
      Permalink

      Jeg kan godt mærke, at det er vigtigt for dig at få ret og samtidig komme af med din egen bitterhed omkring feminisme, men jeg interesserer mig bare ikke nok for dig til at deltage i det. Derudover er du heller ikke rigtig interesseret i noget af det jeg bringer på banen, så det er i virkeligheden nok en gensidig manglende interesse. God vind fremover.

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *