Svensk kvinde vil have patriarkatet ud af hundeparkerne: Stop med at diskriminere min Coco!

Det er ikke rimeligt, at hunhunde i løbetid ikke må komme i hundeparker, mener svenske Carola Kastman, der opfatter reglen som et udtryk for, at patriarkatet følger med helt ind i hundeparkerne. Billede: Arkivfoto.

Det er urimeligt, at hunhunde i løbetid ikke må komme i hundeparker, mener svenske Carola Kastman. »Patriarkatet følger med helt ind i hundeparkerne«, siger hun.

Hunhunde i løbetid må ikke komme i de svenske hundparker.

Det skyldes hensyn til både hanhundene, der kan blive opstemte af duften fra hunhundene, og hunhundene selv, der kan blive stressede af den overvældende interesse fra hanhundene.

Sådan lyder forklaringen fra Hans Rosenberg fra Svenska Kennelklubben, som ikke opfatter reglen som et udtryk for kønsdiskrimination.

– Nej. Det handler om dyr. Ikke om mennesker, siger han til StockholmDirekt.

Stop med at diskriminere min Coco!

Den forklaring køber den svenske kunstner og hundeejer Carola Kastman imidlertid ikke.

For nylig oplevede den 47-årige stockholmer, at hun og hendes seks måneder gamle hunhund, Coco, blev afvist ved porten til en af byens hundeparker.

– Jeg måtte ikke tage Coco med ind, eftersom hun var i løbetid på det tidspunkt, og de andre hundeejere sagde, at det får hanhundene til at opføre sig som gale, fortæller hun, ligeledes til StockholmDirekt.

– Jeg spurgte så, hvor der findes hundeparker for hunhunde i løbetid, og fik at svaret »ingen steder«, tilføjer hun.

Carola Kastman kan ikke forstå, at det er hunhundene, der skal blive ude, når det er hanhundene, der ikke kan styre sig. Et mønster, hun genkender fra resten af samfundet.

– At ingen er kommet på, at man i stedet kan udelukke hanhundene, som ikke kan styre deres drifter, afspejler virkelig kønsdiskriminationen i vores samfund, påpeger hun.

– At patriarkatet følger med helt ind i hundeparkerne havde jeg aldrig kunnet tro, siger hun.

Vil overtage tomme hundeparker

Som følge af oplevelsen har Carola Kastman kontaktet kommunen med et krav om at lave kønsopdelte hundeparker. Et krav, som i første omgang er blevet afvist.

Det stopper dog ikke Carola Kastman. For at gøre kravet til et politisk spørgsmål har hun fået trykt laminerede skilte, hun vil dele ud til ejere af hunhunde i løbetid.

På skiltene står: »OBS! Hunhund i løbetid, hanhunde ikke velkomne. Kontakt Stockholm Kommune, hvis du har spørgsmål eller kommentarer«.

– Når nogen, som har en hunhund i løbetid, kommer til en hundepark, som er tom, kan de sætte skiltet op og slippe hunden ind, siger Carola Kastman til StockholmDirekt.

– Tidligere har parkerne jo været helle for hanhundene, så det er kun rimeligt, tilføjer hun og understreger, at hun ikke har tænkt sig at give op.

– De her mønstre er mere indgroede, end jeg troede. Men jeg står fast. Og jeg har fået enorm støtte af mange hundeejere med hunhunde i løbetid, så jeg er langt fra alene, siger hun.

– Vi skal have den her park, sådan er det bare, afslutter den 47-årige hundeejer, som her ses sammen med Coco på Instagram.

…Coco är oerhört nöjd att få sitta i Hollys fåtölj….🖤

A post shared by Coco kastman (@coco_kastman) on

 

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C’et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *