29. marts, 2024

Tegner Politiken et retvisende billede af kønnene?

Tegning: Politiken.dk.
Tegning: Politiken.dk.

De tegninger, der ledsager Politikens indlæg om køn og ligestilling, fremstiller konsekvent manden som vred, negativ og aggressiv og kvinden som bange, positiv og åben.

En ofte fremført pointe fra den feministiske side af ligestillingsdebatten er, at det ikke er ligegyldigt, hvordan virkeligheden portrætteres i aviser og andre medier. Stereotype forestillinger om kønnene fastholdes, hvis mænd og kvinder ukritisk fremstilles efter traditionelle skabeloner.

Det er i mine øjne en af de bedre feministiske iagttagelser. Selvfølgelig påvirkes vi af, hvad vi opfatter som ‘normalt’ eller ‘naturligt’, og selvfølgelig har medierne en andel i konstruktionen af vores samlede virkelighedsbillede. Det ville i øvrigt være påfaldende, hvis jeg mente noget andet. Jeg studerede sociologi på det tidspunkt omkring årtusindskiftet, hvor socialkonstruktivismen var på sit højeste, så hvis jeg ikke delte den opfattelse, ville mit eksamensbevis formentlig blive annulleret.

Men tilbage til sagen. Fremstillingen af virkeligheden påvirker vores opfattelse af virkeligheden, og det samme gælder for fremstillingen af kønnene. Hvis man fx altid kun ser, hører og læser om mænd i bestemte situationer, vil man hen ad vejen begynde at opfatte mænd som nogen, der primært hører hjemme i sådanne situationer. Her spiller medierne en rolle, og hvis en avis ønsker at fremme en nuanceret debat om køn, kan man argumentere for, at den også i sine beskrivelser af mænd og kvinder bør nuancere kønnene og deres roller.

Det må i særdeleshed gælde for en avis som Politiken, der markedsfører sig selv som et medie, der vil gå meget langt i kampen for ligestilling. Fx har Politiken vedtaget regler for, hvor store andele af historiernes kilder, der må udgøres af mænd. I ligestillingens navn skal en stigende andel af kilderne i avisens artikler være kvinder, indtil andelen ifølge planen i 2018 når 50%.

Med den holdning skulle man tro, at Politiken også i sin billedlige fremstilling af kønnene var opsat på at tegne et nuanceret billede. Ja, man kunne vel med en vis ret forvente det. Men går man avisens illustrationer af indlæg om køn og ligestilling efter, er der ikke meget, der tyder på, at det er tilfældet. Snarere tværtimod.

Ser man på illustrationerne fra de sidste to uger, er billedet meget ensidigt: Manden fremstilles som vred, negativ og aggressiv, mens kvinden fremstilles som bange og skræmt, men samtidig åben og positiv. Flere af tegningerne har været anvendt mange gange før, så beskrivelsen af fremstillingen af kønnene i Politikens tegninger rækker langt ud over de sidste to uger.

Her et par eksempler på de illustrationer, Politiken de sidste 14 dage har anvendt i forbindelse med indlæg om køn og ligestilling:

_____Intet_navn_____957550y
Tegning: Politiken.dk.
DEBAT -Lufthavnschek
Tegning: Politiken.dk.
_____Intet_navn_____956034y
Tegning: Politiken.dk.
_____Intet_navn_____955581y
Tegning: Politiken.dk.

Nu er det selvfølgelig klart, at illustrationerne skal give mening i forhold til indholdet. En tegning af et lykkeligt par, der holder hinanden i hånden, er ikke umiddelbart oplagt at bruge forbindelse med et indlæg om voldtægt.

Alligevel er det rimeligt at sætte spørgsmålstegn ved, om illustrationerne tegner et retvisende billede af, hvad mænd og kvinder er. Måske er det endda rimeligt at hævde, at Politiken med sine illustrationer er med til at fastholde de stereotype forestillinger om kønnene, avisen i andre sammenhænge arbejder for at nedbryde.

Tegning: Politiken.dk.
Tegning: Politiken.dk.

»Hver gang vi udfordrer vores vaner, vil der komme modstand. Nogle vil synes, det her er besværligt og ideologisk set ude i et amokløb mod svenske tilstande. Men for mig er det et kvalitetsprojekt. Og når målet er bedre kvalitet, må midlet være at rette op på nogle af de skævheder, vi ser«, udtalte indlandsredaktør Bo Søndergaard tilbage i februar om avisens beslutning om at bruge flere kvindelige kilder.

Måske er tiden moden til også at rette op på skævhederne i avisens illustrationer. Grundlæggende er mænd ikke vrede, negative og aggressive væsner, der lever og ånder for at undertrykke og udnytte kvinder. Og grundlæggende er kvinder ikke forsagte ofre, der lever i evig skræk for onde mænd. Det tror jeg godt, Politiken er klar over. Men hvorfor er det så det billede, de tegner?

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview