Tivoli anklages for sexisme

»Det bedste sted at afsløre, at du er en lille tøs«. Sådan er ordlyden i reklamen for Tivolis Hotel Scary, der skal skræmme unge og gamle under Halloween i Tivoli. Det får nu kritiske røster til at anklage Tivoli for sexisme.

Mens en del synes, at det er fint, at Tivoli kommunikerer i hverdagssprog, tager andre i en gruppe på Facebook dyb afstand fra Tivolis nye plakatreklame. En kvinde skriver:

Når udtrykket “lille tøs” bliver brugt, minder det meget om de pige-nedsættende fraser som “du kaster som en tøs”, “tøse-dreng” eller “tøse-fornærmet”, som vi gerne skulle være kommet lidt videre fra. Jeg synes ikke det er særligt smart, at give udtryk for at det værste man (voksne/drenge/mænd) kan være, er “små tøser”.

En anden kvinde uddyber vredt:

det er diskriminerende at et HELT KØN bliver brugt som noget negativt. Det er ikke jer, MÆND, der bliver nedgjort hele fucking tiden. Prøv at hold jeres kæft, om noget I ikke aner hvordan er.

Det er dog langt fra alle er enige i, at Tivoli er gået over stregen. Flere mandlige medlemmer af gruppen ironiserer over plakaten med kommentarer som:

Gad vide, om nogen havde klynket, hvis der havde stået tøsedreng…

og

Det er vidst en lille tøs der brokker sig over den plakat..

Flere kendte feminister deltager allerede i Facebook-diskussionen, og de næste timer og dage vil vise, om vi står over for et #TivoliGate eller blot en Halloweenstorm i et glas vand. Tivoli har foreløbig ikke forholdt sig til kritikken.

OPDATERING:

Dagen efter kritikken har Tivoli nu udtalt sig om plakaten. Til tv2.dk siger pressechef Torben Plank:

– Vi har bestemt ikke haft noget ønske om at tale nedsættende til nogen, hverken piger eller drenge. Målgruppen for “Hotel Scary” er primært teenagere og unge voksne, som ofte bruger udtryk som “lille tøs” og lignende.

I forhold til anklagerne om sexisme uddyber han:

– Vi er som sagt lydhøre overfor kritik og tager alle henvendelser seriøst. Men jeg kan også se, at der er delte meninger omkring det. Sådan er det jo med humor, det deler ofte vandene. Plakaten spiller selvfølgelig på en stereotyp, men jeg mener ikke, vi går over stregen.

Tivoli står med andre ord fast, og der er intet, der tyder på, at plakaten bliver taget af plakaten.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *