19. marts, 2024

Tjek lige dine femilegier

Feministerne har ret, når de siger, at der er en række fordele forbundet med det at være mand. Men de fleste af dem glemmer at tilføje, at der tilsvarende er en række fordele forbundet med det at være kvinde. Billede: Arkivfoto.

Tillad mig at minde om, at det ikke kun er mænd, der nyder godt af diverse ’kønnede’ fordele.

Ligestillingsdebatten er fuld af feminister, der benytter enhver lejlighed til at bede mænd ’tjekke deres privilegier’.

Herved forstår de, at mænd skal gøre sig bevidste om de fordele, mænd har, fordi de er mænd.

Et eksempel på det er, at man som mand ikke frygter at blive voldtaget, når man tager alene hjem fra fester og byture sent om aftenen.

Hvor mange piger og kvinder i den situation går med et nøglebundt knuget i den ene hånd og telefonen i den anden, just in case, spadserer de fleste drenge og mænd ubekymrede, eller i hvert fald ikke bekymrede for risikoen for voldtægt, hjem til sengen, dynen og en god nats søvn. Drenge og mænd forventer ikke, at de risikerer at blive voldtaget på vej hjem, og derfor bekymrer de sig ikke om det.

Sat på formel består et privilegium i denne forstand i, at man på grund af et tilhørsforhold til en bestemt gruppe, her mænd, ikke udsættes for bestemte problemer, her risikoen for voldtægt, og dets konsekvens er, at bestemte fænomener, her at gå alene hjem sent om aftenen, opleves vidt forskelligt, alt efter om man tilhører den privilegerede gruppe eller ej.

Det feministiske krav til mænd om at tænke over, hvilke fordele der er forbundet med at være mand, er ganske fornuftigt. Ingen tager skade af at kigge på sig selv og sammenligne sine muligheder og begrænsninger med andre menneskers. Tværtimod kan det medvirke til et mere nuanceret syn på verden.

Men kravet mangler blandt de fleste feminister sit naturlige modstykke: et krav til kvinder om at tænke over, hvilke fordele der er forbundet med at være kvinde. For selvfølgelig er det ikke sådan, at det at være mand indebærer fordele, mens det at være kvinde ikke gør. Sandheden er snarere, at det at være mand indebærer ét sæt fordele, mens det at være kvinde indebærer et andet.

Eksempelvis tror jeg ikke, ret mange kvinder overvejer at holde sig væk fra svømmehaller, vandkulturhuse og lignende, fordi de føler, at de ikke kan tillade sig at opholde sig den slags steder alene.

Det, tror jeg til gengæld, mange mænd gør.

Glæden ved svømmeturen, spabadet og saunaen skal for mænd vejes op mod risikoen for at blive opfattet som diverse former for ’perverst svin’. En del mænd kommer derfor kun i svømmehaller med videre sammen med deres venner, koner, kærester og eventuelle børn. Aldrig alene. Heller ikke, selv om de har lyst til det.

Og selv blandt de mænd, der besøger disse steder alene, vil der være mange, der i et eller andet omfang er påvirkede af det hysteri, der er blevet skabt omkring mænds seksualitet og børn gennem de sidste 10-15 år. De vil formentlig være mere målrettede i deres adfærd – »jeg er i svømmehallen for at svømme« – og måske endda overdrive denne målrettethed en smule, således at så mange som muligt lægger mærke til den. For det er konsekvensen af tidens syn på manden: Han opfattes som en potentiel risiko og er derfor nødt til, om nødvendigt nonverbalt, at demonstrere over for omverdenen, at han ikke udgør en trussel. I en svømmehal handler det om at vise, at han ikke er en ’klam type’, der snakker med børnene ved saunaen, og det gør han bedst ved at være meget tydelig omkring, at han er i svømmehallen for at svømme.

Dette privilegium kan uden tøven udvides til at gælde andre former for samvær med børn. Her er kvinder indiskutabelt privilegerede derved, at de ikke er under konstant mistanke for at være seksuelle krænkere. Heller ikke, selv om op mod 30 procent af alle seksuelle overgreb mod børn vurderes at blive udført af kvinder.

Et lignende privilegium nyder kvinder godt af i forhold til vold. Ingen forventer, at kvinder er voldelige, og derfor opfører ingen sig over for kvinder, som om de udgør en trussel for vold.

Omvendt forholder det sig med mænd. Selv om en mand aldrig har været involveret i et slagsmål, betragtes han af omverdenen som en potentiel voldsmand.

Det er muligt, kvinder undertiden ville ønske sig, at det var dem, der blev opfattet på den måde. Ikke mindst, når de færdes alene i en sen nattetime. Men generelt er det ikke nogen fornøjelse at blive betragtet som en tikkende bombe.

Forventningen om, at man måske er voldelig, betyder blandt andet, at man som mand i nogle situationer er nødt til at justere sin opførsel for at vise, at man ikke er det. Man tvinges til at bruge energi på at afmontere en frygt hos andre, man ikke er skyld i, hvis man ønsker at blive opfattet som ufarlig.

Hertil kommer det nedslående ved at opleve, at andre er bange for en, selv om man ikke vil dem noget ondt. Jeg tænker, det er sådan, store hunde har det. Når man én gang er blevet mødt af en kvindes skræmte blik og set hende løbe op ad rulletrappen, selv om hun med al sandsynlighed ikke havde travlt, forstår man, hvordan det føles at være en rottweiler.

Og listen stopper langt fra her. Kvinder ydes fortsat, trods tendenserne til opløsning af kønsnormerne, en særlig opmærksomhed, venlighed og høflighed fra mænd. Og tag ikke fejl: Ganske mange kvinder forventer også fortsat at blive behandlet anderledes end mænd.

Et banalt eksempel på det kan observeres på Strøget eller andre tilsvarende gågader. Her vil man se langt flere kvinder end mænd, der går, som var de Moses på vej mod Det Røde Hav: med en klar forventning om, at omgivelserne nok skal flytte sig, så de kan komme frem.

Eller hold øje med barnevognsmødrene, når de buldrer frem med deres Mike Tyson-agtige her-kommer-jeg-attitude på fortove og i busser. Og jo, der findes også barnevognsfædre, men de er sjældent lige så selvsikre. Barnevognsmødrene er privilegerede derved, at ingen kan være bekendt at sige dem imod i nogen situation. Babyen er en slags ’spar fem’, der rydder bordet, og det privilegium nyder de dagligt på deres færd gennem byen.

Så jo, kvinder har også privilegier. Eller femilegier, som vi passende kan kalde dem: muligheder, kvinder kun har, fordi de er kvinder. Fordele, om man vil, som kun kvinder nyder godt af, og som kvinder måske ikke selv oplever som fordele, fordi de for dem fremstår som ‘det normale’.

Og mens feminister raser mod mænds privilegier, kan kvinder glæde sig over, at der ikke tilsvarende findes ’maskulinister’, der vil berøve kvinder deres.

Noget, som – i parentes bemærket – i sig selv er et privilegium.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview