TV3Casting meldt til politiet

Blogger på Reelligestilling.dk Mark Jønsson melder TV3Casting til politiet. Læs anmeldelsen og begrundelsen for den her.

Jeg har i dag, søndag d. 3 maj klokken 19.10, sendt følgende anmeldelse til Midt-og Vestjyllands politi:

Kære politi

Jeg vil gerne anmelde TV3Casting for brud på straffelovens kapitel 4, paragraf 23. Gennem et jobopslag til en “tv-dummy” hvori de søger 2 personer, fremgår det med al tydelighed at de ønsker at udsætte intetanende kvinder for blufærdighedskrænkelse. Altså vil de ikke bare tilskynde, men facilitere en lovovertrædelse. For dette ønsker jeg dem anmeldt, og håber at politiet vil træde til inden forbrydelsen foregår. Efter jobopslaget skulle dette ske 11-12 maj i København.

Jobopslaget kan læses her:

http://www.tv3casting.dk/content/19-25-%C3%A5rige-fyre-s%C3%B8ges-til-dr3-dummy

Venlig hilsen
Mark Jønsson

Og hvorfor har jeg så det?

Fordi jeg ALTID vil træde til når der sker lovovertrædelser, og altid vil beskytte de mennesker der har behov for det. Og det mener jeg. Jeg vil til enhver tid italesætte en persons forsøg (eller gerning) på blufærdighedskrænkelse og sexisme. Og derudover bliver jeg fagligt ramt. Præmissen for det tv-indslag der laves er at Danmark er det mest sexistiske land i verdenen, hvilket er forkert, og det ønsker man at bevise ved at udøve blufærdighedskrænkelse. Det er da den dummeste form for tv, og bryder med alle videnskabelige undersøgelsesformer. Og selve opslaget? Idiotisk.

Forestil dig en jobannonce: Store tatoverede mænd med farligt udseende søges til tv-program. Vi ønsker at vise hvordan folk ser ud mens de bliver truet med en pistol, gerne under et bankrøveri, og det bliver optaget med skjult kamera og først bagefter får de at vide at det er for sjov.

Kunne du acceptere at et medie på den måde skræmmer intetanende borgere? Jeg kunne ikke. Ligeledes kan jeg heller ikke acceptere at kvinder udsættes for blufærdighedskrænkelse blot for underholdningens skyld. Vi skylder hinanden at opføre os pænt, og jeg vil ikke stiltiende stå model til andre menneskers morbide sans for underholdning.

Derfor har jeg anmeldt de kære journalister.

Jeg er klar over at journalister ofte har videre rammer for hvad de må end alle os andre, normalt af hensyn til oplysningshensynet. Men når man søger at påvise at sexisme findes ved at udføre det selv, er der ikke tale om oplysning, men vildledning, så jeg mener at den journalistiske frihed ikke er gældende her.

Jeg har fået en bekræftelse for at politiet har modtaget min anmeldelse, og vil opdatere dette indlæg så snart jeg får et svar.

Opdatering 4. maj:

Jeg er i dag kl 10:38 blevet ringet op af politiet. TV3casting har valgt at tage siden ned, og derfor vil politiet ikke gøre mere. Sagen lukkes.

The following two tabs change content below.
Mark Jønsson

Mark Jønsson

33 år, cand.oecon, adjunkt ved Handelsgymnasiet i Holstebro og ligestillingsdebattør. Jeg skriver altid, hvad jeg mener, og det er sjældent særlig godt pakket ind. Jeg gider ikke skjule hverken min mening eller sandheden. Jeg siger fra over for ting, jeg ikke vil finde mig i, uanset hvor mange verbale tæsk, det giver undervejs. Jeg er altid ærlig og uden filter.
Mark Jønsson

Nyeste indlæg af Mark Jønsson (se alle)

Mark Jønsson

Mark Jønsson

33 år, cand.oecon, adjunkt ved Handelsgymnasiet i Holstebro og ligestillingsdebattør. Jeg skriver altid, hvad jeg mener, og det er sjældent særlig godt pakket ind. Jeg gider ikke skjule hverken min mening eller sandheden. Jeg siger fra over for ting, jeg ikke vil finde mig i, uanset hvor mange verbale tæsk, det giver undervejs. Jeg er altid ærlig og uden filter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *