28. marts, 2024

Unge mænd om deling af nøgenbilleder: Pigernes egen skyld

- Det er synd for dem, selv om det også på en måde er deres egen skyld, når de sendte billederne videre i første omgang, siger en ung mand om deling af nøgenbilleder uden samtykke. Billede: Arkivfoto.
– Det er synd for dem, selv om det også på en måde er deres egen skyld, når de sendte billederne videre i første omgang, siger 17-årige Mads om deling af nøgenbilleder af piger uden samtykke. Billede: Arkivfoto.

Skal piger lade være med at sende nøgenbilleder, hvis de vil være sikre på, at billederne ikke bliver delt videre? Det mener flere unge mænd.

Når nøgenbilleder deles uden samtykke på sociale medier, har pigerne på billederne et medansvar for, at det sker. Det mener flere af de unge mænd, medier som Politiken, Berlingske og DR har talt med om emnet i de seneste dage.

En af dem er den 17-årige gymnasieelev Mads, som tidligere har været medlem af grupper, hvor nøgenbilleder blev delt.

– Jeg har dårlig samvittighed over, at jeg fik et godt grin ud af de piger, der blev udstillet. Det er synd for dem, selv om det også på en måde er deres egen skyld, når de sendte billederne videre i første omgang, siger han til Berlingske.

Så må de lade være med at sende det

En anden er 24-årige Anthon, som af og til deler nøgenbilleder med sine venner i chats på Facebook.

– Nogle gange popper der en nøgen pige, som man kender, op i en Facebook-samtale med nogle drenge, siger han til DR og tilføjer, at han ikke fortæller pigerne, at han deler deres billeder.

– Jeg har ikke sagt det til dem. Men det kan de vel næsten regne ud. Så må de lade være med at sende det, tænker jeg.

Hun har en ny kæreste

En tredje er 16-årige ‘Gustav’, som for nylig delte nøgenvideo, han optog sammen med sin ekskæreste Josefine, da de var 14.

Han afviser, at han føler sig forpligtet af den tillid, der dengang var mellem de to.

– Det kan godt være, at vi var meget tætte dengang, men for tiden har vi ikke kontakt, og hun har en ny kæreste, siger han til Politiken.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview