Unge mænd skal chikanere kvinder i TV-dummy til DR

Unge mænd søges til TV-dummy til DR. Mændene skal blandt andet tage tilfældige kvinder på røven, mens kvindernes reaktioner optages med skjult kamera.

I forbindelse med et afgangsprojekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole leder producenterne af en såkaldt TV-dummy til DR3 efter unge mænd, der skal udsætte helt almindelige danske kvinder på gaden for hverdagssexisme.

De unge mænd skal blandt andet tage tilfældige kvinder på røven, mens kvindernes reaktioner filmes med skjult kamera. Det fremgår af et jobopslag, hvor opgaven beskrives som følger:

I år markerer 100-året for kvinders stemmeret. Vi bryster os af vores ligestilling, men hvordan kan vi det, når vi samtidig ligger nummer 1 på listen over de mest sexistiske lande i Europa? 

Vi producerer en TV-dummy tiltænkt DR3 om hverdagssexisme i Danmark i forbindelse med et afgangsprojekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Til programmet søger vi to modige fyre i alderen 19-25 til at lave nogle optagelser med skjult kamera.

Optagelserne tager udgangspunkt i de oplevelser helt almindelige danske kvinder har oplevet af hverdagssexisme f.eks. at blive råbt efter på gaden, taget på røven eller lign.

De to fyre skal på gaden og “afprøve” nogle af de eksempler for at se, hvordan pigerne reagerer, hvis de overhovedet gør det.

Alle optagelser foregår med skjult kamera, så kvinderne er ikke bevidste om, at det er ‘for sjov’ i første omgang. De bliver selvfølgelig informeret bagefter.

Optagelserne skal gennemføres 11. og 12. maj, hvor kvinder i det offentlige rum altså må indstille sig på en øget risiko for tilråb og uønsket berøring.

Læs hele jobopslaget her (link virker ikke længere). Opdateret: TV3Casting fjernede 4. maj jobopslaget fra sin hjemmeside efter at været blevet meldt til politiet. Læs mere her.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

37 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.

2 kommentarer til “Unge mænd skal chikanere kvinder i TV-dummy til DR

  • 3. maj 2015 at 14:27
    Permalink

    Det er TV3 der søger, ikke DR3. Derudover ville det være mere interessant hvis de også søgte et par modige damer til samme stunt, så der var mulighed for at sammenligne reaktioner. Og så må man håbe at de har en god forsikring, der kan dække skaderne de unge mænd risikerer at pådrage sig fra omgivende mænd der kommer undsætning.

    Svar
    • Tobias Petersen
      3. maj 2015 at 22:47
      Permalink

      Jeg hævder hverken, at det er DR3 eller TV3, der søger. Efter min opfattelse er det de studerende, der er i gang med deres afgangsprojekt, der søger unge mænd til opgaven. Det burde fremgå af følgende (min fremhævning):

      “I forbindelse med et afgangsprojekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole leder producenterne af en såkaldt TV-dummy til DR3 efter unge mænd, der skal udsætte helt almindelige danske kvinder på gaden for hverdagssexisme.”

      Jeg er enig i resten.

      Bemærk i øvrigt, at Mark Jønsson har meldt TV3Casting til politiet. Læs mere her: http://reelligestilling.dk/tv3casting-meldt-til-politiet/

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *