Kvinder udsættes for seksuelle overgreb i det offentlige rum, fx i busser og metroer. Men ingen kender omfanget af problemet.
I sin klumme på Politiken.dk beretter feminist og debattør Ditte Giese om en række seksuelle overgreb, hun har været udsat for gennem sit liv. Overgrebene spænder fra blufærdighedskrænkelse til berøring. Giese fortæller blandt andet:
“En lille mand, måske 165 høj, havde fået fiflet hånden op under min nederdel og var i gang med at pille sig vej op ad mit ene lår. Jeg tænkte, hvad mon han laver? Havde han tabt noget? Kiggede så på ham, søgte spørgende øjenkontakt. Fik øjenkontakt. Han sendte mig et lummert blik. Sådan lidt: Er du med på den? Så faldt tiøren. Okay. Han var i gang med en eller andet form for overgreb på min krop.” Og:
“Jeg husker den mand, der passede min søster og jeg op og spurgte, om han mon måtte onanere foran os for 200 kroner, da vi var 14 år. Jeg husker dengang, jeg sad og ventede i bilen, mens min stedfar hentede en af mine søskende fra noget holdsport, og en mand udenfor bilen pressede sin nøgne pik op ad ruden og skræmte mig fra vid og sans. Jeg var 8-9 år.”
Lad os slå fast med det samme: Ingen af de overgreb, Giese har været udsat for, kan slås hen med, at hun skulle være særligt fintfølende, har misforstået en situation eller “selv har bedt om det”. Der er tale om komplet utilstedelige, grænseoverskridende og i flere tilfælde ulovlige handlinger, som ingen kvinde eller mand skal finde sig i.
The Everyday Sexism Project
Det spørgsmål, som melder sig først, er: Hvor tit denne form for krænkelser finder sted? Er Gieses oplevelser repræsentative, eller han hun været mere udsat end gennemsnittet? Til det må man svare: Vi ved det ikke. Der findes ingen brugbare statistikker over overgreb af denne type, da kun de færreste af dem faktisk anmeldes og dermed registreres.
I Danmark er The Everyday Sexism Project det bedste bud på en indikator over, hvad man med en samlebetegnelse kalder ‘hverdagssexisme’. Everyday Sexisme Project er en hjemmeside, hvor kvinder anonymt kan fortælle om deres ubehagelige oplevelser med mænd. Desværre gør en række forhold hjemmesiden og dens indhold uanvendeligt. Siden modereres (og er derfor kun udtryk for en udvalgt del af virkeligheden), og hverken skribenterne eller historierne på siden kan verificeres.
Disse forhold vil næppe vil forhindre folkene bag The Everyday Sexism Project i at bruge Gieses indlæg som en anledning til at promovere projektet, men det bringes os ikke nærmere et overblik over det faktiske omfang af seksuelle overgreb.
Behov for objektiv forskning
Der er behov for reel forskning på området, som ikke tager sit udgangspunkt i et bestemt syn på mænd og kvinders seksualitet, men som opsætter objektive kriterier for forskellige typer handlinger og undersøger, hvor udbredte de er. Især er det vigtigt at skelne mellem, hvornår noget “blot” er ubehageligt, og hvornår det er et overgreb. At blive kigget på kan for en kvinde kan givetvis være ubehageligt, men er ikke et overgreb. At blive befølt er.
Meget af den forskning, som for nuværende bliver udført om seksuelle overgreb, handler specifikt om seksuelle overgreb på børn. Den skal naturligvis ikke stoppe. Men der er grund til også at interessere sig for overgreb rettet mod voksne: Hvor udbredt er denne form for seksuelle overgreb, hvorfor sker de, hvordan kan de forhindres, og hvad er deres konsekvenser.
En sådan forskning skal ikke udføres på et værdiladet grundlag, hvor formålet – mere eller mindre skjult – er at dokumentere, at “mænd er nogle perverse svin”. Her er brug for forskere, der aldeles objektivt forholder sig til området uden fordomme. Derfor bør den ikke udføres af forskere, der arbejder med udgangspunkt i feministiske teorier om køn og seksualitet.
Det er af afgørende betydning at få adskilt de seksuelle overgreb fra den mandlige seksualitet. Til det formål er et begreb som ‘hverdagssexisme’ ubrugeligt, da det mere end antyder, at overgrebene er en del af et større hele; at ‘hverdagssexismen’ er en del af den mandlige seksualitet. Et sådant udgangspunkt forplumrer forskningen og fjerner fokus fra det, den skal dreje sig om: de seksuelle overgreb.
Hermed en opfordring til at tage emnet alvorligt i forskningssammenhæng. Der er grund til at få et overblik over omfanget af problemerne. “Det sker hele tiden” eller “det har jeg aldrig prøvet” i en Facebook-tråd dokumenterer ingenting, og det gør The Everyday Sexism Project heller ikke.