Zara Larsson: Mænd er afskyelige, ubehagelige og trættende

– Jeg mener bare, at machokulturen og mænd i almindelighed i grupper er afskyelige, ubehagelige og trættende, sagde svenske Zara Larsson fredag, da hun deltog i det norske talkshow ‘Skavlan’. Billede: Screenshot fra talkshowet, nrk.tv.

Den svenske popstjerne Zara Larsson understregede fredag sin holdning til mænd i det norske talkshow ‘Skavlan’.

Den svenske popstjerne Zara Larsson var i går gæst hos Fredrik Skavlan i det populære norske talkshow ‘Skavlan’.

Larsson har ved flere tidligere sagt og skrevet, at hun hader mænd, og det var derfor naturligt for Skavlan at komme ind på emnet.

– Når du siger ’jeg hader mænd’ eller ’jeg hader drenge’. Så bliver der problemer. Mange sure mænd derude, sagde han, og Larsson så ud til at glæde sig til at komme ind på emnet.

Zara Larsson i talkshowet ‘Skavlan’. Billede: Screenshot fra programmet, nrk.tv.

– Ja, sagde hun.

– Og du hører jo fra flere af dem. Indimellem har du også ment dem personligt. Mener du absolut alle mænd?, spurgte han.

– Bliver du krænket?, spurgte hun.

– Nej, jeg er ukrænkelig, svarede han.

– Jeg mener naturligvis ikke alle mænd. Jeg synes, den her debat er så uddebatteret!, sagde hun med opgivende attitude.

Zara Larsson i talkshowet ‘Skavlan’. Billede: Screenshot fra programmet, nrk.tv.

– Jeg mener bare, at machokulturen og mænd i almindelighed i grupper er afskyelige, ubehagelige og trættende, præciserede hun.

Zara Larsson i talkshowet ‘Skavlan’. Billede: Screenshot fra programmet, nrk.tv.

Zara Larssons holdninger til mænd forhindrer hende ikke i at forfølge en karriere som popmusiker. Eksempelvis stod Larsson bag kendingsmelodien til 2016-udgaven af EM i fodbold, ligesom Tivoli i København gerne bød kvinden bag de hadefulde ytringer velkommen til at optræde i den gamle have i sommer.

Du kan se hele udsendelsen med interviewet med Zara Larsson på NRK’s hjemmeside.

The following two tabs change content below.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C'et under mit billede for at lægge vejen forbi.
Tobias Petersen

Tobias Petersen

38 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre. Du er velkommen til at besøge mig på Cefas.dk. Klik på C’et under mit billede for at lægge vejen forbi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *