Syv svar på spørgsmål om feminisme, #MeToo, seksuelle overgreb, kvindeundertrykkelse og ligestilling i fremtiden til to pigers projektuge i 9. klasse.
I går modtog jeg en mail fra to piger i 9. klasse, der gerne ville stille mig nogle spørgsmål i forbindelse med deres projektuge om ligestilling. Det er ikke første gang, det sker, og jeg svarer altid gerne, hvis jeg kan, når skoleelever og studerende henvender sig. Således også denne gang.
Nogle af mine svar kan være svære at forstå. Eksempelvis kan man ikke gå ud fra, at elever i 9. klasse ved, hvad en politisk ideologi er. Men dels er det meningen, eleverne skal lære noget, og det gør man blandt andet ved at undersøge ord og begreber, man ikke forstår, dels er politisk ideologi et af den slags begreber, man ikke bare uden videre kan erstatte med et simplere udtryk. Derfor valgte jeg at svare, som jeg gjorde. Jeg har desuden skrevet til pigerne, at de er velkomne til at skrive tilbage, hvis der er noget, de har brug for at få uddybet. De er altså ikke efterladt på bar bund.
Du kan se de syv spørgsmål og svar her. Vil du se andre spørgsmål og svar til projektuger, kan du finde tre tilsvarende spørgsmål-svar-artikler nederst på min presseside.
Syv spørgsmål og svar til projektuge om ligestilling i 9. klasse
Hvad er feminisme for dig?
– Feminisme er mange ting, blandt andet en politisk ideologi og en retning inden for kønsforskning. Det, jeg interesserer mig mest for, er feminisme som politisk ideologi, altså som et sæt af idéer om, hvordan samfundet er, og hvordan samfundet bør være.
Vil du kalde dig selv feminist?
– Nej, det vil jeg ikke. Jeg er uenig med de fleste feminister på flere områder, og jeg mener, feministernes opfattelse af samfundet er forkert. De mener, at samfundet undertrykker kvinder og giver mænd fordele. Det har jeg meget svært ved at genkende, når jeg ser på virkeligheden. Hvis man kigger på statistikker over alvorlige problemer som eksempelvis hjemløshed, selvmord og arbejdsulykker, så opdager man, at mænd er langt hårdere ramt end kvinder. Man kan også se på uddannelse, hvor piger og kvinder klarer sig markant bedre end drenge og mænd. Det hænger slet ikke sammen med påstanden om, at samfundet undertrykker kvinder og giver mænd fordele.
Er der brug for feminisme i Danmark?
– Nej, det synes jeg ikke. Men jeg respekterer, at der findes mennesker, der ønsker at kalde sig feminister, og som tror, at verden bliver et bedre sted, hvis den bliver mere feministisk. Jeg er uenig med dem, men de har lige så meget lov til at være her og til at have deres holdninger, som jeg har.
Føler du, #MeToo har påvirket verdenssamfundet? Hvis ja, hvordan, hvis nej, hvorfor ikke?
– Ja, det kan der ikke være nogen tvivl om. Men det er svært at gennemskue, hvad konsekvenserne bliver. Jeg synes, man bør bruge #MeToo som en anledning til at undersøge, hvilke problemer der er, og hvor udbredte de er. Hvis kvinder faktisk bliver udsat for så mange tilfælde af krænkelser, som kampagnen kan tyde på, er det da noget, vi skal gøre noget ved. Men jeg vil gerne se det dokumenteret af reelle undersøgelser først. Tweets, der ikke indeholder informationer om, hvornår det skete, hvor det skete, hvem der gjorde det, og hvem det gik udover, er ikke nok, synes jeg. Man kan let få det indtryk, at det er et kæmpe problem, men man er nødt til at lave rigtige undersøgelser, hvis man vil vide, om det faktisk er det.
Hvorfor er det først nu, kvinder har haft mod på at tale ud om deres erfaringer med seksuelle overgreb?
– Det er jeg ikke sikker på, det er. Jeg tror, vi har en tendens til at opfatte det sådan, fordi vi ikke har været vant til at se det på sociale medier før.
Synes du, at kvinder er undertrykte i Danmark. Hvorfor, hvorfor ikke?
– Nej, jeg synes ikke, at kvinder, som samlet gruppe, er undertrykte i Danmark. Men der findes desværre enkelte kvinder, der undertrykkes i parforhold, og der er desværre problemer med kvindeundertrykkelse i nogle indvandrermiljøer.
Hvad kan man gøre for at få mere ligestilling i fremtiden?
– Vi kan starte med at se på loven. Der findes mig bekendt ikke én paragraf i dansk lovgivning, der stiller kvinder ringere end mænd. Der findes til gengæld en håndfuld, der stiller mænd ringere end kvinder. Værnepligt, omskæring og ret til hjælp i tilfælde af partnervold er tre eksempler.