Kære KVINFO
Jeg har netop læst jeres artikel i KVINFO’s webmagasin om Everyday Sexism Project Denmark (ESPD) med titlen: ‘1000 første fortællinger om hverdagssexisme er nu talt op’. Artiklen efterlader mig med en række spørgsmål, som jeg håber, I vil besvare. Denne henvendelse er et åbent brev, som er offentliggjort på mit website Reelligestilling.dk, hvor jeres svar ligeledes vil blive offentliggjort.
1. Artiklen er skrevet af Irene Manteufel, som er en af kvinderne bag ESPD. De fleste vil være enige om, at en artikel om tandpastaprodukter næppe skal skrives af Colgates kommunikationschef, hvis artiklen skal være objektiv. Hvorfor er det en god ide, at Irene Manteufel – på KVINFO’s hjemmeside – skriver om sit eget projekt?
2. Artiklen bruger gentagne gange ordet dokumentation. Det er problematisk af mindst tre årsager. For det første modereres indholdet på ESPD. Positive indlæg frasorteres, så kun de negative står tilbage. Det gør “dokumentationen” lige så anvendelig som en vandprøve, hvor man bevidst har fjernet det rene vand, så kun møget er tilbage. For det andet er afsenderne af historierne anonyme. Ingen ved altså, om afsenderne eksisterer i virkeligheden. For det tredje kræves ingen dokumentation for hændelsesforløb. Ingen ved altså, om historierne har fundet sted. Samlet set er det af disse årsager klart for enhver, der har beskæftiget sig det mindste med statistik eller videnskabsteori, at indholdet på ESPD ikke kan fungere som dokumentation. Alligevel promoveres det som sådan af folkene bag ESPD, og jeres artikel bidrager til udbredelsen af myten om, at indholdet på ESPD dokumenterer hverdagssexisme. Hvorfor forholder I jer ikke kritisk til forholdet mellem ESPD’s påstande om at dokumentere hverdagssexisme og de metoder, ESPD bruger til at indsamle den påståede dokumentation?
3. Jeres artikel omtaler en kortlægning af udbredelsen af hverdagssexisme, som ESPD netop er blevet færdige med. Det er en meget uheldig formulering. Som beskrevet i spørgsmål 2. kan ESPD ikke anvendes til dokumentation, og endnu værre bliver det, hvis man hævder, at ESPD kan fortælle noget om udbredelse. ESPD indsamler anonyme historier på en blog. ESPD er ikke en videnskabelig undersøgelse af udbredelsen af hverdagssexisme og anvender ikke videnskabelige metoder. ESPD kan ikke sige noget om udbredelsen af hverdagssexisme, og det skyldes ikke kun de i spørgsmål 2 angivne problemer med dokumentation, men også at ESPD ikke kan gøre rede for, at deres tal baserer sig på et repræsentativt udsnit af befolkningen. Samtidig er det klart, at en side, som opfordrer sine brugere til kun at skrive om de negative oplevelser med mænd, vil modtage historier, som ikke er repræsentative for brugernes generelle oplevelser med mænd, men tværtimod vil være biased i forhold til en videnskabelig dataindsamlingsmetode. I det lys er det meget uheldigt at tale om en kortlægning af udbredelsen. ESPD ved ikke i nogen videnskabelig form af ordet vide noget som helst om udbredelsen og kan følgelig ikke kortlægge den. Hvorfor forholder I jer ikke kritisk til, at ESPD hævder at kortlægge udbredelsen af hverdagssexisme, når det er klart for enhver, at ESPD ikke på baggrund af indholdet på ESPD’s website er i stand til at gøre det?
4. Jeg og andre har gentagne gange påpeget det problematiske ved, at ESPD ikke tydeligt varedeklarerer indholdet over for de besøgende på siden. ESPD bør gøre de besøgende opmærksomme på, at indholdet ikke kan anvendes som dokumentation, at indholdet ikke siger noget om udbredelsen af hverdagssexisme, og at indholdet ikke udgør et repræsentativt billede af virkeligheden. Det skal ESPD, fordi siden ellers risikerer at bibringe mindre trænede læsere den oplevelse, at siden repræsenterer en sandfærdig og objektiv virkelighedsbeskrivelse af, hvordan drenge og mænd opfører sig over for piger og kvinder. En sådan misforståelse – et sådant vrangbillede – kan risikere at stimulere had hos fx en ung pige, der ikke er klar over, at ESPD’s indhold ikke er repræsentativt. Hun risikerer at opbygge negative følelser over for drenge og mænd, når hun læser historierne på ESPD, fordi hun ikke er klar over, at de udgør det ekstreme og ikke det normale. Hun risikerer at blive fyldt med vrede, angst og bekymringer, når hun tror, at hun læser om virkeligheden og ikke et vrangbillede af virkeligheden. Det er et problem, ESPD burde tage alvorligt, men nægter at forholde sig til. Hvorfor beskriver I ikke denne problematik i jeres artikel om ESPD’s arbejde?
5. Jeg opfatter KVINFO som en uafhængig organisation, der er sat i verden for at fremme ligestilling til gavn og glæde for både mænd og kvinder. Jeg har i spørgsmål 4. gjort opmærksom på, at ESPD ikke uden videre kan sige at fremme dette formål; at ESPD endda kan siges at bidrage til øget had og mindre forståelse mellem kønnene. Hvad er årsagen til, at KVINFO overhovedet ikke forholder sig kritisk til ESPD, men i stedet fungerer som platform for udbredelse af ESPD’s synspunkter og udokumenterede påstande?
Jeg ser frem til jeres svar og takker på forhånd for jeres tid.
Venlig hilsen
Tobias Petersen
Reelligestilling.dk