Politiken og Berlingske forfordeler mænd for at skabe plads til kvinder i den offentlige debat. Det er hverken fornuftigt eller rimeligt. Kvinder skal ikke diskrimineres. Men det skal mænd heller ikke.
Hvis Michael og Michelle indsender det samme debatindlæg til debatredaktionen på Politiken, er der markant større chance for, at Michelle får sit navn i avisen.
Det skyldes en kombination af to faktorer.
Den ene er, at Politiken modtager langt færre debatindlæg fra kvinder, end avisen gør fra mænd. Den anden er, at avisen ønsker at bringe nogenlunde lige mange indlæg fra mænd og kvinder.
Begge dele gjorde journalist Ditte Giese opmærksom på i sidste uge, da hun indtog rollen som jourhavende på avisens debatredaktion.
Lidt simpel matematik kan udtrykke, hvad konsekvensen af Politikens kønspolitik er.
Politiken.dk bringer hver dag omkring 10 debatindlæg. Lad os antage, at avisen hver dag modtager 100 debatindlæg, som kandiderer til de 10 pladser på Politiken.dk
Uden kønspolitisk holdning til afsendernes køn ville sandsynligheden for at få bragt et debatindlæg være den samme for alle uanset køn, nemlig 10 procent (10/100).
Med den nuværende kønspolitiske holdning til afsendernes køn er sandsynligheden for at få bragt et debatindlæg 50 procent for kvinder (5/10) og 5,5 procent for mænd (5/90).
I forhold til kravene til indlæggenes kvalitet er der også stor kønsforskel. Er man kvinde, kommer man i avisen, hvis man har skrevet et indlæg, som er bedre end fem andre kvinders indlæg. Er man mand, skal man overgå 85 mænds indlæg.
Politikens kønspolitik betyder således ikke bare, at det er betydeligt vanskeligere at trænge igennem som mand. Den betyder også, at Politiken med stor sandsynlighed på daglig basis fravælger bedre indlæg, end avisen bringer. Det skyldes, at det er naivt at forestille sig, at de 10 kvinders indlæg alle matcher kvaliteten i de 10 bedste mandlige indlæg. Det sandsynlige scenarie er, at kvaliteten i de 10 kvinders indlæg spreder sig over hele skalaen af mandlige indlæg. Det sandsynlige er derfor også, at et eller flere af de publicerede kvindelige indlæg hver dag er ringere end adskillige af de fravalgte mandlige indlæg.
Politikens kønspolitik er hverken fornuftig eller rimelig.
For det første sænkes det gennemsnitlige niveau af de bragte debatindlæg. Læserne henvises til at læse om kvinders forhold til sex og kaffe eller ønsker om stemningen på byture, hvor de kunne have læst om noget væsentligere.
For det andet er det dybt urimeligt, at person X skal have sværere end person Y ved at få bragt et debatindlæg, fordi person X tilfældigvis har det ene køn og person Y det andet. Køn er – i lighed med etnicitet og seksuel orientering – en ikke-selvvalgt identitetsmarkør, som den enkelte intet ansvar bærer for.
Og hvis det så bare var Politiken.
Men med debatredaktør Anne Sophia Hermansen i spidsen synes noget tilsvarende at være den gældende orden på Berlingske.
– Jeg vil som debatredaktør sikre, at det er i Berlingske, at læserne får det bedste og bredeste stof til eftertanke. At det er her, de finder de skarpe, de uforudsigelige og de overbevisende kommentarer, udtalte Hermansen i forbindelse med sin tiltrædelse og fortsatte:
– Og så skal vi have flere kvinder ind i samfundsdebatten. Flere yngre stemmer og flere med anden etnisk baggrund, flere politiske dissidenter og fritænkere.
Jeg har på Facebook spurgt Hermansen, om jeg forstår udtalelsen rigtigt, når jeg opfatter den som en klar melding om, at man under Hermansens ledelse vil få lettere ved at få bragt debatindlæg med videre, hvis man er ung, har anden etnisk baggrund end dansk og/eller er kvinde, end hvis man ikke er.
Jeg har ikke fået noget svar.
Men det er svært at læse Anne Sophia Hermansens udtalelse anderledes. Og dermed synes kønspolitikken de facto også at gælde på Berlingske: Er du kvinde, kan du få, er du mand, kan du gå.
Jeg finder den nuværende prioritering hos Politiken og Berlingske skandaløs, og det burde du også gøre – uanset om du er mand eller kvinde.
For der er noget galt, når man dømmer folk på noget, de ikke har indflydelse på. Der er noget galt, når man ser bort fra det, de skriver, og i stedet fokuserer på, hvem de er. Og der er noget galt, når man i stedet for at stille folk lige uanset køn stiller dem forskelligt på grund af køn.
Samtidig er du med til at betale prisen for den forfejlede kønspolitik på redaktionerne. Det er også din tid, redaktørerne spilder, når de på basis af køn fravælger bedre indlæg til fordel for ringere.
Konklusionen er entydig: Der er for mange kvinder i den offentlige debat. Nemlig alle de kvinder, der ikke er en del af debatten, fordi de har viden, indsigt eller evner, der berettiger det, men udelukkende er en del af debatten, fordi de er kvinder.