Jurist og debattør Nima Zamani reagerer i skarpe vendinger på nyheden om, at endnu en mand har taget sit eget liv som konsekvens af #MeToo-kampagnen.
#MeToo-kampagnen har kostet endnu et liv. Denne gang i Sverige, hvor tidligere teaterchef Benny Fredriksson i weekenden begik selvmord.
Fredriksson, som blev 58 år gammel, havde i månedsvis været udsat for massiv kritik, både på sociale og i traditionelle medier.
Blandt andet var han i en artikel i Aftonbladet i starten af december blevet kaldt »en uberegnelig diktator«, som udsatte sit personale for sexchikane og lod mandlige skuespiller begå overgreb uden at gribe ind.
Anklagerne, artiklen baserede sig på, var anonyme, og sagen kom aldrig for en dommer.
Fredriksson forlod sin stilling som leder af Kulturhuset Stadsteatern, et job, han havde varetaget i 16 år, og som hans efterfølger på posten, Sture Carlsson, kalder Fredrikssons livsværk, blot to dage senere.
Godt tre måneder før han i weekenden sagde endegyldigt farvel.
Bekymringen for #MeToo-krænkernes retssikkerhed er overdrevet
Fredrikssons selvmord skriver sig ind i den danske #MeToo-debat, hvor en række feminister hånligt, men ikke uden en vis ret, i længere tid har påpeget, at #MeToo-kampagnen endnu ikke har haft alvorlige konsekvenser for mænd i Danmark.
– #MeToo er en folkedomstol, hvor sagesløse mænd hænges ud for 30 år gamle klap i numsen uden mulighed for at forsvare sig. Sådan lyder et stadigt mere højrøstet kritikerkor, skrev en af dem, KVINFO’s direktør, Henriette Laursen, i et debatindlæg på Berlingske 4. marts.
– Men hvor mange danske mænd er egentlig blevet hængt ud, som derefter har mistet deres stilling uden en ordentlig undersøgelse af anklagerne? Mig bekendt ingen. Den mest omtalte, Zentropas Peter Aalbæk, vedgik sig alt og led ikke andre konsekvenser end en uges ekstra ferie, tilføjede hun i indlægget, som bærer titlen ‘Bekymringen for MeToo-krænkernes retssikkerhed er overdrevet’.
Sindssyge feminister
Ifølge jurist, debattør og Radio24syv-vært Nima Zamani er bekymringen dog langt fra overdrevet.
Han har vedvarende kritiseret #MeToo-kampagnens brug af anonyme anklager om navngivne personer og er en af dem, Laursen sigter til, når hun taler om »et stadigt mere højrøstet kritikerkor«.
Ifølge Zamani skaber kombinationen af anonymitet hos anklageren og navngivelse af den anklagede en situation, hvor en digital folkedomstol afsiger dom uden rettergang.
Det er et alvorligt problem, mener Zamani, som i dag på Facebook gentog sine synspunkter i skarpe vendinger som reaktion på nyheden om Benny Fredrikssons selvmord.
– Til jer, der mener, at jeg baseret på eksempler fra vores naboland overdriver bekymringen for en #MeToo-folkedomstol: I kan rende mig et vist sted, skriver han.
– Og til Søren Pind, der mener, at man skal navngive mændene i #metoo-anklagerne, fordi vi jo har et retssystem, hvor man bare kan rejse en injuriesag, hvis anklagen ikke holder stik: Du kan også rende mig et vist sted, fortsætter Zamani, inden han vender sig mod selvmordet i Sverige.
– Benny Fredriksson, svensk teaterchef, har netop begået selvmord på grund af navngivne anklager fra kujonagtige, anonyme kvinder, skriver han.
– Så vil I måske tænke: »Man begår jo ikke selvmord medmindre man er skyldig«, fortsætter han.
– Nej sikkert ikke, men det siger noget om, hvor kraftfuld en folkedomstol sindssyge feminister kan skabe, når man hellere vil tage sit eget liv end at gå igennem en retssag og eventuelt komme i fængsel, konkluderer Zamani.
Du ville være færdig
Over for Reelligestilling.dk uddyber den jurauddannede radiovært sit synspunkt.
Hvorfor er anonyme anklager mod navngivne personer, sådan som vi har set det i #MeToo-kampagnen, et problem?
– Hvad nu, hvis vedkommende ikke er skyldig? Ved #MeToo-anklagerne har man oftest kun hørt anklagerens version. Desuden er det op til en domstol at vurdere i overgrebsager, om der skal være navneforbud. Alt det tager man i egen hånd her ud fra kun den ene part, svarer Nima Zamani.
– Viser navngivningen og anklagen sig at være forkert, kan anklagede sagsøge anklageren for injurier. Men vi ved vist godt, hvor mange der hører om anklagen og konkluderer, kontra hvor mange der hører om injuriesagen, hvor vedkommende fik renset sit navn. Og i nogle tilfælde som det svenske her, når vi ikke engang nogensinde at finde ud af det, uddyber han.
Så det skyldes, at kampagnen skaber en ulige situation, hvor kun anklageren kan komme til orde, kan man sige?
– Ja. Altså forestil dig, at jeg var en kvinde og gik ud og skrev: ‘Tobias har voldtaget mig, #MeToo’, svarer Nima Zamani.