Interview: Emma Holten forholder sig til mulighederne for en fremtid i dansk politik.
Nedenstående er en del af et længere interview med Emma Holten, som blev gennemført i oktober 2016.
Kommer vi til at se Emma Holten i Folketinget?
– Lad os se lidt fremad. I forhold til, hvad du laver nu, og hvad du skal til at lave. Du laver jo mange ting.
– Ja, alt for meget.
– Du er højskolelærer, du holder foredrag, du tager ud og bliver interviewet af alle mulige. Og så er du begyndt at skrive for 3Fs fagblad i foråret.
– Ja.
– Du er også med i en tænketank.
– Ja.
– Og så vil jeg spørge dig: Kommer du nogensinde til at gå ind i politik?
– Nej. Det tror jeg ikke. Jeg skal også skrive mit speciale færdigt.
– Jojo. Det kan du gøre sideløbende.
– Jeg har meget lidt interesse i partipolitik. Jeg har aldrig nogensinde været medlem af et politisk parti. Der er ikke nogen af dem, der er venstreorienterede nok til mig.
– Okay. Er vi derhenne?
– Nej, men altså, jeg tror… Jeg oplever ikke, at det er der, man kan gøre en stor, spændende politisk forskel i Danmark. At det er som partipolitiker. Jeg oplever, at som aktivist kan jeg komme ud og snakke med mange flere almindelige mennesker, og jeg skal ikke stå til ansvar for alle mulige andre menneskers holdninger. Jeg tror også, det er derfor, jeg synes, at feminismen er sjov. Fordi vi er så forskellige. Jeg ved bare, at hvis jeg var i et politisk parti, ville der gå tre dage, så havde jeg sagt et eller andet, som ikke var partilinjen, og så ville jeg blive smidt ud.
– Ahh.
– Også fordi jeg er så meget i tvivl om ting. Jeg tror, at det også er det, der gør det svært for mig at være debattør. Jeg er ikke så skråsikker, som mange mennesker tror, jeg er. Jeg håber også, du har fået det indtryk i den her samtale. Der er mange ting, som jeg synes er til debat, og som jeg synes er svært, og som jeg synes er enormt komplekst af de ting, jeg beskæftiger mig med. Hvor jeg skifter mening, og så hører jeg noget, og så synes jeg, det lyder lidt mere spændende. Og der er noget med rigiditeten og den manglende dynamik i partipolitikkens måder at organisere sine holdninger på, som jeg finder vildt gammeldags, og som virkelig ikke appellerer til mig. Men det er ikke, fordi jeg ikke er blevet spurgt.
– Nej. Det vi sige, at min…
– Du kan sige til dine følgere: ’Bare rolig, hun stiller ikke op’.
– Det er ikke så meget det. Jeg havde bare selv tænkt mig at gætte på, at du måske kom til at stille op for socialdemokraterne.
– Nej, nej, nej.
– Men det er jo helt væk så. Af flere grunde.
– Ja.
– For det første fordi du ikke vil ind i politik, og for det andet er det ikke venstreorienteret nok, kan jeg regne ud. Det var mere, når du nu skriver for 3F. Det kunne jo godt være en måde ligesom at… Der er jo stadig et link mellem fagbevægelsen og socialdemokraterne…
– Det er der helt klart. Men jeg oplever helt klart, at socialdemokraterne er ved at forlade den arbejdende klasses rettigheder og begynder at blive sovset ind i elitens rettigheder, og jeg synes ikke, at de skal have fagforeningerne med, så det er derfor, jeg er gået ind i det.
– Okay. Det er en klar kommentar til det. Det er selvfølgelig også på baggrund af, at Henrik Marstal stiller op for Alternativet. Nu er du ikke Henrik Marstal, men han er også en person fra ligestillingsdebatten. Jeg tænker selv, at Geeti Amiri på et tidspunkt, det er igen et gæt, og det kan være, jeg tager fejl, jeg har ikke talt med hende, vil stille op for SF. Det vil give mening, tænker jeg.
– Det er meget muligt. Det, synes jeg, vidner også om, at de ikke er venstreorienterede nok, hvis de lader hende stille op.
– Nu er det jo bare en tanke fra mig.
– Jamen, det kan jeg faktisk rimelig blankt afvise.
– Okay? Så den er også gal?
– Jeg interesserer mig slet ikke for partipolitik.
– Nå, okay. Du afviser på egne vegne. Jeg troede lige, du afviste på Geeti Amiris.
– Nejnej. På mine egne vegne. Det kommer jeg ikke til. Det interesserer mig slet ikke.
– Ting kan altid ændre sig?
– Det kan de, men pyha, nej tak.