To journalistiske tommelfingerregler siger, at man skal være kritisk over for sine kilder, og at man så vidt muligt skal inddrage personer med divergerende opfattelser. Ellers risikerer man at ende som mikrofonholder.
Gårsdagens feministiske Twitter-performance, hvor danske kvinder – anført af Dansk Kvindesamfund – under hashtagget #jegharoplevet skrev om dårlige oplevelser med mænd, burde have ført til en række kritiske spørgsmål fra journalister.
Men på licensfinansierede dr.dk har den feministiske social media happening ført det modsatte; her bruges begivenheden som anledning til at give Ulla Tornemand, næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund, ‘fri leg’ med mikrofonen.
DR’s mikrofonholderi
I en artikel om begivenheden får Tornemand således gratis taletid uden at blive afbrudt af “irriterende” spørgsmål. I artiklen fortæller Tornemand følgende:
“Her er Norge gået i front med hashtagget, som er genialt, fordi det giver en mulighed for at sætte fokus på og tale om sexisme, uden at man bliver sat i bås som rødglødende rødstrømpe. Det gør det nemmere at tale om, og mange nye stemmer byder ind. Det er vigtigt og nødvendigt, hvis der skal ske forandringer” og fortsætter:
“Helt personligt synes jeg, det er glædeligt og rørende at se, at kvinder får muligheden for at se, at de ikke står alene.”
Også hvad angår de kritiske tweets får Tornemand lov til at sige, hvad hun har lyst til, uden at blive konfronteret med kritiske spørgsmål:
“Der er allerede nogle, der er begyndt at trolle hashtagget, men det er forventeligt, og det skal man bare overhøre”, siger næstforkvinden og fortsætter:
“Kvinder bliver ofte mødt med, at der bliver sat spørgsmålstegn ved det, de beskriver. De bliver udsat for anklager om, at det nok var deres egen skyld. Og deler man offentligt oplevelser af typen som #jegharoplevet på Facebook kan man blive mødt med massivt kvindehad.”
Og uden på noget tidspunkt at være blevet udfordret på sin synspunkter runder Tornemand af med lidt reklame for lobbyorganisationens andre gøremål:
“Det rykker utroligt meget. Man får italesat sexisme på samme måde som i vores Stop Sexisme-projekt, men forskellen er, at her behøver du ikke identificere dig med en bestemt bevægelse eller ideologi, og det giver mulighed for, at nye stemmer kan dele deres oplevelser”.
Dr.dk’s artikel lader ingen komme til orde, som ser anderledes på tingene end Ulla Tornemand, og artiklens værdi i forhold til at nuancere hændelsen og gøre læserne klogere er derfor ikke-eksisterende.
Tre kritiske spørgsmål, DR kunne have stillet
Jeg vil gerne hjælpe DR på vej. Derfor er her tre spørgsmål, DR ikke bare kunne have stillet, men fortsat kan stille til Dansk Kvindesamfunds Ulla Tornemand om gårsdagens Twitter-performance.
Had og splittelse eller øget forståelse?
Når man opfordrer til at samle en masse negative erfaringer med en bestemt befolkningsgruppe, kan det risikere at føre til had og øget splittelse. Fx ville en kampagne med hashtagget #jegharoplevetmuslimer risikere at tegne et vrangbillede af det muslimske mindretal i Danmark, fordi det er underforstået, at bidragyderne skal skrive om de negative oplevelser. Når Dansk Kvindesamfund som lobbyorganisation stiller sig i spidsen for en kampagne som #jegharoplevet, kan I så ikke frygte, at I medvirker til at tegne et vrangbillede af mænd og til at skabe had og splittelse mellem kønnene i stedet for større gensidig forståelse?
[bctt tweet=”Skaber #jegharoplevet had og splittelse i stedet for større gensidig forståelse mellem kønnene?” via=”no”]
Plads til kritik og divergerende opfattelser?
Du taler om, at nogen ‘troller’ hashtagget og siger, at man bare skal ignorere dem. Dansk Kvindesamfund er før blevet kritiseret for at være topstyret. Fx smider I folk ud af jeres lukkede Facebookgrupper, hvis de ikke underkaster sig det gældende, negative mandesyn. Hvorfor forholder Dansk Kvindesamfund sig ikke mere åbent til kritik og divergerende opfattelser?
[bctt tweet=”Hvorfor forholder Dansk Kvindesamfund sig ikke mere åbent til kritik og divergerende opfattelser?” via=”no”]
Hjælper en Twitter-performance ude i virkeligheden?
Tyske Ronja von Rönne har kritiseret den nuværende feminisme for at kæmpe mere for opmærksomhed end for retfærdighed og for at reducere kvindesagen til en slags performancekunst på sociale medier. Det har lykkedes jer i går at gøre #jegharoplevet til det mest trendende hashtag på Twitter. Det giver en dags opmærksomhed om de anekdotiske kvindeerfaringer. Men hvilken konkret værdi har jeres social media happening #jegharoplevet for de kvinder, der er undertrykte ude i virkeligheden, fx de tvangsgifte?
[bctt tweet=”Hvilken værdi har #jegharoplevet for de kvinder, der er undertrykte ude i virkeligheden, fx de tvangsgifte?” via=”no”]
Det er noget, vi giver hinanden
Hvis DR har brug for yderligere forslag, er statsradiofonien velkommen til at skrive. Mange spørgsmål trænger sig på og fortjener at blive stillet. Både i forhold til den aktuelle Twitter-performance og i forhold til Dansk Kvindesamfunds arbejde i almindelighed.
Jeg gør gerne arbejdet, og det skal ikke koste DR en krone. Kritiske spørgsmål til lobbyorganisationers arbejdsmetoder er noget, vi giver hinanden.