Er regeringen i færd med at vedtage en dansk Bill C-16?

Ligestillingsminister Mogens Jensen. Her i en anden sammenhæng i 2011. Billede Wikimedia Commons/Mogen Engelund.

Meget tyder på, at svaret er ja.

Siden Mogens Jensen på vegne af regeringen i august fremkom med sit udspil ‘Frihed til forskellighed’, har jeg forsøgt at finde ud af, hvad implikationerne af udspillets initiativ vedrørende »eksplicit beskyttelse af trans- og interkønnede i forhold til hadforbrydelser og hadfulde ytringer« indebærer.

Det har ikke været let, og jeg står fortsat uden et krystalklart svar.

Mere om det senere.

Beskyttelse af trans- og interkønnede

Ifølge teksten på ministeriets hjemmeside »skal det i straffeloven være helt tydeligt, at trans- og interkønnede er beskyttet mod hadforbrydelser og hadfulde ytringer.«

Læser man videre i selve udspillet, opdager man på side 7, at der er tale om en ændring af to paragraffer i straffeloven, nemlig § 81, nr. 6, om hadforbrydelser og § 266 b, stk1, om hadfulde ytringer (altså paragraffen, der populært kaldes ‘racismeparagraffen’):

»Det gøres tydeligt, at det er en skærpende omstændighed, hvis en forbrydelse, fx vold eller trusler, helt eller delvist bunder i, at en person er trans- eller interkønnet. Det gøres endvidere tydeligt, at ytringer fremsat offentligt eller med henblik på udbredelse i en videre kreds, hvor en person trues, forhånes eller nedværdiges på grund af, at vedkommende er trans- eller interkønnet, er ulovlige. Dette gøres ved, at begreberne kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika indsættes i straffelovens § 81, nr. 6, om hadforbrydelser og § 266 b, stk. 1, om hadfulde ytringer. Begreberne indsættes desuden eksplicit i racediskriminationsloven, så sager om forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika fremover også vil kunne behandles som straffesager«

Ønsker man at dykke endnu dybere ned i de juridiske implikationer, kan man læse lovgennemgangen. Her fylder den del af udspillet, der vedrører forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadfulde ytringer, ikke mindre end 41 sider. Lovgennemgangen er imidlertid svært tilgængelig og kræver sine steder juridisk indsigt at forstå. Desuden besvarer den langt fra alle de spørgsmål, regeringens foreslåede lovændring rejser.

I kontakt med ministeriet

Som jeg læser udspillet og det øvrige materiale, lægger regeringen op til at give trans- og interkønnede særrettigheder. Trans- og interkønnede skal i straffeloven beskyttes mod hadforbrydelser og hadefulde ytringer, men det skal mænd og kvinder ikke. Nogle køn opnår beskyttelse. Andre gør ikke.

‘Racismeparagraffen’, som ikke før har indeholdt køn, kommer således, hvis regeringens udspil vedtages, til at beskytte trans- og interkønnede mod trusler, forhånelse og nedværdigelse.

Men hvorfor indføre beskyttelse af nogle køn og ikke alle køn? Er det ikke at give trans- og interkønnede en særrettighed? Og betyder ændringerne, at regeringen de facto indfører tvungen tale? Bliver det ulovligt og strafbart ikke at til- eller omtale en trans- eller interkønnet efter dennes ønske?

De spørgsmål og flere til ville jeg gerne have svar på, og i en længere periode skrev jeg frem og tilbage med Ligestillingsministeriet.

En del af korrespondancen kan jeg ikke gengive her. Men forløbet endte med, at ministeriet gav mig et citat og meddelte mig, at hvis jeg havde flere spørgsmål, måtte jeg kontakte Justitsministeriet.

Det gjorde jeg, og det førte til, at jeg dagen efter modtog det samme citat fra Ligestillingsministeriet sammen med en besked om, at hverken Ligestillingsministeriet eller Justitsministeriet havde mere at tilføje.

Det eneste af mine spørgsmål, jeg fik et nogenlunde præcist svar på, handlede om ændringen af ‘racismeparagraffen’, altså § 266 b.

Betyder en kommende ændring af § 266 b, såfremt den sker, at andre køn end transkønnede og interkønnede også vil være omfattet af den beskyttelse, der ligger i § 266 b? Eller er der tale om en særrettighed til trans- og interkønnede, som mænd og kvinder ikke får? Sagt anderledes: Bliver det sådan, at det vil være ulovligt at true, forhåne eller nedværdige en transkønnet på basis af vedkommendes køn, men ikke ulovligt at true, forhåne og nedværdige en kvinde på baggrund af hendes køn? Kort sagt: Betyder ændringen at køn bliver en del af § 266 b på lige fod med fx race og tro, og at alle køn bliver omfattet af § 266 b, eller betyder ændringen, at kun nogle køn, nemlig transkønnede og interkønnede, vil blive omfattet af § 266 b?

Ministeriets svar, som ministeriet understreger er fagligt, ikke politisk, lyder:

»Formålet med regeringens udspil om »Frihed til forskellighed – styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer« er at styrke beskyttelsen af LGBTI-gruppen, som udgør en minoritetsgruppe i samfundet. Ifølge straffelovens § 81, nr. 6, om hadforbrydelser, skal det i almindelighed tillægges strafskærpende betydning, hvis en forbrydelse har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende. Bestemmelsens opregning af beskyttelsesgrunde er ikke udtømmende, men skal forstås i overensstemmelse med straffelovens § 266 b, om hadfulde ytringer. Straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og hadfulde ytringer har til formål at beskytte minoritetsgrupper i samfundet, og det er derfor ikke hensigten, at begrebet »kønsidentitet« i disse bestemmelser vil skulle forstås som omfattende cis-kønnede personer, det vil sige personer, hvis kønsidentitet stemmer overens med deres medfødte/biologiske køn.«

Jeg læser svaret som en bekræftelse af, at regeringen er i færd med at indføre en særrettighed til trans- og interkønnede, men det kunne jeg ikke få ministeriet til at bekræfte. I det hele taget kunne jeg ikke få svar på flere spørgsmål.

En dansk Bill C-16?

Det var med sin kritik af den canadiske regerings lov Bill C-16, at den canadiske psykologiprofessor Jordan B. Peterson for alvor slog igennem og blev et verdensnavn.

Peterson opfattede Bill C-16 som et grundlæggende brud med ytringsfriheden, fordi den i hans øjne pålagde borgerne at bruge bestemte ord. Det var, mente Peterson, som i årtier har studieret totalitære regimer, at overskride en meget alvorlig grænse mellem stat og borger.

En ting er, mente Peterson, at staten bestemmer, at der er visse ting, man ikke må sige. Men når staten begynder at bestemme, hvad man skal sige, går den for langt. Her må man som borger sætte foden ned og sige fra over for staten, mente Peterson, der som konsekvens af sin kritik var tæt på at miste sin stilling som professor på universitetet i Toronto.

Det interessante ved Bill C-16 er i denne sammenhæng, at den danske regerings udspil i meget høj grad minder om den.

Bill C-16 knyttede kønsidentitet og kønsudtryk til Canadas eksisterende lovgivning om had og diskrimination, den såkaldte Human Rights Act. Bill C-16 havde således i høj grad det samme formål, som den danske regerings udspil har.

Det kræver en juridisk ekspertise, jeg ikke besidder, at vurdere, hvor ens de to love er, men det er tale om et tydeligt slægtskab, kan enhver se. Det forekommer derfor rimeligt at betragte regeringens udspil og dets foreslåede ændringer af straffeloven som en dansk Bill C-16.

Lovændringer vækker bekymring

Bill C-16 skabte stor diskussion i Canada, og den danske Bill C-16 er godt på vej til at gøre det samme.

Til Kristeligt Dagblad siger direktør for tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, at lovændringerne kan risikere at skade den offentlige debat.

– Det her er et eksempel på, at identitetspolitik i høj grad er med til at begrænse ytringsfriheden, siger han.

– Vi risikerer, at bestemte særgrupper vil bruge udvidelsen til at slå hinanden i hovedet med racismeparagraffen. At transseksuelle vil anklage konservative kristne friskoler for at bruge hadefuldt undervisningsmateriale – mens kristne vil hævde, at deres verdensopfattelse bliver undertrykt, fortsætter han.

– Vi skal have en offentlig debat med plads til traditionelle kønsopfattelser, ligesom de selvsamme kristne skal kunne tåle at blive kaldt mørkemænd, afslutter Jacob Mchangama.

Ligeledes til Kristeligt Dagblad siger professor i idéhistorie Frederik Stjernfelt, at loven risikerer at kriminalisere udtalelser om køn.

– Det, som nogle mennesker opfatter som legitime kritiske udsagn, kan af andre blive opfattet som hadefulde, siger han.

– Kan man med denne lovændring sige, at transkvinder ikke er rigtige biologiske kvinder? Vi ved det ikke – det må retspraksis vise. Men det er udsagn af den art, som risikerer at komme i farezonen, uddyber Frederik Stjernfelt.

Samme bekymring kommer fra dele af det feministiske miljø. I et åbent brev på sin blog stiller lektor i historie og religion Karen M. Larsen således flere spørgsmål til regeringen på baggrund af den kommende lov.

– Skal man fremover kunne meldes til politiet for hadefuld tale, fordi man offentligt har ytret, at en penis ikke kan være et kvindeligt kønsorgan, at mænd ikke kan få livmoderhalskræft eller på anden måde har insisteret på eksistensen af biologiske realiteter, når vi taler om køn? Mener regeringen, at det skal være forbudt at omtale transkønnede som deres biologiske køn og ikke bruge de pronominer, som de ønsker?, lyder et af dem.

– Skal det fremover gælde som en ulovlig forskelsbehandling/diskrimination af transkønnede, hvis man udelukker transkvinder, der har deres penis i behold, fra kvindernes omklædningsrum og kvindeafdelingerne i fængslerne? Støtter regeringen, at kvindeherberger allerede nu giver sådanne transkvinder adgang til at dele værelse med hjemløse kvinder? Mener regeringen, at transkvinder skal have adgang til at konkurrere med biologiske kvinder indenfor professionel sport?, lyder et andet.

– Hvis regeringen ønsker hhv. støtter sådanne alvorlige forandringer i, hvad vi må sige om køn, og hvordan vi håndterer kønsforskellene her i landet, så har befolkningen krav på at få det at vide, skriver Karen M. Larsen.

Og det har Karen M. Larsen ret i. Befolkningen har krav på at få at vide, hvilke konsekvenser de planlagte lovændringer får.

Det er i alles interesse at få opklaret, om regeringen er i gang med at skrive en socialkonstruktionistisk kønsopfattelse ind i loven, give særrettigheder til nogle køn og indføre tvungen tale.

Uden svar fra ministerierne lader det sig ikke endegyldigt fastslå.

Men meget tyder på, at det er det, der er ved at ske.

Tobias Petersen

Tobias Petersen

40 år, sociolog, tekstforfatter, freelancejournalist og ligestillingsdebattør. Jeg er helhjertet tilhænger af ligeværd, lige muligheder og lige rettigheder og skriver om alt, der har med ligestillingsdebatten at gøre i bredeste forstand. Når jeg ikke diskuterer ligestilling, skriver jeg tekster for andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *