21. november, 2024

Heunicke vil ikke fokusere på mænds problemer

Magnus Heunicke (S) har udpeget tre områder, han vil fokusere på som ligestillingsminister: LGBT+-personers rettigheder og trivsel, et opgør med sexisme og et videre arbejde for ligeløn på arbejdsmarkedet. Billede: Pixabay.com.

Den nye ligestillingsminister udpeger tre fokusområder for sit arbejde. Ingen af dem har med mænds problemer at gøre.

Listen over mænds problemer er lang. Bærende systemer som uddannelses- og sundhedssystemerne fungerer markant dårligere for drenge og mænd end piger og kvinder. Hertil kommer mænds betydelige overtal inden for områder som hjemløshed, barnløshed, selvmord og snart sagt enhver form for misbrug. Til listen hører også de mænd, vi hvert år mister, fordi de passer deres arbejde. I 2023 døde 31 danskere i arbejdsrelaterede ulykker. 31 af dem var mænd.

Ingen af mænds mange problemer er imidlertid vigtige nok til at blive et fokusområde for den nyudnævnte socialdemokratiske ligestillingsminister, Magnus Heunicke. Til Ritzau fortæller han, at han vil fokusere på beskyttelse af LGBT+-personers rettigheder og trivsel, et opgør med sexisme samt et videre arbejde for ligeløn på arbejdsmarkedet.

Heunicke, som er gift med tidligere KVINFO-direktør Nina Groes, understreger samtidig, at han er feminist. Ifølge ministeren betyder det, at man bakker op om økonomisk, social og politisk ligestilling mellem kønnene.

– Jeg synes, det er helt nødvendigt, at mændene også er med på den dagsorden, så det har jeg tænkt mig at være, siger han.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview